Først tak for alle bidragene i denne tråd - i en større kontekst er emnet meget interessant. Og som I også er inde på, er det af betydning, at der sættes fokus på området
Jeg gætter på, at FruBipolar og Mella har en mere direkte og konkret tilgang til emnet ... Mella nævner det sågar, hvorimod jeg fornemmer at Peter / phhmw har en mere almen tilgang til emnet.
Og sådan kan alle supplere med hver deres vinkel - rigtig godt og hatten af for det.
Jeg forsøger at se helt overordnet på emnet - samtidig at jeg ikke underkender detaljen.
I den forbindelse, kan man ikke løsrive psykiatrien fra den eksisterende samfundsorden. Psykiatriens opgave er således som udgangspunkt at hjælpe patienten med at leve inden for rammerne af den eksisterende samfundsorden.
Igennem mindst de sidste 20 år, har linjen været at nedlægge dele af de psykiatriske sengepladser ud fra den betragtning, at patienten skulle behandles i eget nærmiljø af en distriktpsykiatrisk enhed.
Det har ikke altid virket efter hensigten - og i dag er sengepladserne skåret så meget ned, at der er patientgrupper, der har indlæggelse behov, som bliver afvist i modtagelsen.
Hvis man én gang har siddet med et forældrepar med en psykotisk og selvmordstruet ung teenager og hjemviser dem, så ved man hvad jeg her taler om. Forældrene må have vagten på skift og være henholdsvis psykiatrisk sygeplejerske og psykiater. Og den eneste opfordring man kan give forældrene er: kom igen med jeres barn! ... hvor det i virkeligheden her & nu var indlæggelse med en faglig indsats, der var behov for.
Sådan en situation er konsekvensen af, at det psykiatriske område igennem årene er blevet misrøgtet. Nu nævner jeg Børne & ungepsykiatrien specifikt, fordi det er kendt, at ressourceren flyder noget lettere i retning af det område omvendt voksenpsykiatrien der har dårligere kår. Publikum er velkommen til at google på regionernes Børne & ungepsykiatriske tilbud, herunder antallet af sengepladser, for at overbevise sig selv om kapacitetens omfang.
Regionsformand for Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S) har igennem årene været dygtig med slagtekniven over for de psykiatriske sengepladser og sådan har det overordnet set givet også været rundt i de øvrige regioner ...
Når nu Riget fattes værdier i en sådan grad, at regningen skal væltes ud over de svageste og de syge, er det vi skal spørge os selv: hvor bliver værdierne i dette land af?
Jeg vil gætte på, at 1/4 af de psykiatriske patienter kunne undgås, dersom fællesskabet gav den persongruppe gode levevilkår og endnu 1/4 af indlæggelserne kunne begrænses eller undgås, dersom man tog adækvat vare på patientens tilstand under opløbet ... tilbage vil så være ca. halvdelen af patienterne, der vil kræve en længerevarende psykiatrisk behandling og indlæggelse i akutfasen, hvor udskrivningen først skulle ske når pt. var færdigbehandlet og ikke når der var pladsmangel.
Hvad er så gode levevilkår?
Ja det er jo et interessant spørgsmål.
Det er sådan at man kan inducere en psykose i de fleste mennesker ved at udsætte dem for fysisk og psykisk press. Der er individuelle forskelle på hvor meget der skal til ... men de fleste vil bukke under før eller siden.
Hvordan harmonerer den viden med regeringens førte (reform)politik og den praktiske virkelighed, når den borger der har hjælp behov møder myndigheden?
Det er sådan at hvis et menneske får utilstrækkelig med føde og taber sig under grænsen for deres vægtinterval ... så vil nogle stykker allerede her udvikle psykotiske træk ... hvordan hænger det sammen med nedsættelsen af KH til unge, så de hverken har til vådt eller tørt?
Får de fuldt adækvat næring eller springer de over og taber sig? Og vil nogle i den proces udvikle psykiske komplikationer, som fx psykoser?
Nogle udvikler PTSD i kontakten med det offentlige hjælpesystem osv.
Spørgsmålet det er vigtig at adressere er derfor: Hvordan udvikler vi et fællesskab, der i mindre grad skaber syge mennesker - såvel fysiske som psykiske?
Gør vi det ved 1) at bibeholde og stimulere et system, hvor værdierne strømmer ud af fællesskabet i retning af store værdikoncentrationer, herunder i udlandet, eller 2) gør vi det ved at bremse og vende den udvikling og bruge værdierne til at skabe gode rammer for mennesker?
De nye Nets-ejere regner med at tjene 13 milliarder på syv år - så spørger jeg: hos hvem skal værdierne høstes i sidste ende?
Er det hos det danske folk, eller har Nets planer om selv at sætte seddelpressen igang og trykke de 13 milliarder?
Og sådan kan vi blive ved med at rette fokus imod forskellige områder, hvor der suges værdier ud af fællesskabet med dermed følgende behov for spare"reformer" målrettet udsatte grupper ... medens der deles ud til mere rødvin til vi andre.
Citat:
Bankpakke 2 ligner stadig Danmarkshistoriens største tyveri
Mere og mere tyder på, at danskerne blev snydt, da de grådige banker skulle reddes.
|
http://politiken.dk/debat/profiler/h...oerste-tyveri/
Mit budskab er: Tingene hænger overordnet sammen - og det er ikke løsningen at fordybe sig i detaljen og fluekneppe kommaer og justere små afsnit i en lovtekst - man skal have fingeren nede i bolledejen og ud fra det afsæt gå systematisk til værks i retning af løsninger der virkelig optimere forholdene.
Det er ikke noget der nås inden for en valgperiode - med eller uden kindkys i korridoren. Samtidig med at det er nemt nok at lide afsavn på andres vegne bag et skrivebord eller en pult i folketingssalen uden substantiel kendskab til det, som man træffer beslutning om.
Endelig vil jeg sige, at der hjemme hos Hr. & Fru Danmark med hængerøven i sofaen nok er mere opmærksomhed på forskellen på margarine & smør end der er på god & dårlig psykiatri og dens sammenhæng med det fællesskab den er en del af.
Margarine & smør er meget enkel at forholde sig til - hvorimod psykiatrien er et noget mere komplekst emne, der tillige (heldigvis) sjældent berører et flertal af befolkningen i en egentlig klinisk betydning.
Så, jo jeg tænker godt at et flertal af befolkningen kan snydes på det område ... de stemmer jo gladelig politiker ind i magtens centrum til at regulere området som det aktuelt foreligger.
Fx de psykisk syge på kontanthjælp tænker jeg ikke har det specielt godt ... Mella giver et indblik i kategoriseringen af gruppen.
Der er givet lang vej fra de få solskinshistorier (som vi så på DR) til hverdagen for flertallet af gruppen med psykiatriske problemstillinger.
DR har så heldigvis andre udsendelser på programmet, der viser den noget mere dystre side af området.
Og som Mella er inde på, så kan psykiatriske problemstillinger være direkte livstruende med selvmord til følge ... men man kan faktisk også i sjældnere tilfælde dø af en ubehandlet svær psykose ... simpelt hen fordi kroppen bryder sammen på samme vis som ved svær ubehandlet stress.