Helt enig !!!!!
min gamle læge som jeg henvendte mig til da jeg havde angst skubbede mig nærmest grædene ud af døren ..hvor kommentaren var : det er bare angst det går over ...
(han havde end da et diplom på hans væg at han havde gennemgået et forløb om viden omkring angst (kursus,uddannelse)
fik senere af vide at havde jeg evt fået hjælp i tide kunne det have været at jeg ikke fik sådan en depression efterfølgene...
det kostede mig så efterfølgene en indlæggelse på et år.
jeg ville aldrig råde folk til at tage antidepressiv medicin udskrevet af en praktiserende læge....de ved for lidt..
men godt så hvis man kan uden medicin ...men en depression er jo at man mangler serotoni i hjernen og medicinen giver det stof ...eller hjælper med det ....og mangler man for meget så ja, så kan et par samtale med en psykolog ikke gøre det ...før man ender med at styrkdykke ...og det er en hård kamp at komme ud af ..selvom man er på medicinen ..og uden ja det vil jeg slet ikke tænke på ..
nu er der jo grader af depression ..og jeg ved godt at min er den sværeste ...men en let grad er jo også meget for en person der aldrig har prøvet andet ....
føler også det er så omvendt det med at mange siger at de er bange for at blive anderledes eller miste sin personlighed ...jamen det er så lige DER man skal prøve medicinen for lader du være JA!så kan du miste digselv...
og bivirkninger er man rimlig ligeglad med hvis man har det rigtig skidt så vil man gøre alt for at få det bedre ..og frækt sagt ..ja hva så hvis jeg har rysteture,svedeture ,mærkelige ryk der ligepldselig kommer ,kvalme,synsbesvær,hovedpine ,hukommelse svigt,vægtøgning,søvnbesvær ,mundtørhed ,feber ,svimmelhed ,sovebesvær ,maridt,osv ...
hellere det end at ikke have noget liv mere..
