[julle]

Jeg er berørt over alle de gode henvendelser, og den debat det har skabt. Jeg burde måske indledningsvis 11-3-07 hvor jeg lagde mit spørgsmål på K10, have forklaret hvorfor det lige for mig er så vigtig at få lov at optage under samtale med en socialrådgiver. Jeg så det som værende totalt uvæsentlig hvilken begrundelse jeg end må have, jeg ville bare have et juridisk ja eller nej til optagelse. Mit behov var sikkerhed, som jeg mente jeg fandt med optagelse. Min socialrdg og jeg havde ikke set hinanden, grundet kommune sammenlægningen, men i telefonen lød det som om hun var skrappere end den foregående, hvor jeg ikke optog møder, havde bisidder med, eller havde nogen problemstillinger med .Der foregik alt efter "bogen". Da mit forløb i socialsystemet er relativt kort, jeg er i flexjob, sygemeldt langvarigt dog med udsigt til ændringer i flexjobbet og tilbagevendende til job, store mængder medicin, noget som svækker min hukommelse, ville jeg gerne kunne huske alt fra et sådan vigtigt og stressende møde. Jeg er en lovlydig borger, og finder det vigtigt at få et sundt samarbejde. Netop for at undgå fejl i referat, misforståelser m.m. er det mig stadig ubegribeligt, at der i dette land, med love og paragraffer om næsten alt ikke er en ja eller nej regel til diktafon optagelse. Fordelene er bl.a her på siden kommenteret flot, også set med sagsbehandlernes briller, hvilket jeg takker for, idet det bliver mere nuanceret for mig. Når man er indkaldt eller på eget initiativ møder på kommunen, kan det ikke være rigtigt at man skal til at udsætte møder o.s.v., fordi der ikke er entydige juridiske svar på hvorvidt det er lovligt eller ej. Det er ganske urimeligt at det skal være en borger med et eller andet handicap, som afgør sagsbehandlerens ja eller nej. Ulovlige optagelser duer ikke i en senere sag ved domstolene. Så alle må vel være interesseret i at få disse tvivl ryddet af vejen.? Tænk også på al den tid der bliver sparet ved optagelse, når en borger og socialrdg en måned efter et møde ved og hører det samme. Der går nemlig mindst en måned inden jeg får mit referat, og havde jeg ikke haft en bisidder med, ville jeg ikke være i stand til at huske ret meget. Ved nogen hvem man ad politisk vej kan få svar af?-eller som kunne bringe det op i folketinget? Samarbejdet forsvinder jo helt når man ikke føler sig tryg, og derfor mener jeg optagelse burde være reglen, og ikke undtagelsen. Det vil også kunne være hjælp til socialrådgiveren, hvis der i mødelokalet var optageudstyr, som kunne benyttes hvis borgeren ønskede det, og efter mødet lave en kopi til borgeren på CD, så gjorde det jo mindre at referatet først kom adskillige uger efter mødet, og socialrdg kunne under referatskrivelse skrive ligesom lægesekretærer gør .Problemet er måske politisk. Det bliver i hvert fald sværerer at undgå at overholde reglerne som nogle af de selvsamme politikkere har været medbesluttende for.
Venlig hilsen og mange tak for jeres gode og saglige indlæg, jeg har meget at lære endnu.
julle