I mit tilfælde...
Min korttidshukommelse blev bedre. Overskuddet i hverdagen blev ikke ændret så fantastisk meget. Men på ugebasis gjorde det. Fordi jeg nu kan planlægge 100%.
Og bruger jeg for mange ressourcer, er det min egen skyld. Og ikke kommunens.
Humøret er mere stabilt, overvægten er på retræte, med alt det gode det indebærer. Økonomien giver ikke anledning til bekymringer.
Jeg tænker på fremtid, og ikke kun nutid.
Jeg kan tage ud og rejse, hvis overskuddet nogensinde skulle blive så stort.
Jeg må spare op. Der er flere muligheder, i boligudvalget.
Og jeg glemmer sikkert en masse andre ting.
Men det er nogen af de ting der er blevet bedre, da jeg kom fra kontanthjælp og uvished. Til pension og tryghed.
Kort sagt, livskvaliteten har fået et kæmpe løft. Men arbejdsevnen/overskuddet i hverdagen, blev ikke bedret. Dvs. mine uger er ikke ens. Jeg har ikke faste dage, hvor jeg skal noget. Så er det, at det går galt for mig. Jeg skal altid have muligheden for at kunne rydde en dag.
Og det har så ført alt de forskellige positive ting med sig
