Se enkelt indlæg
Gammel 28-10-2021, 09:02   #36
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hundreder gribes i lufthavnen for fusk med sociale ydelser

https://www.berlingske.dk/samfund/hu...ociale-ydelser

Borgere på dagpenge og kontanthjælp afsløres i socialt bedrageri, når de tager på ferie uden at melde det til kommunen eller a-kassen. Mange tvinges til at betale ydelserne tilbage, og i Folketinget lyder der krav om at skærpe kontrollen yderligere.

På få måneder har en særlig kontrolindsats, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemfører i landets lufthavne, ført til adskillige hundrede sager, hvor borgere på offentlige ydelser mistænkes for at overtræde rådighedsreglerne, hvilket kan føre til store bøder i form af krav om tilbagebetaling af pengene.

Det oplyser STAR til Berlingske, og det resultat bliver hilst velkomment af fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye.

»Vi vil ikke acceptere socialt bedrageri. Vi skal bekæmpe snyd med offentlige ydelser – herunder når borgere rejser til udlandet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,« siger han.

Blandt andet var STARs såkaldte lufthavnstilsyn i weekenden til stede i Københavns Lufthavn for at foretage kontrol af ankommende passagerer.

Det gav anledning til mistanke om overtrædelse af rådighedsreglerne i 49 sager.

Siden 1. juni 2021 har lufthavnstilsynet afholdt 23 kontroller, hvor 9.145 passagerer stikprøvevis er blevet kontrolleret.

Det har sammenlagt givet 585 sager, hvor der i størstedelen af sagerne vil ske – eller allerede er sket – indberetning til kommunerne og a-kasserne.

Foreløbigt er der kommet tilbagemeldinger på 159 sager fra kommunerne og a-kasserne, og på baggrund af de sager er der rejst tilbagebetalingskrav for 883.756 kroner

Ligeledes kommer der flere tilsyn i lufthavnene i de kommende uger. Aftalen er, at der i perioden 1. juni 2021 til 31. december 2021 skal udføres i alt 30 kontrolaktioner.


SPØRGSMÅL.

Hvor mange borgere er stævnet og dømt ved de civilretslige domstole, for socialt bedrageri?


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat