Se enkelt indlæg
Gammel 06-04-2008, 17:08   #10
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Ahgs ja hvis du har fået oplyst andet så var det nok en meget god ide at tage en snak med den jobkonsulent der har oplyst det...

Også sådan at du har de rigtige informationer hvis du skal søge et fleksjob , det er jo ret vigtigt at arbejdgiveren ved hvad det hele er og hvad det går ud på ...

Jeg har fundet et regne eksempel hvor det klart fremgår hvad der betale til og hvorfor .. du kan prøve at kigge på det -...
evt tage det med til din jobkonsulent ....

Citat:
Hvad koster det cirka at have en person i fleksjob?

Eksempel: Timeløn på kr. 100,00

Månedsløn kr. 16.033,00

ATP kr. 74,55

Feriepenge kr. 2.004,13

Andet (forsikring el. lign) kr. -

Bidrag i alt kr. 2.078,68

Tilskudsberettiget beløb i alt kr. 18.111,68

Tilskud fra kommunen kr. 18.111,68 x 1/2 kr. 9.055,84

Udgift pr. måned for virksomheden kr. 9.055,84
Man kan læse mere om måden at regne ud på her i denne pjece

http://sonderborg.sonderborg.dk/nons...20fleksjob.pdf

I denne pjece fremgår det også meget tydeligt at

Citat:
Løntilskud

Kommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren.

Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte
arbejdsevne hos den ansatte.

Hvis den ansatte eksempelvis har en arbejdsevne på 1/3, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud på 2/3 af lønnen.

Tilskuddet kan dog maksimalt udgøre 1/2 eller 2/3 af den
lokale mindste overenskomstmæssigt timeløn på det aktuelle
ansættelsesområde, eller af den løn der sædvanligvis gælder for
tilsvarende arbejde.

Du skriver også
Citat:

Jeg kan se at I mener at man må have en minimumsgrænse på 12½ time da arbejdsgiverne ellers vil have udgifter ved ansættelsen.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at de 2/3 lønrefusion arbejdsgiveren får er af hans reelle lønudgift.

De timer man ikke arbejder får man betalt fra kommunen.

Dvs. at hvis du eks. arbejder 12 timer til 100 kr. i timen, har arbejdsgiveren en lønudgift på 1200,- kr.

Heraf får han de 2/3 retur fra kommunen, altså i dette eksempel 800,- kr. Altså har han en reel udgift ved at ansætte en i fleksjob 12 timer om ugen på 400,- kr. plus feriepenge ATP osv., lønnen for de 25 timer som der ikke arbejdes udbetales fra kommunen og den er svarende til mindstelønnen indenfor det fag man er ansat i.


En del af de bedre flekser kan arbejde feks 20-25 timer om uge, med en yde evne på 80-100 % her er det så deres nedsatte tid der er deres skånehensyn og derfor at der er en refusion til arbejdsgiveren..

Jeg kan feks arbejde (kunne arbejde) 20 timer om ugen dog ikke 100 % jeg havde en løn på 20.000 om måneden og deraf fik min arbejdsgiver refunderet 2/3 del hun fortalte mig så at hendes regulære løn udgift til mig var ca 6000 om måneden..


Men ok det kan være forvirrende det område omkring løn og kender jobkonsulenterne det heller ikke ja så går det da først helt galt

og nok så vigtigt er det jo at vi sidder inde med de rigtige oplysninger når vi feks sender uopfordret ansøgninger ud til div job ...

Med den model din jobkonsulent har forsvaret dig , ville det jo unægtelig være noget nemmere for folk med en arbejdsevne på feks 10 timer at finde fleksjob da regnestykket unægtelig ville se noget anderledes ud....

feks kender jeg en arbejdsgiver der fyrede en flekser fordi hendes helbred blev forværret og hun røg fra 20 til 12 timer, så var det ikke nogen god forretning for arbejdsgiveren mere...

og mon ikke også det er derfor vi ser DA og DI nogen gange er inde og foreslå at man lønner flekser for de timer de er der og man så bagefter supplere op til ledighedsydelse ...

Det ville jo give et noget andet billede for arbejdsgiverne og desværre også en meget ringer mulighed for flekser for at blive selvforsørgende.....

Hvis man kigger i ovenstående eksempel og regner med at feks denne flesker har et skånehensyn der siger at han/hun kan arbejde 20 timer om ugen og så prøver at tage den time løn og lægge over på en deltidsansat så vil en deltidsansat have en månedes løn på 8000 kr ved 20 timer , og derudover ikke noget skræntende helbred...

Så kan det godt være svært at se gevinsten for arbejdsgiveren og så er der kun igen det social engagement som en gevinst for arbejdsgiveren men som de fleste nok ved efterhånden, så er det langt at fortrække at få cool cash kontra at føle sig som en god borger sidst på dagen
  Besvar med citat