Emner: diktafon
Se enkelt indlæg
Gammel 27-03-2007, 19:55   #23
skarpretteren
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 25-03 2007
Indlæg: 9
Styrke: 0
skarpretteren er ny på vejen
RE: diktafon

Jeg er overbevist om, at de fleste socialrådgivere vælger karriere ud fra en åbenhjertelig interesse for at være med til at gøre en forskel. At hjælpe medborgerne.

Jeg kender selv et par stykker af slagsen - alle piger. De påpeger netop det som TRYLLE siger, nemlig at man får sin idealisme banket i stykker af "politiske beslutninger - og interne notater".
På trods af de arbejder i forskellige kommuner, forskellige steder i landet, finder jeg det netop meget slående, at de begge fortæller samme historie.
1. Ordre oppefra (byrådsbeslutninger) er i direkte modstrid med lovgivningen.
2. Interne notater og meddelelser fortæller om hvordan man i kommunen "fortolker" reglerne - sjovt nok oftest til kommunens fordel.
3. Sidst men ikke mindst, fortælles der om "interne notatet". hvor en bestemt familie eller klient beskrives som "besværlig" og at han/hun/de skal afvises længst mulig når de henvender sig.

Jeg er sikker på, at alle er enige med mig, at ovennævnte ikke burde finde sted. For hvordan kan man have tillid til sådant et system.

Socialformidleren skriver:
Citat:
En § 11 opfølgning handler ikke om manglende mistillid til borgeren, men kom sig faktisk af større retssikkerhed for borgeren. Rent lovgivningsmæssigt fandt man frem til at borgeren skulle skrive under på det skema hver 3. måned af hensyn til borgeren og hans/hendes retssikkerhed. Hvis det skema ikke fandtes, kunne kommunen i tilfælde af socialt bedrageri ikke kræve at borgeren skulle kunne huske ved sin ansøgning om kontanthjælp at han/hun var gjort opmærksom på sin oplysningspligt og derved ikke kræve tilbagebetaling af evt. for meget udbetalt kontanthjælp. Derfor skal borgeren hver 3. måned gøres opmærksom på sin oplysningspligt. Hvis der ikke fandtes socialt bedrageri, fandtes dette skema heller ikke.
Kan kun sige, at hvis det var "systemets" hensigt "kun" at informere, så ville der vel ikke være afkrydsningsfelter til udfyldning om ændrede forhold. Skemaets blotte tilstedeværelse udsender for mig at se, et signal om mistillid.

Jeg har gennem mit mangeårige forløb i systemet oplevet ikke at få udbetalt mine penge omkring 10 gange. Medbegrundelsen: Der mangler en §11. Et par gange er den da smuttet for mig (bl.a. grundet sygdom) - men resten af gangene er det altså "systemet" der har svigtet. Men det har HVER GANG været min pengepung det er gået ud over! Skaber heller ikke tillid!

Og med hensyn til socialt bedrageri, vil jeg påstå, at denne også udføres af kommunerne. Kig blot på de personer der gennem ankeinstansen har fået tilkendt en førtidspension (endda med tilbagevirkende kraft). Jeg er lige så sikkert på, at flere af disse tilfælde er bevidste bedrageritilfælde fra kommunerne, som når en privat bedrager kommunen/systemet.

Jeg er selv af den helt klare mening - en hver skal have hvad man kan tilkomme - hverken mere eller mindre - men det skal ske betids, og ikke efter flere års tovtrækning.

Omkring tillid til sagsbehandleren, skriver jeg, at jeg da selv har haft enkelte sagsbehandlere jeg har haft tillid til. Ud af de små 30 sagsbehandler jeg har haft gennem mit nu ti år lange tur i systemet har jeg haft 3. 2 mænd og én kvinde. Det er rundt regnet 10%. Ikke meget.
Men de tre følte jeg arbejdede med min sag, og ikke "for kommunen".

Jeg vil fastholde, at det er min helt klare mening, at alle samtaler burde optages. Jeg ville i hvert fald personligt føle mig mere tryg ved det. Ikke fordi jeg tror sagsbehandleren laver fejl med vilje. Men det er alt andet lige, nemmere at finde tilbage til en kilde til en evt. misforståelse senere, hvis den er båndet.

Sagsformidleren, det jeg tror du og andre sagsbehandlere er nød til at være ekstremt opmærksomme på, er at for "os borgere" der er I ikke bare en sagsbehandler, "I ER SYSTEMET", måske langt mere end i ses som person/menneske. Og har man ikke ret meget tillidt til systemet, ja hvem går det så ud over. Jep - sagsbehandleren...

Kommer jeg på det lokale rådhus, står dette postkort i borgerservice:

[small](teksten uden om selve kortet står bagpå, jeg har blot istedet for at lave to scans, valgt at lægge det sådant.[/small]
Rent personligt har jeg ikke noget at frygte på den kant. Men jeg føler mig alligevel angrebet. Igen føler man en mistillid fra systemet.

Men nu er jeg blandt venner kendt for at kunne tærske langhalm på næsten ingen ting, så for at vende til bage til det hel essentielle, nemlig om optagelser af samtalene, så:

1: Straffeloven siger OK herfor
2: Så længe andre ikke kan fremvise nogen lov der tilsidesætter straffelovens bestemmelser, må det være straffeloven der er gældende.

Så i sidste ende er AL SNAK om tillid,moral, etik, ministerielle udtalelser, ombudsmands udtalelser faktisk fuldstændig uden betydning, og har ikke mere at sige i forhold til loven / lovgivningen end indlægene i denne debat.

Oven på dette, så lige et lille grin...
Citat:
En § 11 opfølgning handler ikke om manglende mistillid til borgeren
Jeg ved godt hvad du mener, Socialformidler, men det var nok lige det modsatte du fik skrevet , for rent faktisk skriver du:
"Vi er fulde af mistillid til borgeren"

En hilsen med et smil på læben

// *************
skarpretteren er ikke logget ind   Besvar med citat