De 2.500 bedst lønnede flexjobbere, får tilsammen 1,25 milliard i tilskud.
Det som debatten vel egentlig skulle gå på er hvorvidt, man i tilskudsberettigede job, hvor man ikke kan yde 100%, men kun en brøkdel, om man så stadig burde være berettiget til fuld lønkompensation?
Jeg har læst om flexjobbere argumentere for at dette både bør og kan de og at det kun er rimeligt, og deres argumenter var så gode at jeg på daværende tidspunkt ikke kunne finde grunde til hvorfor de ikke skulle have fuld lønkompensation.
Mine argumenter er dog nu, og de er måske ikke så voldsomt stærke, at der er ingen andre, end ikke arbejdsløshedunderstøttelse, der i dag giver fuld lønkompensation. Og skulle jeg tage kassetænkningens briller på, ville det være langt billigere for samfundet at sætte disse fleksjobbere på en førtidspension, og hvis de finder et arbejde (deltidsjob) hvor de kan tjene op til 450.000 om året, jamen så lad dem tage den nedgang i førtidspensionen der følger med.
Men reglerne forhindrer jo dette da de ikke kan ydes førtidspension, som på den gamle ordning hvor man fik pension i forhold til nedgangen af ens erhvervsevne, 50%, 70% og 90%. Derfor bliver alle der vurderes til at have en restarbejdsevne i behold men ikke raske nok til det "normale" arbejdsmarked, næsten uanset hvor lidt der er tilbage tilkendt flexjob i stedet for pension, og ved flexjob er reglerne rigtig gunstige især hvis man hører til blandt de højtlønnede og kan finde et flexjob indenfor egen branche.
Jeg er ikke enig i at flexjobbere, uden undtagelse, skal kunne oppebære tilskud i den størrelsesorden.
For det første er det dyrt for samfundet, at blot 2.500 mennesker skal have 1,25 milliard i tilskud om året, når de i forvejen har en løn der får de allerfleste i samfundet til at savle.
For det andet, hvis flexjobbere skal have fuld lønkompensation, hvorfor så ikke alle andre? Hvorfor ikke dem på kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge, osv.
Fordi, hvis alle skulle have fuld lønkompensation så ville staten virkelig gå konkurs indenfor et år.
Derfor kan jeg ikke se nogensomhelst grund eller argumentation for at der skal være særregler for flexjobbere. De konsekvenser en lønnedgang, måtte have for denne gruppe, er vel ikke anderledes end for alle andre der rammes på den ene eller den anden vis og af den grund er nødt til at tage deres fremtid op til revision, og lære at leve med mindre, og træffe de fornødne forholdsregler for at kunne leve med denne indkomstnedgang.
Derfor må jeg for en gang skyld give Støjehovedet ret, der skal ses på ordningen. Det er simpel husholdningsøkonomi.
Ragdoll