Her lige før jul fik jeg endelig taget mig sammen, til at skimte den store tykke bunke af hele mit sags/sygdomsforløb i gennem. Jeg havde planlagt at det skulle sorteres og sættes i orden, så det var nemmere at overskue, men ak nej, det blev det heller ikke til den dag. Jeg opgav da jeg var halvvejs, det var fuldstændigt uoverskueligt og hovedet ville ikke mere.
Jeg fik dog læst på noget af det og blev hurtigt klar over, at meget af det ikke er up to date mere.
Jeg er godt klar over, at mit helbred er gået en del ned af bakke de sidste par år, men efter at have haft de gamle papirer fremme, blev jeg klar over at det var mere end jeg regnede med.
Især bed jeg mærke i min speciallægeerklæring fra smertecenteret i `06 og min sidste resurceprofil som er lidt over to år gammel, da jeg havde læst dem, var mit første spørgsmål: Hvor er jeg henne?
.
Mange af de ting der blev skrevet dengang, er så langt fra, hvordan min hverdag og mit helbred er i dag, min nr 2 indskydelse var: ih hvor havde jeg det egentlig godt dengang, 1/2 delen af de fysiske ting jeg kunne dengang, kan jeg ikke mere.
En side bemærkning: Jeg var i arbejdsprøvning i foråret `06 på revahuset, der nåede jeg op på 9 timer (jeg var pave stolt af mig selv), men det var kommunen ikke, de stoppede forløbet, da min arbejdsevne ikke blev forbedret. 9 timer er for lidt til flex og for meget til fp (smidt på kontanthjælp).
Fik her en ny sagsbehandler (sød og forstående, men det går laaangsoomt), i efteråret `08 tilskriver hun et notat i min sag, at hun mener en fp nok er det der skal til, men der skal lige en ny psykriatervurdering og en ekstra arbejdsprøvning til, inden der er materiale nok til en fp ansøgning.
På venteliste til psykriater, vurderingen får jeg så i maj (der viser at jeg er helt normal, efter omstændighederne
. Så venter jeg igen på jobkonsulenten, som jeg kommer til i august, hun har så lidt problemer med at finde en arbejdsplads, pga min lange liste af skånehensyn.
Den 16/11 starter jeg så i praktik (på 15 timer
, jeg klarede ikke mere end 7 timer hvoraf jeg holdt pause de 3), det gik slet ikke og d. 30/11 bliver vi enige om at stoppe det.
Jeg har faktisk ondt af min jobkonsulent, hun brugte så lang tid på at finde et godt sted til mig og så gik det i vasken, hun blev helt rundt på gulvet da hun fik det af vide, for nu skal hun finde et nyt sted (det bad jeg selv om).
Jeg fik et decideret chok over den arbejdsprøvning, over hvor dårlig jeg er blevet og hvor lidt jeg kan klare nu, de første 14 dage efter gik jeg nærmest rundt i trance, sad op hele natten og tudede fordi jeg er bange for, at jeg ikke har mere arbejdsevne tilbage.
Nå tilbage til emnet, blev enig med mig selv om, at det nok ville være en god ide, at få snakket med min læge, om der ikke burde en opdateret lægeerklæring til.
Dertil få snakket med min sagsbehandler om en større opdatering af resurceprofilen, da den gamle ikke ikke stemmer helt overens mere.
Der synes jeg så, at jeg godt kunne lave lidt fodarbejde inden, så jeg finder her på siden en profil med de spørgsmål der skal besvares (ved godt at det er sagsbehandlerens arbejde at udarbejde denne, men jeg vil jo få stillet mange af spørgsmålene som så skal besvares).
Mit spørsgsmål lyder så på: hvor meget personligt og helbredsmæssigt skal/kan/må der flettes ind i det?
Problemet er at jeg ikke helt ved hvor jeg skal trække grænsen, som jeg har forstået på det, er profilen til udelukkende for kun at belyse arbejdsevnen. Men da mine arbejdserfaringer ligger på et meget lille sted (for at sige det nemt, har stort set ikke noget relevant at dokumenterer med), har jeg svært ved at se, hvordan man kan skrive: det kan jeg ikke, hvis jeg ikke kan skrive eksembler ned fra min hverdag, der beskriver hvorfor jeg fysisk ikke kan.
Jeg håber at der er nogen der forstår mig og håber at det ikke er helt volapyk, nu er mit hoved også helt færdigt, har næsten brugt 2 timer på at skrive dette og så er det ikke altid den sidste del bliver som jeg først havde tænkt.