Se enkelt indlæg
Gammel 12-02-2014, 18:37   #17
frida
Klart Afhængig af K10
 
fridas avatar
 
Tilmeldingsdato: 17-08 2007
Indlæg: 482
Styrke: 17
frida er rigtig godt på vej
HVEM & HVAD kan Ankestyrelsen:

http://ast.dk/nyheder/nyheder/nye-re...ale-dogntilbud

"Der er kommet nye regler for godkendelse og tilsyn med landets mange sociale døgntilbud.

Reglerne betyder, at fem tilsynsenheder nu skal godkende og føre tilsyn med de sociale døgntilbud. Konkret bliver opgaven fra 1. januar 2014 løst af fem socialtilsyn fordelt i landets regioner. Socialtilsynene skal bl.a. træffe afgørelser om godkendelse af sociale tilbud. Derudover skal tilsynene holde øje med kvaliteten og forholdene i de enkelte tilbud.

Det er Ankestyrelsen, der behandler klager over de fem socialtilsyns afgørelser. Klager kan for eksempel handle om følgende afgørelser:

ophør af godkendelse
iværksættelse af skærpet tilsyn
udstedelse af påbud
afslag på forlængelse af kommunalbestyrelsens brug af ikke-godkendte akuttilbud
afslag på godkendelse af budgettet for et tilbud"


Et enkelt klik afslører, at Ankestyrelsens ansvarsområder rækker langt.

For langt, kunne man mene, da de mange forskellige områder kræver en stor faglighed og ekspertviden, man som offer for systemet med rette kunne anklage sagsbehandlerne i Ankestyrelsen for ikke at besidde.

Interessant vinkel, L.S.

Og yderst relevant, da det er åbenlyst at kommunerne bruger Ankestyrelsen som styrepind og skraldespand for deres egen systematiske lovbrud i snart enhver form for sagsbehandling af borgerne, bare der er refusions-kroner for enden af regnbuen.

Og her er et link der beskriver de generelle regler for sagsbehandling i Ankestyrelsen.

http://ast.dk/for-borgere-med-en-kla...gsbehandling-1

Hvis man åbner ovenstående link vil man opdage, at der findes INGEN regler for sagsbehandling, i hvert fald ikke lettilgængelige på Ankestyrelsens egen hjemmeside.

Her "bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen":

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=152391

"Ankestyrelsens afgørelser uden medvirken af beskikkede medlemmer
§ 7. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 52 a, stk. 1.
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, jf. lovens § 52 a, stk. 2."

Hvor betryggende. Så kan en klage over kommunalbestyrelsens afgørelser altså afgøres af en hvilken som helst ansat i Ankestyrelsen?


"Tavshedspligt, aktindsigt og meroffentlighed

§ 34. Der påhviler ansatte og beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen tavshedspligt.
§ 35. Sagens parter kan få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Stk. 2. Når en sag er afsluttet, kan Ankestyrelsen efter anmodning give sagens parter aktindsigt i de interne lægelige eller børnesagkyndige udtalelser, som er indeholdt i en lægekonsulentrapport - efter skriftlig eller mundtlig forelæggelse - eller i et mødereferat. Aktindsigten gives efter reglerne om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Ankestyrelsen kan dog undlade at give aktindsigt i en lægekonsulentrapport, hvis der er afgørende hensyn til sagens parter eller andre personer, som taler imod aktindsigt i rapporterne."

I henhold til regler om meroffentlighed ser jeg det som en fordel, at borgeren efterfølgende, når klagen er afgjort, kan få aktindsigt i de interne lægelige- eller sagkyndige udtalelser.

Den mulighed skal man benytte sig af uanset udfald. Det er altid interessant at se hvad der ligger til grund for enhver afgørelse.

Her en uddybning fra Social-Jura af Ankestyrelsens områder, samt retningslinier herfor:

http://www.socialjura.dk/content-sto...1-af-256-2013/

Frida

Sidst redigeret af frida; 12-02-2014 kl. 19:25.
frida er ikke logget ind   Besvar med citat