K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

phhmw · 12-10-2022, 23:19

Af Mikael Hertig, cand.scient.pol. og tidl. embedsmand

https://www.berlingske.dk/kronikker/...smZX42G-J9yY8g

Michael Hertig har arbejdet med tvangsfjernelsessager, og han mener, at der burde ændres helt centrale ting i den måde, systemet for tvangsfjernelser er skruet sammen i Danmark. Blandt andet er retssikkerheden ikke i orden.

Der er brug for at kunne anbringe børn andre steder end hos deres forældre. Det er en simpel nødvendighed. De mest oplagte eksempler kender vi fra kirkens dåbsbelæring. Hvis forældrene falder væk, må andre tage sig af dem. Men her handler det om de tilfælde, hvor myndighederne for at sikre barnets tarv fjerner børnene.

Gennem de seneste ti år er andelen og antallet af tvangsfjernelser vokset markant, mens det samlede antal af anbringelser er svagt faldende.

Tvangsfjernelse er det dybeste indgreb i menneskeliv uden for strafferetsplejen. I nogle lande er det et domstolsanliggende. I Danmark har vi indrettet os med et gigantisk apparat, der formelt skulle være udstyret med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Men retssikkerheden er ikke i orden.

Både rapporter fra Rigsrevisionen, Justitia, Ankestyrelsen og Socialministeriet belyser og antyder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at der tvangsfjernes forsvarligt. Der er tvangsfjernelser, som er foretaget på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag. Myndigheden har magten, forældrene er afhængige af de afgørelser, den træffer.

De kommunale familiecentre beskyldes for at vildlede forældrene ved at hævde, at det er bedre at samarbejde end ved tvang. Da magtforholdet er skævt, burde alle anbringelser være forsynet med stærke retsgarantier. Ingen ved, om de frivillige anbringelser er mere saglige end tvangsfjernelser.

Vejen ind i sager, der fører til anbringelser, er underretninger. Det er observationer, der meddeles forvaltningen. De kan komme tilfældigt, og der kan ligge usaglige motiver bag. Vil du genere en familie, så alt går i smadder, så send underretninger.

Det administrative system er udviklet ud fra en ambition om, at man kan underbygge hver sag så godt som muligt ud fra mange observationer.

Afdelingerne i kommunerne har ansat familierådgivere, der anvendes fortrinsvis til at underbygge mistanker, »bekymringer«, der vurderes internt i forvaltningen. I de kommuner, der sparer mest, har familierådgiveren en ikke alt for høj uddannelsesbaggrund.

Beslutningsgrundlaget for enhver anbringelse er sagsbehandlerens risikovurdering. Hvem vil hænges op på at have afkræftet en beskyldning om seksuelt misbrug eller vold, hvis der siden finder forfærdende hændelser sted? Set ud fra sagsbehandlerens interesse er der ingen risiko ved at lægge op til en tvangsfjernelse. Derimod er det fælt at blive hængt op på en senere anklage for at have været for lempelig. Det er »tvangsfjernelse for en sikkerheds skyld«.

Mistanker søges ikke grundigt afkræftet. Det er her, det halter.

Forvaltningsret er i et demokrati til for at beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Derfor må forvaltningen ikke handle mod borgeren uden hjemmel i lov. Jo dybere indgreb, des klarere skal hjemmel og saglighed være. Her svigter praksis. Retsbeskyttelsen er her næppe klar nok.

Det bygger jeg dels på rapporterne, dels på egne kliniske erfaringer. Jeg har nemlig arbejdet med emnet et par år. Der er tale om en lille stikprøve, nemlig en lille snes sager. I den henseende har jeg hørt og set forhold, der aldrig burde have fundet sted i et retssamfund. Jeg har fulgt stadier fra fjernelse til endelig dom. Typisk har jeg ret enestående også haft lejlighed til at følge enkeltsager fra et tidligere stadium og på den måde forhindret tvangsfjernelse, også ved at afbryde forløbet ved flytning ud af kommunen.

Ved tvangsfjernelse modsætter forældrene sig barnets anbringelse. Så træder en række retsgarantier i kraft. Der kobles advokat på omkring Børn- og Ungeudvalgets endelige beslutning. Men på det tidspunkt er beslutningen reelt truffet.

Familierepræsentanten har som »støtte« moset sig ind i hjemmet for i en længere periode at observere barnets trivsel og forældrenes evne til at leve op til danske middelklassenormer. Hendes subjektive indstilling fremstår uimodsagt og afgørende.

Rapporteringen drøftes typisk ikke undervejs med forældrene, som heller ikke er i stand til at forstå det kodesprog, som observationerne er skrevet i. Forældrene vejledes ikke løbende i, at de har adgang til at bestride påstandene. Løbende partshøring mangler, og bisidder eller partsrepræsentanter er ikke koblet på.

Beslutningsgrundlaget for fjernelsen dækker uimodsagt observatørens synsvinkel. Adgangen til at bestride påstandene er reelt afskåret.

Socialministeriet har i tolv år undladt videnskabeligt at sammenligne undersøgelserne (børnefaglige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser) af de forældre og børn, der indgår i tvangsfjernelser med normalbefolkningen. Der er kun håbet om de sagliges kliniske ekspertise tilbage, den simple kritiske sans savnes.

Der går en linje på tværs af højre-venstre i dansk politik: Den handler om graden af begejstring for institutionelle løsninger. Nogle mener, at politik skal gøre folk lykkelige, andre, at samfundet skal indrettes, så eksistensbetingelserne bliver så gode for livsudfoldelsen som muligt. Man kan kalde det for det centralistiske-institutionelle aspekt over for det individuelle eller familieorienterede.

Socialdemokratiet bakker op om en kritisabel linje, der ser bort fra kritikken og hovedløst forlanger tidligere indgreb. Så længe vi ikke ved, om systemets indretning er i orden, burde regeringen afvente, at Rigsrevisionens kritik blev imødekommet.

Dette er, hvad der burde gøres:

Der bør skabes videnskabelig evidens for de centrale undersøgelsers troværdighed, sammenlignet med normalbefolkningen.

Forældrene bør løbende partshøres vedr. familierådgiverens iagttagelser, og retten til bisidder / partsrepræsentant skal oplyses.

Reformen, der afskaffede adgangen til Landsretsanke i børnesager, bør genvurderes med henblik på substantiel efterprøvning ved domstolene.

Kommunernes egnethed til at forvalte opgaven skal vurderes.

Diskrimination over for grønlændere og udlændinge bør undersøges specielt.

På den baggrund bør en helt ny organisering – med eller uden kommunal medvirken foreslås indrettet.

Mikael Hertig (69) er cand. scient. pol. og tidligere embedsmand. Han studerer International Security and Law, herunder Human Rights, på SDU. Han arbejder frivilligt i tvangsfjernelses- og jobcentersager som partsrepræsentant. Har desuden undervist i persondata- og forvaltningsret i Nuuk.

Hilsen Peter

TAK, til Mikael Hertig

Bilag

Rapport: ”Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces”

http://justitia-int.org/rapporttvang...utningsproces/

Anbringelser uden samtykke – Kommunernes praksis og perspektiver på stigningen

https://ast.dk/publikationer/anbring...-pa-stigningen

Velfærdspolitisk analyse: Anbringelser uden samtykke

https://im.dk/publikationer/2019/nov...uden-samtykke/

Fra 2007 til 2017 er der sket en fordobling i andelen af anbragte børn og unge, hvor anbringelsen er sket uden samtykke fra forældrene. Denne analyse ser nærmere på anbringelser uden samtykke for at give et indblik i, hvad der kendetegner de børn og unge, som er anbragt uden samtykke, samt kommunale forskelle i hvor ofte børn og unge anbringes uden samtykke. Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og udkommer i forbindelse med Ankestyrelsens rapport om emnet.

Trusler om fjernelse af børn vs arbejdsmarkedet

https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

Akut tvangsfjernelse af børn sker tit på forkert grundlag

I hver anden klage fra forældre over akut tvangsfjernelse af børn har Ankestyrelsen ophævet afgørelsen.

https://www.berlingske.dk/danmark/ak...rkert-grundlag

12-10-2022, 23:19	#113
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.735 Styrke: 33	Vi har indrettet et system, der fjerner børn »for en sikkerheds skyld« Af Mikael Hertig, cand.scient.pol. og tidl. embedsmand https://www.berlingske.dk/kronikker/...smZX42G-J9yY8g Michael Hertig har arbejdet med tvangsfjernelsessager, og han mener, at der burde ændres helt centrale ting i den måde, systemet for tvangsfjernelser er skruet sammen i Danmark. Blandt andet er retssikkerheden ikke i orden. Der er brug for at kunne anbringe børn andre steder end hos deres forældre. Det er en simpel nødvendighed. De mest oplagte eksempler kender vi fra kirkens dåbsbelæring. Hvis forældrene falder væk, må andre tage sig af dem. Men her handler det om de tilfælde, hvor myndighederne for at sikre barnets tarv fjerner børnene. Gennem de seneste ti år er andelen og antallet af tvangsfjernelser vokset markant, mens det samlede antal af anbringelser er svagt faldende. Tvangsfjernelse er det dybeste indgreb i menneskeliv uden for strafferetsplejen. I nogle lande er det et domstolsanliggende. I Danmark har vi indrettet os med et gigantisk apparat, der formelt skulle være udstyret med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Men retssikkerheden er ikke i orden. Både rapporter fra Rigsrevisionen, Justitia, Ankestyrelsen og Socialministeriet belyser og antyder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at der tvangsfjernes forsvarligt. Der er tvangsfjernelser, som er foretaget på et utilstrækkeligt eller fejlagtigt grundlag. Myndigheden har magten, forældrene er afhængige af de afgørelser, den træffer. De kommunale familiecentre beskyldes for at vildlede forældrene ved at hævde, at det er bedre at samarbejde end ved tvang. Da magtforholdet er skævt, burde alle anbringelser være forsynet med stærke retsgarantier. Ingen ved, om de frivillige anbringelser er mere saglige end tvangsfjernelser. Vejen ind i sager, der fører til anbringelser, er underretninger. Det er observationer, der meddeles forvaltningen. De kan komme tilfældigt, og der kan ligge usaglige motiver bag. Vil du genere en familie, så alt går i smadder, så send underretninger. Det administrative system er udviklet ud fra en ambition om, at man kan underbygge hver sag så godt som muligt ud fra mange observationer. Afdelingerne i kommunerne har ansat familierådgivere, der anvendes fortrinsvis til at underbygge mistanker, »bekymringer«, der vurderes internt i forvaltningen. I de kommuner, der sparer mest, har familierådgiveren en ikke alt for høj uddannelsesbaggrund. Beslutningsgrundlaget for enhver anbringelse er sagsbehandlerens risikovurdering. Hvem vil hænges op på at have afkræftet en beskyldning om seksuelt misbrug eller vold, hvis der siden finder forfærdende hændelser sted? Set ud fra sagsbehandlerens interesse er der ingen risiko ved at lægge op til en tvangsfjernelse. Derimod er det fælt at blive hængt op på en senere anklage for at have været for lempelig. Det er »tvangsfjernelse for en sikkerheds skyld«. Mistanker søges ikke grundigt afkræftet. Det er her, det halter. Forvaltningsret er i et demokrati til for at beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Derfor må forvaltningen ikke handle mod borgeren uden hjemmel i lov. Jo dybere indgreb, des klarere skal hjemmel og saglighed være. Her svigter praksis. Retsbeskyttelsen er her næppe klar nok. Det bygger jeg dels på rapporterne, dels på egne kliniske erfaringer. Jeg har nemlig arbejdet med emnet et par år. Der er tale om en lille stikprøve, nemlig en lille snes sager. I den henseende har jeg hørt og set forhold, der aldrig burde have fundet sted i et retssamfund. Jeg har fulgt stadier fra fjernelse til endelig dom. Typisk har jeg ret enestående også haft lejlighed til at følge enkeltsager fra et tidligere stadium og på den måde forhindret tvangsfjernelse, også ved at afbryde forløbet ved flytning ud af kommunen. Ved tvangsfjernelse modsætter forældrene sig barnets anbringelse. Så træder en række retsgarantier i kraft. Der kobles advokat på omkring Børn- og Ungeudvalgets endelige beslutning. Men på det tidspunkt er beslutningen reelt truffet. Familierepræsentanten har som »støtte« moset sig ind i hjemmet for i en længere periode at observere barnets trivsel og forældrenes evne til at leve op til danske middelklassenormer. Hendes subjektive indstilling fremstår uimodsagt og afgørende. Rapporteringen drøftes typisk ikke undervejs med forældrene, som heller ikke er i stand til at forstå det kodesprog, som observationerne er skrevet i. Forældrene vejledes ikke løbende i, at de har adgang til at bestride påstandene. Løbende partshøring mangler, og bisidder eller partsrepræsentanter er ikke koblet på. Beslutningsgrundlaget for fjernelsen dækker uimodsagt observatørens synsvinkel. Adgangen til at bestride påstandene er reelt afskåret. Socialministeriet har i tolv år undladt videnskabeligt at sammenligne undersøgelserne (børnefaglige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser) af de forældre og børn, der indgår i tvangsfjernelser med normalbefolkningen. Der er kun håbet om de sagliges kliniske ekspertise tilbage, den simple kritiske sans savnes. Der går en linje på tværs af højre-venstre i dansk politik: Den handler om graden af begejstring for institutionelle løsninger. Nogle mener, at politik skal gøre folk lykkelige, andre, at samfundet skal indrettes, så eksistensbetingelserne bliver så gode for livsudfoldelsen som muligt. Man kan kalde det for det centralistiske-institutionelle aspekt over for det individuelle eller familieorienterede. Socialdemokratiet bakker op om en kritisabel linje, der ser bort fra kritikken og hovedløst forlanger tidligere indgreb. Så længe vi ikke ved, om systemets indretning er i orden, burde regeringen afvente, at Rigsrevisionens kritik blev imødekommet. Dette er, hvad der burde gøres: Der bør skabes videnskabelig evidens for de centrale undersøgelsers troværdighed, sammenlignet med normalbefolkningen. Forældrene bør løbende partshøres vedr. familierådgiverens iagttagelser, og retten til bisidder / partsrepræsentant skal oplyses. Reformen, der afskaffede adgangen til Landsretsanke i børnesager, bør genvurderes med henblik på substantiel efterprøvning ved domstolene. Kommunernes egnethed til at forvalte opgaven skal vurderes. Diskrimination over for grønlændere og udlændinge bør undersøges specielt. På den baggrund bør en helt ny organisering – med eller uden kommunal medvirken foreslås indrettet. Mikael Hertig (69) er cand. scient. pol. og tidligere embedsmand. Han studerer International Security and Law, herunder Human Rights, på SDU. Han arbejder frivilligt i tvangsfjernelses- og jobcentersager som partsrepræsentant. Har desuden undervist i persondata- og forvaltningsret i Nuuk. Hilsen Peter TAK, til Mikael Hertig Bilag Rapport: ”Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces” http://justitia-int.org/rapporttvang...utningsproces/ Anbringelser uden samtykke – Kommunernes praksis og perspektiver på stigningen https://ast.dk/publikationer/anbring...-pa-stigningen Velfærdspolitisk analyse: Anbringelser uden samtykke https://im.dk/publikationer/2019/nov...uden-samtykke/ Fra 2007 til 2017 er der sket en fordobling i andelen af anbragte børn og unge, hvor anbringelsen er sket uden samtykke fra forældrene. Denne analyse ser nærmere på anbringelser uden samtykke for at give et indblik i, hvad der kendetegner de børn og unge, som er anbragt uden samtykke, samt kommunale forskelle i hvor ofte børn og unge anbringes uden samtykke. Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og udkommer i forbindelse med Ankestyrelsens rapport om emnet. Trusler om fjernelse af børn vs arbejdsmarkedet https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307 Akut tvangsfjernelse af børn sker tit på forkert grundlag I hver anden klage fra forældre over akut tvangsfjernelse af børn har Ankestyrelsen ophævet afgørelsen. https://www.berlingske.dk/danmark/ak...rkert-grundlag Sidst redigeret af phhmw; 12-10-2022 kl. 23:24.