Se enkelt indlæg
Gammel 29-07-2013, 20:10   #129
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.745
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Information kan læses...

http://www.information.dk/321263

Hvor er retssikkerheden for Underdanmark?

Kontrolgruppens magtvælde

"Men hetzen mod den rettighedsløse ledige stopper ikke her. En borger eller familie, der af kommunen er under mistanke for at have begået socialt bedrageri, vil typisk få private og økonomiske forhold undersøgt af en såkaldt kommunal kontrolgruppe.

Kontrolgruppen beslutter selv, om den vil undersøge et forhold, foretager derefter selv undersøgelserne, træffer selv afgørelsen på baggrund af egne undersøgelser og iværksætter selv eventuelle sanktioner og fra hvilken dato, de træder i kraft.

Hvis borgeren klager, revurderer kontrolgruppen selv afgørelsen, inden sagen eventuelt videresendes til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen har i et antal dokumenterede tilfælde kun modtaget et selektivt udvalg af sagsakter fra kontrolgruppen, og Statsforvaltningens afgørelse træffes alene på baggrund af det fremsendte materiale. Statsforvaltningen forholder sig kun til dette materiale, medmindre borgeren selv fremsender manglende materiale.

Sanktioner – i form af f.eks. nedsatte ydelser og krav om tilbagebetaling – iværksættes øjeblikkeligt og samtidigt med kontrolgruppens afgørelse. Altså i sager, de selv har rejst og undersøgt. Og som man kan hævde, de har en interesse i at give sig selv medhold i.

Lovgivningen på området siger, at der ikke skal føres egentligt bevis i den slags sager. Det sociale bedrageri skal blot sandsynliggøres – over for kontrolgruppen selv – som selv har foretaget vurderingen. Dette sker og er sket med både tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) og den nuværende, Mette Frederiksens (S), fulde og ubetingede opbakning.
Gratis at anklage borgerne

Alt efter omstændighederne kan en enlig forsørger principielt miste hele forsørgelsesgrundlaget på et opdigtet og falsk grundlag og være nødt til at gå fra hus og hjem. Som det f.eks. skete for Camilla fra Svinninge, omtalt i Information i november sidste år. Eller det kan betyde fratagelse af en del af forsørgelsesgrundlaget i form af boligsikring, friplads til børnenes institutioner og forhøjet børnebidrag.

Når afgørelsen er truffet af kontrolgruppen, står der, at borgeren evt. kan kontakte en advokat for egen regning. Her er gebyret mindst 2.000 kroner for blot at kigge på sagen. Det er den efterfølgende timepris også. Mindst. Selv hvis borgeren efterfølgende skulle få medhold i Statsforvaltningen, er der ingen refusion af disse udgifter.

Omvendt er det derimod helt gratis for en kommune at afvise en borgerklage og at anklage en borger for socialt bedrageri og sende sagen til Statsforvaltningen, selv når der intet hold er i sagen.
Ingen ydelser

Mens sagsbehandlingen pågår i Statsforvaltningen, får borgeren ikke de ydelser, som kontrolgruppen mener, borgeren har tilegnet sig via bedrageriske oplysninger. Sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningerne er mindst et halvt år og ofte mere end et år. Borgeren skal i denne periode leve uden ydelser, der i mange tilfælde er frataget på et uberettiget grundlag.

Kommunen har talrige ansatte, adgang til alle informationer samt rutine i sagsbehandling. Borgeren står helt alene heroverfor, uden hjælp og måske med begrænsede sprogkundskaber. Det er David mod Goliat, og sagsforløbet ligner ikke just retssagerne i tv-serierne.

For mange er det en chokerende og krænkende opdagelse, at kontrolgruppen har adgang til at få oplysninger om både borgerens egne og en evt. ekspartners el-forbrug, varmeforbrug, vaskeriforbrug og samtlige kontobevægelser.

Det mistænkeliggøres, hvem der deltager i skole/hjem-samtaler, hvem der henter børn i institutioner, og om borgeren er blevet observeret af en kommunalt ansat sammen med en ekspartner i en bil, i en butik, i jobcenteret eller på gaden.

Borgeren har i mange tilfælde ingen anelse om, hvad de måtte have gjort af ulovligheder."

SAK, Sammenslutningen AF Kontrolmedarbejdere ønsker at fortsætte dette vanvid og endda skærpe reglerne endnu mere, helt imod hvad der ellers har været normalt i DANMARK.

Politikerne ønsker ikke at være med,....... ENDNU!

Ovenstående er IKKE hypotetisk, men den virkelighed, som findes uden i den rigtige verden, hvor danske borgere føler på egen krop den hetz, som har stået på nu i en årrække. Børn, voksne og ældre.

Er det det DU ønsker for fremtiden?

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat