Da psykiateren i sin tid "opgav" mig, indhentede kommunen aldrig en egentlig speciallægeerklæring, velsagtens netop fordi den koster penge. De løbende statusattester var man heller ikke meget for at forholde sig til.
Imidlertid havde kommunen selv valgt at sende mig til en såkaldt psykomotorisk test på Reva, så psykologens vurderinger kunne de ikke komme udenom. De var - sjovt nok - meget sammenfaldende med psykiaterens.
Til syvende og sidst var det min praktiserende læge, der holdt sammen på tingene - og såmænd ikke helt kunne holde ironien ude af sit tastatur, da jeg for tredje eller fjerde gang skulle stille med den generelle helbredserklæring, som jo allerede var lavet indtil flere gange...
Det tog lidt over tre år at få indledt en pensionssag, blandt andet fordi der var næsten et års ventetid til en psykiater, og kommunen dernæst trak tingene i langdrag. Nå, den sang har I jo hørt før...
Heidi, mit bedste råd er at holde tæt kontakt med din praktiserende læge - det kan blive din livline og i sidste ende redning.
|