[Socialformidleren]

Først og fremmest til saftbyen - lægekonsulenter må som udgangspunkt godt tage en samtale med en borger - men det er stort set også alt, det der kommer frem under den samtale kan ikke bruges til noget som helst - en lægekonsulent må ikke fx diagnosticere. Såfremt han har nogle spørgsmål til det lægelige der er skrevet om dig, må han det udelukkende som en opklaring.

Metro - NEJ, læger må ikke udtale sig om, hvorvidt de mener en person er berettiget til det ene eller det andet - de bevæger sig ind på et område de ikke har forstand på - lige nøjagtig som jeg som sagsbehandler heller ikke må diagnosticere en borger.
Rent faktisk skaber læger større problemer end gavn ved at sætte noget i udsigt til en person som måske ikke kan lade sig gøre. Også set i lyset af, at det kan fastholde mennesker i sygdomssituationen, hvor der måske er en reel mulighed for, at de kan blive raske.

Hvorfor tror du fx at de fleste læger ikke vil fortælle en kræft patient at de måske kun har 3 måneder tilbage at leve i - fordi, ved at de ikke ved det er det livsforlængende.
Det at mennesker bliver fastholdt i deres sygerolle er absolut ikke motiverende på nogen måde - og jeg taler om sygdomme hvor der er en reel mulighed for at man kan blive rask.

Hvis sagsbehandlere tog sig af, hvor de lå på rangstien i forhold til alverdens andre faggrupper, fandtes der nok ikke sagsbehandlere. Vi er absolut ikke karrieremennesker, for så havde vi helt klar valgt et andet fag.
Jeg ser det ikke som om, at vi bliver smidt ind i et spindelvæv af love og regler - vi ved jo hvad vi går indtil når vi vælger vores erhverv.
Endvidere mener jeg det er en politisk diskussion, og i bund og grund handler det jo om, hvad flertallet i befolkningen har valgt.

Socialrådgiveren skal være objektiv og ikke subjektiv - vi tænker ikke pengekasse og vi er ikke borgerens advokat - som mange mange socialrådgivere troede de var siden bistandsloven trådte i kraft i 1973 og langt op igennem 80´erne - det resulterede så også i, at da vi nåede til 90´erne kunne vi pensionere en hel del fordi de simpelthen var blevet klientiseret af sagsbehandlere der havde gjort dem en bjørnetjeneste ved blandt andet at friholde dem fra aktivering.

Jeg måtte fx pensionere en - på trods af, at han ikke ønskede det, af den simple grund, at han havde 25 års jubilæum i kontanthjælpssystemet og det var for sent at opkvalificere ham på nogen som helst måde + han havde svært ved at indordne sig under de forhold der var på arbejdsmarkedet - der sker jo meget på arbejdsmarkedet på 25 år.

Forresten, så ligger socialrådgivere langt under bogholdere - vi ligger temmelig langt nede på rangstigen - men på trods af det, er jeg stadig fantatisk glad for mig fag, og mener bestemt jeg gør en forskel - eller det ved jeg, at jeg gør.

Jeg tror problemet mere ligger i, at der bliver ansat mennesker der ikke har den faglige baggrund der skal til, for at kunne bestride erhvervet. Det ville jo svare til, at jeg blev ansat som mekaniker fordi jeg kan finde ud af at skifte olie på min bil!!

Der er stor forskel på socialrådgivere og socialformidlere, og der er ingen af dem, der er håndlangere for systemet - som skrevet tidligere vi har en lovgivning vi skal følge - så kan man være uenig i den eller ej. Hvis man er uenig, må man gå til de rigtige - dvs dem der lovgiver - politikerne. Og hvis man er uenig i lovgivningen, har man valgt et forkert fag eller den forkerte side af bordet, så burde man i stedet sidde i fx en fagforening.

I bund og grund mener jeg, at lovgivningen som den er i dag, er god nok. men det handler om, at der til tider sidder mennesker der ikke er klædt på til at kunne udmønte den på den rigtige måde.

Gudskelov har jeg haft flere tilfredse borgere end utilfredse. Men det er jo sådan inde for alle fag, man hører altid de dårlige historier og aldrig de gode!!

Mvh Soc.formidleren