*LOOOL* buster ja det er ikke engang løgn , der er en kæmpe forskel på hvordan man fremstår...
jeg har også prøvet det med at lade være med at præsentere mig , siger bare mit fornavn og at jeg er bisidder for vedkommen ...
I forgårs var jeg bisidder for min veninde igen igen , og først der opdagede hendes sagsbehandler at jeg kom fra samme kommune og var flekser, vi kunne høre hende ude på gangen da hun var ude og skulle kopiere nogle papir stå og sige mit navn og om der var nogen der vidste hvem jeg var og hvem der havde mig af sagsbehandlerne
Meget morsomt
hun kunne bare have spurgt mig for jeg har ikke noget at skjule , nu er det sådan at jeg fik ny sagsbehandler i jun 07 og har været sygemeldt siden sep 07 og min sagsbehandler ikke har set mig en eneste gang , så selv om nogen kiggede om hjørner da vi kom ud var der ikke nogen der kunne genkende mig ...
I vores kommune har jeg før fået besked på at jeg skal blande mig uden om og fået kommentar om at jeg er syg og kan bisidde (det var da jeg var bisidder for en anden veninde, som havde den samme konsulent som mig på vores job så der var det lidt svært at skjule det )
Selv om jeg ikke er nervøst anlagt må jeg indrømme at jeg godt kan blive nervøs når jeg bisidder i min egen kommune og når jeg så bisidder for veninder som er tæt på mig, så er jeg bombet flere dage i træk..
Det er sq hårdt at bisidde for nogen der er tæt på en , for man skal ikke kun bisidde men også være den moralske opbakning før efter og imellem , det kan være svært ...
Jeg kommer og fortæller min venindes historie en anden dag, havde tænkt på at jeg skulle fortælle hendes historie (har fået lov, hun magter det ikke selv ) men tro mig det er endnu en af dem hvor man tænker SAY WHAT !!
er der andre der har historier om kreative måder at bisidde på ??