[phhmw]

Vi ved, at den private interesseforening i deres formåls§§ ønsker politisk indflydelse.

Men tiden må være til, at vælgerne begynder at vise interesse for, hvor stor indflydelse denne private interesseforening, som Kommunernes Landsforening er, skal have.

Er tiden inde til at denne store organisation med 400 ansatte bliver bedt om at holde en lavere profil i det danske kommunale landskab?

KL udsender Vejledninger.

KL kræver, at sidde med ved bordet, når Ankestyrelsen forbereder og udsender nye Principafgørelser, hvilket er ganske utilstedeligt for retssikkerheden.

KL ønsker ikke at støtte en skærpelse af Retssikkerhedsloven.

KL sprogbrug i omtalen af handicappede, herunder børn er utilstedeligt.

KL har udviklet sig til et magtfaktor, som ikke er lovgivende

KL ønsker en 6% stigning i mine tvungne kontigentindbetalinger.

KL`s ansattes rådgivning til kommuner, som er stævnet er ansvarsløse i en del sager.

KL`s polititiske ledelse ligner snart en "Broderloge" hvor de ansatte tegner firmaet udadtil.

Hvornår er nok nok, for denne private konsulentvirksomhed?


https://www.dr.dk/nyheder/politik/36...H9FIs85Cp_gMP0

360 millioner kroner til vuggestuer og børnehaver kan gå til alt andet end flere voksne

KL mener, at 20 procent af penge til minimumsnormeringer skal gå til andet end løn. - Tæt på en skandale, mener SF.

Store millionbeløb kommer til at gå til papirarbejde, forsikringer, it-systemer og efteruddannelse, når aftalen om minimumsnormeringer skal gennemføres.
Regeringen indgik i december en aftale med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, som skal sikre flere voksne i børnehaver og vuggestuer.

Partierne afsætter allerede i år 800 millioner kroner til mere pædagogisk personale. Det beløb stiger til 1,8 milliarder kroner i 2024, hvor minimumsnormeringer bliver et lovkrav.

Men helt op til 20 procent af pengene kommer ikke til at gå til flere voksne på stuerne, men til alle mulige andre omkostninger. Det svarer til 160 millioner i år og op til 360 millioner, når aftalen er fuldt indfaset.

Det er et beløb, som vækker forargelse hos Jacob Mark, børneordfører for SF.
- For mig at se er det nogle skrivebordsryttere, der sidder og beslutter, at 20 procent af de penge, der skulle bruges på mere pædagogisk personale til børnene, skal bruges på administration, siger Jacob Mark.

Årelang praksis for 20 procent

Det er Kommunernes Landsforening (KL), som står fast på de 20 procent til andre omkostninger end løn.

Socialdemokraten Jacob Bundsgaard er borgmester i Aarhus og formand for KL. Han mener, det giver god mening at sætte 360 millioner kroner af til andet end pædagogløn.

- Det koster noget at have medarbejdere. Vi skal have råd til at betale husleje, forsikringer, til at lave godt arbejdsmiljø, lønsystemer og til efter- og videreuddannelse.

Der er ingen, der har et ønske om at bruge flere penge på de her forskellige elementer end højst nødvendigt. Men man kan ikke indføre minimumsnormeringer, og så ikke også betale for den del.

Det er en årelang praksis, at det er 20 procent, siger Jacob Bundsgaard.

Hilsen Peter