Hej 0401AMvB.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det du sikkert også "mangler" i din sag, kunne være en regulær jobplan/plan for det videre forløb.
Den skal jo laves i samarbejde med dig og din sagsbehandler. Det er her du skal være meget OBS på mål, midler og metode.
Når/hvis i går i gang med en sådan(jobplan), er der ingen der siger du skal underskrive den på stedet, men tag den med hjem - læs den omhyggeligt igennem - om muligt, diskuter den med en anden person - og skriv så ned, hvad du ønsker tilføjet eller ændret. Du kan altid tage forbehold, ved at tilføje det til sidst. (altså AT du tager forbehold for et eller andet)
Det er din SB der skal lave den, men i samarbejde med dig.
Til Ricky M
Hvor er det dejligt at du gider afse tid til at komme med indput, og arrangagere dig. Gid der var flere som dig.
Det der ofte sker med os der døjer med kroniske smerter, og med et langt forløb i det sociale system er - at vi efterhånden mister tilliden til det hele.
Nogle gange kan jeg opleve mig selv agere som et 3-5års omsogssvigtet barn, men først bagefter ser jeg situationen udefra, og må så lige konstatere: Hov, der blev jeg lige 3 år igen
Når man så oven i købet har haft et almindeligt arbejdsliv, hvor vi aldrig behøvede at "medtænke" sin egen krop i det daglige virke, men pludselig er tvunget til det. Så bliver det bare SÅ svært. Nu skal du jo pludselig også til at skulle tage hensyn til sig selv.
I det hele taget må vi jo konstatere, at vi alle udvikler os - og trives bedst med anerkendelse.