[Mulle1111]

Jeg har lige været til et step up møde i dag og fik trukket en mentor ned over hovedet..! Og gider dem ikke mere for jeg kommer ingen vegne, andet end jeg at at der bare er en andet menneske jeg skal fortælle min historie til og det gider jeg ikke mere. Er pt. på noget Aktiv Center hvor jeg maler i 2 timer hver tirsdag og har også en kontakt person som jeg ind i mellem har et par snakke med. Men på step up mødet har de bestemt at jeg skal have en mentor, men kan ikke overskue at skal til at snakke med en mentor og samtidig også være på aktiv Centeret. Før jeg startede på AC. Søgte jeg om mentor fordi jeg bare angst for at starte og ville heller bare have en mentor en gang i uge som jeg havde haft de sidste 11 år. Men fik afslag med begrundelsen om at der ikke var frem skridt i den tid jeg havde haft en og nu mener de så at det ville hjælpe mig og snakke om hvad der kan hjælpe med med at komme ud af døren og til tiden osv. Jeg havde snakket med dem om at komme i praktik i SFO men det var før Corona og nu er det ikke rigtig muligt PGA. Corona. Men jeg har også opgivet det nu kan ikke rumme mere end at være sammen med min datter, det er som en ondt cirkel og det dræner mig for energi og har ikke overskue til min datter efter de dage hvor jeg er i AC eller andre mødre. Føler mig som en der går i søvne lige nu med hjertet banken. Er det overhovedet nogen chance får jeg ville kunne få førtidspension hvis jeg søgte det, jeg egner mig ikke til arbejdsmarked på nogen som helst måde føler jeg selv. Mvh. Kvinden på snart 33 , med ADD og Generaliseret angst der ikke kommer nogen vegne efter 6 år i ressourceforløb og 6 år på kontanthjælp.