Hej annech
Efter jeg lige har læst dit indlæg, fik jeg sådan en lyst til at skrive til dig, så det gør jeg nu.
Som jeg læser dit brev (og det er muligt jeg misforstår), er du rigtig glad for din arbejdsplads og vil allerhest gerne blive der. Men du føler der er nogle der er lidt på nakken af dig, i hvert fald har de irettesagt dig nogle gange. Du føler dig truet og nedgjort. Jeg tænker, kan det tænkes at vedkommende som sagde det med remoulade slet ikke er klar over at hun har trådt på dig. Vi "fleksjobbere" kan jo sommetider være nogle meget følelesesladet personer, fordi vi ikke altid føler os gode nok, og vi har brug for meget ros og anerkendelse.
Jeg lærte engang på mit job, at i hver person er der 3 personer:
1 voksen
1 forælder
1 barn
Når vi taler til hinanden, er det forskelliget hvordan vi lytter. Nogle gange lytter vi med forstanden, andre gange lytter vi med følelserne.
Man kan forestille sig, at din kollega har lavet en: Voksen til voksen snak. MEN, hvis man er meget følelsesladet, kommer det nemt til at være en: forældre til barn snak.
Det er lidt svært at forklare men jeg håber du forstår. Altså, at du kommer til at høre det hun siger som om det er en mor der irettesætter dig... det er altså barnet i dig der lytter, og det er følelserne der bestemmer.
Nu håber jeg du vil tage dette indlæg som en voksen til voksen snak, for jeg vil dig kun det bedste. Det kan også nemt være jeg tager helt fejl, og at hende du arbejder sammen med, faktisk ikke er en særlig sød person.
Men fordi jeg skriver til dig, er fordi jeg kan genkende mig selv, og at jeg selv nær havde sagt mit job op, fordi jeg netop havde det som dig. Jeg gik faktisk til lægen, og snakkede med ham og det. Han bad mig læse en bog der hed: Født vinder.
Da jeg havde læst bogen, vidste jeg, at min chef bare ville udvikle mig, og ikke nedgøre mig. Men fordi alt hvad hun sagde, det hørte jeg som forældre til barn samtale, ja så blev det følelserne der kom til at bestemme.
I dag er jeg blevet meget klogere, og jeg tager tit mig selv i at tænke, ok det der er en voksen til voksen snak, den skal jeg bare blive klogere af, og ikke ked af, som ellers nemt kunne være mit mønster før.
Jeg håber alt det bedste for dig og fremtiden
Mange knus og krammer fra mig
