[phhmw]

De er overrepræsenteret i autismestatistikkerne i nyt omfattende studie. Forskerne klør sig i nakken over hvorfor

Nyt norsk studie klarlægger en klar overrepræsentation af bestemt gruppe børn i autismestatistikkerne, og dansk professor nikker genkendende til tendensen. Måske kan studiet lede os i retning af, hvorfor man i det hele taget får autisme.

https://www.berlingske.dk/samfund/de...attende-studie

Antallet af autismediagnoser er mangedoblet de seneste år, og der forskes vidt og bredt i en forklaring på hvorfor.

Det kan nyt norsk studie måske være med til at gøre os klogere på.

Ved hjælp af data fra statistikbanken og det norske patientregister har forskere fundet en markant højere andel tilfælde af autisme hos børn af indvandrerforældre end hos de etnisk norske.

Studiet skaber overskrifter hos vores naboer mod nord, og i Danmark gør et lignende billede sig gældende, hvis man spørger professor ved Børne- og Ungdomspsykiatrien ved Region Syddanmark og Syddansk Universitet Niels Bilenberg.

Det er typisk her, den mest alvorlige autismediagnose findes, fordi tegnene, for eksempel mangel på øjenkontakt og underudviklet sprog, skal være meget udtalte, før så små børn skiller sig ud fra deres jævnaldrende og møder kriterierne for en autismediagnose.

Det forklarer Einar Aagaard Tryti, der er neuropsykolog og ph.d.-studerende ved Akershus Univsersitetssykehus ikke langt fra Oslo. Han beskæftiger sig med autismeforskning og kender til det nye studie.

»Jo tidligere diagnosen stilles, jo dårligere er prognosen for et selvstændigt liv. Børn, der får stillet diagnosen omkring to år, har statistisk set mindre sandsynlighed for at komme i arbejde, få en uddannelse og vil være afhængig af mere hjælp hele livet,« siger han.

En af hovedforfatterne bag studiet er Marte Kjøllesdal, som arbejder på Institutt for Folkehelsevitenskap ved Norwegian University of Life Sciences. Hun forklarer, at der ikke er tale om en ny hypotese.

»Vi har set studier fra Finland, Sverige og andre steder, så vi havde en hypotese om en sammenhæng. Men det er interessant at se nu, hvor vi har store og gode data,« fortæller hun.

Ikke overraskende for danske fagfolk

Selvom der ikke findes en tilsvarende dansk undersøgelse med nye tal, flugter den nye undersøgelse med de erfaringer, Niels Bilenberg har fra sit arbejde som professor ved Børne- og Ungepsykiatrien ved Syddansk Universitet.

»Det er ikke noget, der kommer bag på os, der arbejder på området. Der er også i Danmark en uforholdsmæssigt højere forekomst af børn med autisme fra familier af anden etnisk herkomst,« siger han.

Der er også andre faktorer, der stikker ud i statistikkerne i både Danmark og Norge.

»Det ser ud til, at der er flere børn af forældre med dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, der får autisme,« fortæller Niels Bilenberg.

Han advarer mod at bruge én faktor som årsagsforklaring til autisme, fordi det er svært at komme til bunds i, hvad der kom først. Måske er grunden til, at forældrene ikke er på arbejdsmarkedet, at de selv har psykiatriske problemer, og så kan det i stedet være et spørgsmål om genetik.

»Det er altid komplekst at tage én ting ud, fordi det hænger sammen. Lav grad af uddannelse, arbejdsløshed, psykiske forstyrrelser. Det er typisk den samme gruppe mennesker, som har overrepræsentation af disse ting,« siger han.

Mulige forklaringer

Der er god evidens for, at bestemte genetiske dispositioner er afgørende for, om man får autisme. Men den forklaring kan formentlig ikke stå alene.

»Børn i familier med lav socioøkonomisk baggrund har højere risiko end dem med højere socioøkonomisk status for at få autisme,« siger Marte Kjøllesdal.

Det tyder på, at miljøfaktorer eller andre eksterne elementer kan have en påvirkning i samspil med genetikken.

»Mange indvandrere har lav socioøkonomisk status og færre ressourcer, så de indgår i det lag af befolkningen, der har højere risiko for autisme uanset,« siger hun.

Den tydelige forskel mellem norsk og anden etnisk baggrund er ifølge Kjøllesdal blevet større med tiden.

Det er nærliggende at skele til, hvor indvandrere og nordmænd adskiller sig fra hinanden. Mange indvandrere er kommet til Norge fra krigshærgede lande og har i nogle tilfælde været på en farlig flugt derfra. De overvejelser har forskerne bag studiet også gjort sig.

»Vi har også set på Human Development Index i hjemlandet. Hvis den er lav, øges risikoen for autisme. Det kan muligvis forklares med stress under morens graviditet eller dårlig ernæring. Men det ved vi ikke med sikkerhed,« siger Marte Kjøllesdal.

Niels Bilenberg forklarer, at hvis en gravid kvinde har for høje niveauer af kortisol, som udløses, når man er stresset, kan det være med til at øge risikoen for flere udviklingsfejl i fosterets nervesystem. Heriblandt adhd og autisme.

»Hvis der er tale om indvandrere, der for eksempel har været i flygtningelejr, er det som regel en stresset og traumatiseret baggrund, man har med. Det kan altså være med til at øge risikoen,« siger han.

Ikke tale om dårlig opdragelse

Det er svært at forene den tunge evidens, der findes, for at autisme er medfødt, med, at der skulle være demografiske afvigelser for eksempel i etnicitet.

Einar Aagaard Tryti kalder det »et uløst paradoks«, at noget så arveligt som autisme viser tegn på at være påvirket af socialt miljø.

Marte Kjøllesdal mener dog ikke, at kulturforskelle kan forklare studiets resultater. Der er heller ikke tale om dårlig opdragelse.

»Der er ikke nogen, som har gjort noget forkert. Mange indvandrerforældre føler sig alene, ved ikke hvad det er og har måske ikke en god måde at snakke om det på,« fortæller hun.

Giver flere spørgsmål end svar

»Denne undersøgelse skaber mange flere spørgsmål, end den giver svar. Det er jo også godt, men vi er meget langt fra at forstå, hvad der ligger bag,« siger Einar Aagaard Tryti.

Han er ph.d.-studerende på et forskningsprojekt, der graver yderligere i sammenhængen mellem autisme og etnicitet.

I hans fortsatte arbejde forsøger de at inkludere flere psykosociale faktorer, så man i fremtidig forskning kan nærme sig en forklaring på, hvorfor nogle grupper er overrepræsenteret i statistikkerne. Det er blandt andet forældrenes indtægt, ophavsland, og hvor længe forældrene har boet i Norge.

»Ikke fordi vi tror, at nogle af tingene i sig selv er årsager, men fordi vi tror, at vi må se i den retning for at forstå tingene bedre,« siger han.

FAKTA

Hvad er autisme?

Autisme er en såkaldt neurovariation, hvilket betyder, at hjernen er socialt, følelsesmæssigt og sansemæssigt anderledes end hjernen hos ikkeautister.

Diagnosen kan give udfordringer med at forstå sociale dynamikker og kommunikere med andre mennesker.

Mennesker med autisme kan have en meget konkret opfattelse af verden og derved have svært ved at forstå ironi og humor.

Autisme defineres som et spektrum, men der skelnes typisk mellem tre former: infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom. Derudover er der en fjerde type, GUA, som er andre udviklingsforstyrrelser, der ikke kan placeres i tre førnævnte kategorier. Der kan være stor forskel på graderne af diagnosen.

De seneste tal fra Social- og Boligstyrelsen viser, at der er 65.000 danskere, som er udredt for autisme. Det svarer til omkring 1,1 procent af befolkningen.

Hilsen Peter