Jeg kan godt se, ud fra de sidste indlæg, at der sagtens kan opstå forvirring, hvor ”hvad skal man så rette sig efter”. Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at det skulle have noget med forvaltningsskik eller ombudsmandens udtalelser at gøre. Ej heller er det nødvendigt at kunne dokumentere, at man har dårlig hukommelse.
Det er stadig såre simpelt for mit vedkommende; Der står højt og larmende i loven, at optagelser af samtaler, man selv deltager i, er fuldt lovlige. Jeg vil mene, at alle er lige for loven, og at det er den, der skal overholdes. Og ja, hvis sagsbehandleren ikke er troværdig, er det en nødvendighed med at bånde samtalen. Jeg har ingen problemer med at give min sagsbehandler en kopi af båndet. Så kunne det være hun kunne huske at referere korrekt og overholde de love, vi alle er underlagt.
Knus
Trylle