Citat:
Oprindeligt indsendt af THJ
Det jeg havde brug for i den første meget lange del af min sygemelding var ro ro og ro + noget psykolog behandling. Jeg er rigtigt glad for at jeg ikke boede i en kommune der var i stand til at overholde loven og indkalde mig til samtaler hver 8 uge og kræve at jeg medvirkede i alle mulige planer fordi det ville i mit tilfælde kun have forværret min situation. At tingene så sker lidt for tilfældigt og lidt for langsomt nu hvor jeg har brug for at komme videre for ikke at hænge fast ja det er en anden sag.
Men hvis kommunen havde fulgt reglerne slavisk så havde jeg nu nok været væsentligt dårligere, mindre afklaret og forsørget af min ægtefælle.
|
Hmm... det kunne jo også være, at din kommune på forhånd havde vurderet dig som værende
hopeless case og valgte at nedprioritere din sag, for at kunne følge bedre op på andre, hvis udsigter ikke var så komplicerede som dine.... ?
I dit tilfælde havde det så vist sig at have en positiv virkning på din situation. Men tænk nu bare, hvis kommunens vurdering var forkert og dette førte til standsning af ydelser, endsige overflytning til ringere matchgruppe, eller andet, hvor folk parkeres væk og glemmes?
Du har fuldstændig ret i, at intet i denne verden er sort eller hvidt. Problemet melder sig blot når det viser sig at netop det sort/hvide afgør sædvanligvis de syges rettigheder, mens gråskalaen sædvanligvis anvendes til at bestemmelse af kommunens pligter i praksis.
Jeg tror, at netop det sidste er det sædvanlige zuzas ærinde i hendes mange og nyttige kommentarer her på K10. For her mødes
overvejende de mennesker, som netop udsættes for en sort/hvis behandling af deres kommuner og de kan ikke hjælpes synnerligt af, at de også her får besked på, at tingene er ikke sort/hvide og at også deres kommuner har mange gode forklaringer på, hvorfor de mishandler dem.