I mit nedenstående svar, har jeg plukket lidt fra de sidste 3 indlæg, så hvis der er noget i mener jeg skulle svare på, som jeg ikke har svaret på, så skriv det endelig, og jeg kaster mig over et svar
Hvis en bisidder ligefrem hæver standarden på mødet, mener jeg, at det absolut må være at foretrække frem for alt.
Mit udgangspunkt er, at der i sin tid er en grund til at et menneske vælger at blive socialrådgiver/socialformidler - for at hjælpe andre, de synes arbejdet er interessant og de ønsker så vidt det er muligt, at kunne gøre en forskel for det menneske man har med at gøre.
Glemsomhed sker også for mig, men ringer borgeren og siger at jeg har glemt, så er jeg den første til at rette det.
Referater der ikke afspejler mødet særligt godt, tror jeg mest handler om, hvad sagsbehandleren mener der er vigtigt at tage med i journalen. Vi har notatpligt, men kun i forhold til det der er relevant for en afgørelse. Efter et møde med en borger, skal man sidde og sortere i, hvad der er vigtigt i forhold til afgørelsen og hvad der ikke er vigtig - en til tider svær ting, men en god sagsbehandler er efterfølgende også i stand til at forklare hvorfor noget er med i sagen og hvorfor noget ikke er med i sagen, så det er forståeligt for borgeren.
Det at man har en bisidder med på mødet, giver ikke anledning til for sagsbehandleren at tænke - nå, nu må jeg hellere bringe den gode tone frem ellers risikerer jeg at få en klage. En formalitetsklage (en klage over selve sagsbehandleren) er ikke som sådan noget der tager kegler hvis man kan sige det på den måde - jo, selvfølgelig hvis man får voldsomt mange af dem, begynder ens chef at undre sig, og det er nu yderst sjældent at en sagsbehandler får voldsomt mange klager. Der kommer en her og der, og i de fleste tilfælde handler det om, at kommunikationen lige netop mellem den borger og den sagsbehandler ikke fungerer - nøjagtigt som når man møder mennesker til hverdag - nogle kommer man godt ud af det med, andre ikke.
En enkelt samtale med en borger for mit vedkommende ville være nok til at acceptere en båndoptagelse - men mit udgangspunkt vil helt sikkert være, ingen båndoptager. Lad os se hinanden an først, og hvis du efter den første samtale har mistillid til mig - så optag i et væk. Jeg mener helt bestemt, at både borger og sagsbehandler må starte ud med en frisk.
Jeg ved, at der er mange borgere der har dårlige oplevelser med sagsbehandlere, men jeg ved også, at der er sagsbehandlere der har dårlige oplevelser med borgere, så fra mit synspunkt går den begge veje!! Jeg har i mange tilfælde været bisidder, hvor jeg også oplever manglende faglighed og respekt for den enkelte borger - men jeg mener stadig, at udgangspunktet må være indsatsen for et godt samarbejde herunder tillid til den sagsbehandler og den borger man sidder overfor.
Som regel kan man meget hurtigt under et møde finde ud af, om man har tillid eller ej til den person man sidder overfor og man har muligheden for at afbryde mødet og bede om et nyt møde - enten med en ny sagsbehandler eller måske en båndoptager.
En § 11 opfølgning handler ikke om manglende mistillid til borgeren, men kom sig faktisk af større retssikkerhed for borgeren. Rent lovgivningsmæssigt fandt man frem til at borgeren skulle skrive under på det skema hver 3. måned af hensyn til borgeren og hans/hendes retssikkerhed. Hvis det skema ikke fandtes, kunne kommunen i tilfælde af socialt bedrageri ikke kræve at borgeren skulle kunne huske ved sin ansøgning om kontanthjælp at han/hun var gjort opmærksom på sin oplysningspligt og derved ikke kræve tilbagebetaling af evt. for meget udbetalt kontanthjælp. Derfor skal borgeren hver 3. måned gøres opmærksom på sin oplysningspligt. Hvis der ikke fandtes socialt bedrageri, fandtes dette skema heller ikke.
Jeg vil bestemt mene at det er en dårlig sagsbehandler der først sidst på dagen skriver journal efter samtlige samtaler. For der er ingen mennesker der kan skelne mellem fx 3 samtaler på en dag.
Der hvor jeg er, bliver der skrevet journal efter hver samtale, MEN vil dog indrømme, at som ressourcerne ser ud i nogle kommuner lige i øjeblikket, bliver der gjort notater og der kan desværre gå lang tid før de notater bliver journaliseret og man mister som sagsbehandler derved til tider en masse vigtig information - men tro mig når jeg siger, det er ikke sagsbehandleren det handler om, det er rent politisk - nednormeringer på det sociale område der spiller en rolle der.
Med hensyn til båndoptageren, mener jeg som skrevet, at udgangspunktet for første samtale må være med åbent sind fra begge parter - går samtalen så ikke som ønsket, så frem med båndoptageren!!
Mvh Soc.formidleren