[phhmw]

TAK, til Tante Berlingske som tager dette alvorlige emne op.




Jakob fra Virum har ikke været i skole i 158 dage. Dette er historien om forældrenes kamp mod et skrantende system

Når børn får skolevægring eller skoleangst, falder mange ned i et system, der dræner familierne emotionelt og kaster dem rundt. En ekspert kalder kommunernes indsats »discount«. Kommunernes Landsforening indrømmer, at man er nødt til at håndtere den stigende mistrivsel anderledes.

https://www.berlingske.dk/samfund/ja...r-historien-om

De havde forsøgt at forhindre det i årevis. Men da Vibeke og Peter Barkentins søn, Jakob, begyndte i 5. klasse, blev han ramt af massiv angst og skolevægring.

Nu er familien blevet kastet ud i en proces af kafkaske dimensioner for at få deres søn tilbage i skole. Hun har været nødt til at fratræde sit lederjob i erhvervslivet, mens han er blevet sygemeldt med stress i jagten på at finde vej gennem et skrantende system.

Som Vibeke Barkentin siger: At have et barn med skolevægring »er som at være i en labyrint«.

»Jeg har en lang uddannelse og mange års erfaring fra både det private og det kommunale system. Men efter fem måneder ved vi stadig ikke, hvem der er ansvarlig for Jakobs skolegang, eller hvilke muligheder og rettigheder han har,« siger hun.

Ifølge eksperter er deres fortælling langt fra enestående.

Dette er historien om en families kamp for at finde rundt i et skolesystem, der stiler efter at inkludere alle, men ender med at ekskludere dem, der ikke passer ind.

Familien Barkentins liv er ændret

Dagene forløber ikke, som de gjorde for et halvt år siden i familien Barkentins rækkehus i Virum.

Nu foregår dagene efter et skema.

Jakob ligger ofte på sit værelse ovenpå med sin iPad. Så går han en tur med sin far. Så hjem og hvile med en pude over hovedet i et mørkt rum. Spise, drikke. Ud at gå en tur igen.

Nogle gange kan han holde til at tage over på skolen i et frikvarter og hilse på vennerne. Det er ifølge forældrene hans højeste ønske at komme tilbage til sine klassekammerater.

Vibeke Barkentin var leder i en stor ingeniørvirksomhed i Nordsjælland. Men efter sin søns sygemelding kunne hun ikke varetage et så tidskrævende job. Hun fik forhandlet en fratrædelse og et halvt års løn.

Peter Barkentin har arbejdet med virksomhedskommunikation og var jobsøgende, da Jakob begyndte at udvikle det, der til sidst blev til skolevægring. Hans dage går nu med at tage sig af Jakob.

Peter Barkentin er så tynget af situationen, at han har fået en stressreaktion og er sygemeldt fra sin jobsøgning.

Familien regner nu med, at de kan holde sig økonomisk kørende til december, før de skal begynde at overveje eksempelvis at tage lån i huset. Og det kan godt blive nødvendigt.

»Vi ved jo ikke, om Jakob kan få en skoleplads fra sommer,« siger Peter Barkentin.

Usikkerheden dræner. Men det værste er ifølge familien, at tiden arbejder mod dem.

For selvom skolevægring er en stresstilstand, kræver den ikke bare ro. For hver dag barnet ikke er en del af fællesskabet, bliver det sværere at komme tilbage. Sådan er det også med Jakob.

En hurtig reaktion er derfor altafgørende. Men efter fem måneder er den mulighed ligesom forduftet.

I stedet for har familien gentagne gange oplevet at blive sendt rundt mellem skole og kommune og endda indkaldt til møder, hvor de relevante myndigheder slet ikke møder op.

Pas på skolevægringens sorte hul

Forældrerådgivningen, der leverer uvildig rådgivning til forældre til skolebørn, ser en markant stigning i henvendelser fra forældre, der oplever et trægt system, når deres børn bliver ramt af skolevægring.

Rådgivningens leder, Rikke Alice Bille, sagde forleden til Berlingske, at det er en »forælders mareridt« at ryge ud i skolevægring.

Berlingske har spurgt tre eksperter, hvordan det kan være, at det er så svært at få hjælp.

De tre er forskningschef Andreas Rasch-Christensen, professor og skolevægringsekspert Mikael Thastum og pædagogisk konsulent hos uddannelsesinstitutionen Sputnik Gunnar Dehn.

To pointer går igen:

Kommunerne prioriterer ikke ressourcer til området.
Systemet har ikke en ansvarlig instans – så forældre bliver en kastebold.
Gunnar Dehn påpeger, at der mangler »procedurer for, hvordan man får et barn ud af skolevægring«. Det ser han, når han som specialist inden for skolevægring hjælper kommuner og skoler med problemerne.

»Forældre bliver ofte hevet ind i en proces, der ikke er styret af åbenhed, og ejerskabet er væk,« siger han.

Skolevægringsekspert og professor Mikael Thastum har selv stået i spidsen for projektet »Back 2 School«, der fokuserede på en hurtig og planlagt hjælp til skolevægrende børn.

Det var en succes, men sådan et forløb er dyrt.

»Kommunerne tilbyder discount i øjeblikket. Efter min mening er niveauet i mange kommuner under al kritik,« siger han.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra uddannelsesinstitutionen VIA UC pointerer, at meningen med inklusionsloven i sin tid var, at flere børn med særlige behov – børn som Jakob – skulle ind i den almene skole.

»Man forestillede sig, at man kunne spare på specialområdet. I stedet er der kommet et øget behov for støtte til børn med særlige behov. Systemet er bare ikke bygget til det,« siger han.

Psykologen møder ikke op

Jakob har til dato stadig ikke været i kontakt med Lyngby-Taarbæk Kommunes såkaldte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Det er ellers ifølge kommunens hjemmeside PPR, der »gennem test, observationer, samtale med forældre og børn« skal »pege på behov for yderligere tiltag og støtte« til børn, der mistrives eller har brug for en særlig indsats.

Men PPR-området er presset over hele landet, hvor der er ventetider i op til et år. Lyngby-Taarbæk opgør ikke deres ventetider.

Familien har selv betalt 70.000 kroner til en privat psykolog, der har vurderet, at Jakob formentlig har opmærksomhedsforstyrrelsen add (Attention Deficit Disorder, red.) og autisme.

Men formelt er den vurdering ingenting værd i det offentlige system.

Psykologen har også gentagne gange forsøgt at få Lyngby-Taarbæks PPR på banen. Første gang var 15. november.

Hun har blandt andet i en underretning til kommunen udtrykt bekymring for Jakobs, men også »forældrenes velbefindende«. Men intet er sket.

I stedet har familien to gange oplevet, at PPR er udeblevet fra et møde. Den ene gang havde familien ellers betalt Jakobs private børnepsykolog 4.000 kroner for at deltage i mødet, så hun kunne overlevere Jakobs sag til PPR.

Ser bort fra rettigheder

Jakobs rettigheder er heller ikke overholdt. Han har eksempelvis ret til at blive udredt inden for 30 dage efter henvisning.

»Det har vi ikke mulighed for,« skrev børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i december til familien. I stedet lavede regionen en udredningsplan.

Men nu er det april, og Jakob er stadig ikke udredt. Efter planen bliver han tilset for sidste gang i slutningen af april. Hvad der sker derefter, ved familien ikke. Men de håber, at Jakob får et tilbud, hvor han kan få en fast skolegang igen.

Peter Barkentin beskriver folkeskolen som »totalt uforberedt« på at håndtere elever, der har diagnoser eller er i mistrivsel.

»Det svarer jo lidt til, at hver tiende sad i kørestol, men at alle folkeskoler havde trapper over det hele,« siger han.

KL: Vi må tænke nyt

Berlingske ville gerne have interviewet Lyngby-Taarbæk Kommune om håndteringen af Jakobs sag. Det har ikke været muligt.

Kommunernes Landsforening har sendt et skriftligt svar fra formand for Børne og Undervisningsudvalget, Thomas Gyldal Petersen (S). Han skriver, at »flere og flere børn har brug for noget andet end det, vi kan give dem – derfor er vi nødt til at finde nye veje til målet«.

»Der er brug for at styrke det brede fællesskab og sikre, at folkeskolen i langt højere grad kan rumme mange forskellige børn,« skriver han.

Hvis du har et barn med skolevægring og har oplevet problemer med systemet, så skriv til [email protected].

Hilsen Peter

Bilag

https://www.berlingske.dk/samfund/et...oern-det-er-en

Et »forfærdeligt« problem spreder sig blandt skolebørn: »Det er en forælders mareridt. Man er fanget i systemet«

Kommunerne i hovedstadsområdet bruger næsten en halv milliard kroner årligt på at kompensere forældre, der ikke kan arbejde, fordi deres børn ikke kan gå i skole. Lise Margrethe Nielsen er en af dem.

Mere Bilag fra virkeligheden:

https://open.spotify.com/episode/2wf...9s9aqfgvI&nd=1

Beskrivelse af episode
Det at få et handicappet barn, det lærer man at håndtere. Det er kampen med kommunen, der har været det hårde. Det fortæller Christian Holm i et nyt afsnit af vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”, der sætter fokus på problemerne med manglende retssikkerhed på handicapområdet, som flere rapporter fra blandt andet Rigsrevisionen har dokumenteret. I programmet fortæller Christian Holm historien om 30 års kamp for hjælp til sin datter, der har flere handicap og i dag bor på et botilbud.

Psykolog Dorthe Birkmose medvirker igen i programmet. Hun har beskæftiget sig med forråelse igennem 20 år, og hun ser økonomi og målstyring som en direkte vej til at spore ledelse og medarbejdere væk fra spørgsmålet om, hvad borgerne egentlig har brug for.”Når man som topleder eller mellemleder kommer til at fare vild og tro, at 'hvis bare jeg kan overholde budgettet, så er jeg lykkedes med min ledelse', så mangler der jo omtanken: 'hvad med borgerne? Fik de den hjælp, de skulle have?' Så når økonomien bliver så vigtig, at den bliver succeskriteriet og et symbol på, at man er en dygtig leder, så risikerer man at blive villig til at gå på kompromis med retssikkerheden,” siger psykolog Dorthe Birkmose, der ser en fare for, at mennesker ikke får den hjælp, de har krav på ifølge lovgivningen, fordi de opgiver kampen.”Jeg har talt med alt for mange borgere, som enten har givet op, eller som har været meget tæt på at give op. Som tænker, jamen der er jo ikke hjælp at få.

Så må vi jo klare os selv, eller så må vi se, om vi kan skaffe nogle penge, så vi selv kan købe os til den hjælp, som vi har brug for. Så køber folk privat handicaphjælper, privat socialrådgiver, privat jurist for at hjælpe sig igennem. Og andre, de lukker og slukker helt, og så hutler de sig igennem livet på bedste beskub. Men med en dyb skuffelse. Fordi man troede rent faktisk, at der ville være et sikkerhedsnet.”Lyt med, og hør Christian Holms historie, og hør Dorthe Birkmose fortælle, hvad den manglende retssikkerhed betyder for borgerne.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgMusik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dkNote fra programmet: Link til Christian Holms bog og retssikkerhedskompendium:www.mellem2stole.dk

Samt

https://www.facebook.com/monica.lyll...eric&ref=notif

TT Advokater

De sidste seks år har advokat Thomas Taguchi modtaget henvendelser fra forældre, der ønsker juridisk hjælp til at finde det rette skoletilbud til deres barn.
Sagerne vedrører primært afgørelser, hvor forældre har fået afslag på et specialiseret skole- eller behandlingstilbud, som, forældrene mente, var det rigtige for barnet.
Flere forældre må kæmpe for at få det rigtige skoletilbud til deres børn, og sidste år håndterede Thomas Taguchi mellem 40 og 50 sager om skoletilbud. Dertil kommer, at advokaten ifølge eget udsagn modtager flere henvendelser, end han når at behandle.
TV 2 har sat fokus på, at forældre i flere tilfælde er blevet nødt til at involvere en advokat, når de ønsker et nyt skoletilbud til deres barn.
TT Advokater/Socialretsadvokaterne er blandt andet specialiseret i skolesager og er blevet interviewet til artiklen.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-...A-IvwpEjvqvsRQ

En far fortæller til TV 2, at han på kort tid fik omgjort afslag på datters skoletilbud ved hjælp af en advokat.
Det er ikke mere end seks år siden, at advokat Thomas Taguchi modtog sin første henvendelse fra en forælder, der ønskede juridisk hjælp til at finde det rette skoletilbud til sit barn.
Siden har henvendelserne taget fart, og sidste år håndterede Thomas Taguchi mellem 40 og 50 sager om skoletilbud. Dertil kommer, at advokaten ifølge eget udsagn modtager flere henvendelser, end han når at behandle.