Jeg lider selv af patologisk angst (en sygelig form for angst i blandet panik angst, OCD med tvangstanker og tvangshandlinger, samt en lang række andre angst former bla forkert virkelighedsopfattelse mm).
Jeg søger førtidspension efter 20 år på kontanthjælp - jeg har aldrig haft et arbejde eller gennemført et kursus/aktivering/eller andre tvivlsomme projekter pga min angst.
Jeg har taget ''lykkepiller'' i over 15 år - alle mærker, uden bedring! Samt været på fobiskoler, psykologer, psykiater mf også uden bedring. Min tilstand er varig og jeg har lidt af det siden jeg var 3 år gammel.
Det du skal være opmærksom på er rækkefølgen! Det nytter IKKE NOGET at du skal i behandling for at varetage et job. Du skal FØRST i behandling for at kunne varetage dit liv, når det så kører på skinner, SÅ kan man begynde på arbejdsprøvning osv.
De to ting må altså IKKE forenes, for jeg véd af erfaring at man ikke kan klare det psykisk.
Så godt du har din læge med i ryggen - han kan evt skrive en lægeerklæring til kommunen hvor du bliver fritstillet fra arbejdsprøvning og andre tvivlsomme eksperimenter.
Nu handler det om at du skal på benene igen, i RO OG MAG og i dit helt eget tempo - det er ekstremt vigtigt!!
Du har jo også en lille pige at passe på, så det nytter ikke du kommer ud og får nederlag og skal kravle hjem og varetage familien også. Det duer simpelthen ikke. Og slet ikke hvis medicinen giver væmmelige bivirkninger samtidig.
Du må endelig sige at medicinen gør det endnu værre for der findes andre udmærket mærker som man næsten ikke fornemmer - der er kæmpe forskelle, det er bare lige dét at finde det rigtige der kan være problematisk. Og hvis pillerne går udover sexlivet, så skal du endelig også sige det, for der findes mærker der ikke går ind og ændre på sexdriften.
Jaja....synes bare lige jeg ville sige det
herfra.