Se enkelt indlæg
Gammel 28-05-2022, 14:54   #53
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det er en udbredt misforståelse, at man skal være tynd for at være sund

https://www.kristeligt-dagblad.dk/su...VdXv3vMBjBpQ2Y

Vægtøgning er et vilkår i det moderne samfund, og store vægttab ved kostomlægning holder ikke. Vi bør derfor holde op med at anbefale en behandling, vi ved, ikke virker, siger læge og vægtforsker Rasmus Køster-Rasmussen, der er forarget over den måde, medier udstiller tykke mennesker på

Det vakte en del ballade rundt omkring i sundhedsdebatten, da Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) sidste sommer forlod en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen.

Arbejdet havde ellers stået på i tre år, og formålet var at udforme en ny strategi for, hvordan de praktiserende læger og kommunerne kan sætte mere aktivt ind over for svært overvægtige borgere.

Den opsigtsvækkende smækken med døren – som Rasmus Køster-Rasmussen som repræsentant for DSAM personificerede – skyldtes en principiel uenighed om, hvor fokus bør ligge: På vægttab, sådan som det også traditionelt har været?

Eller på en bredere forståelse for sundhed?

DSAM henviser til, at de seneste mange årtiers vægtforskning peger i samme retning:

At vægttab ved kostomlægning yderst sjældent kan opretholdes og i øvrigt ikke fører til lavere forekomst af hjertekarsygdom eller kræft, som ellers er følgesygdomme af svær overvægt.

En intensiveret, opsøgende indsats, sådan som arbejdsgruppens flertal lagde op til, vil derfor ikke bare være spildt, men kan bidrage til yderlige stigmatisering, dårligere trivsel og kan snarere få patienter til at holde sig væk fra sundhedsvæsenet med helbredsproblemer i det hele taget, lød argumentet.


Siden har Sundhedsstyrelsen udsendt retningslinjerne uden DSAM’s medvirken, og i mellemtiden har Rasmus Køster-Rasmussen sammen med ligesindede fagfolk oprettet det tværfaglige netværk Ligevægt, der ønsker en mere balanceret tilgang til personer, der har en kropsstørrelse, der falder uden for det etablerede ideal. Rasmus Køster-Rasmussen, der er læge i almen praksis, ph.d. på en afhandling om vægtændringer i almen praksis samt postdoc på institut for folkesundhedsvidenskab, har desuden sammen med andre etablerede vægtforskere søsat ”Radio Ligevægt”.

I indtil videre 15 podcasts præsenterer de stort set alt dét, man ved – og ikke mindst dét, man stadig ikke ved – om mekanismerne bag fedmeepidemien i Vesten.

Du har tidligere skrevet en ph.d., hvor konklusionen var: ”Tæl ikke kilo, tæl kilometer.” Altså, at en aktiv livsstil er en bedre strategi for overvægtige end en slankekur. Men det handler vel også et eller andet sted om at tælle kalorier.

phhmw

Ord rammer og sårer - Sygdomsbyrden

https://www.k10.dk/showthread.php?t=32591

CEPOS: at fjerner man kontanthjælpen, så kommer alkoholikeren ud af sit misbrug

Vi vil ikke kaldes "Gøgeunger"


Hilsen Peter medlem af #enmillionstemmer som kræver ordentlighed og retssikkerhed.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat