Hej med jer, hvor er jer. Hvor er jeg glad for jeres svar. Jeg har blandet følelser og tanker omkring det i skriver. Min ADHD gør at jeg har meget tankemylder og en føelse af jeg ikke kan rumme at være i mig selv 24/7 siden jeg blev født, så jeg skal ofte have tingene skåret ud i pap for at udelukke andre veje til mit ønske omkring flex . Så på den ene side er det rart at høre fra jer at hele den røde tråd i at blive bevilget flexjob er at jeg bliver nød til at møde op og få det gjort. Så langt så godt. På den anden side, så føler lidt min tiden inden prøvningen tiden før jeg begiver mig ind i Romerrigets Colosseum og møder krigere og løver indtil man enten knækker eller bliver fredet. Colosseumuet er i mit tilfælde arbejdsprøvningen. Første kamp er den mentale træning, troen på at man er en sand kriger VS Jeg bliver slagtet foran 500.000 tilråbende tilskuer som skal vurderer ens kampånd eller mangel på samme.
Man vil gerne give alt det man har i første kamp for at overleve. Man ved også med sig selv at der er står endnu en udfordrende kriger efter den første man har sejret over. Så man må sparer lidt på kræfterne og være taktisk. Sagt med andre ord. Jeg er pisse bange for den arbejdsprøvning og dommen derefter. Rædselen om man kommer helskindet igennem er udfordrende i sig selv. hjertet banker, man ryster, bliver tør i munden og hyperventilerer. Jeg syntes det er tvetydig. For hvis jeg virkelig tog mig sammen, så ville jeg måske kunne klarer en hel masse i en prøvning. Jeg har tendens til at give alt hvad jeg har og bliver sårn lidt ”her har vi humørbomben har styr på det hele”. Det har sine omkostninger, det ender med jeg brænder sammen som jeg tidligere og min angst har i den sammenhæng fået næring til at styre mig. Jeg føler jeg taber ansigt, ved at sige fra fordi mine psykiske lidelser bliver synlige. Her er det mit ego der taler. Jeg ved samtidig at jeg skal passe på mig selv, for at nå mit mål med flexjob. Giver det mening for jer?
Det jeg vil sige med ovenstående er nok. Jeg føler sq lidt jeg skal spille komedie for at overbevise systemet at jeg ikke er en snylter.
Hvordan vurderer de egentlig hvor mange timer man kan arbejde?
Hvis jeg har en forestilling at 10-12 timer er de timer der kunne passe til mig. Altså giver følelse af at jeg bidrager med noget, og samtidig giver både mit sind og krop ro og overskud til at klarer at leve med mit handicap. Hvordan skal jeg så rent praktisk gribe det an?
Eks uge 1: Får af vide jeg skal møde man-ons-fre fra 9-14, gennemfører det og tilbage melder derefter at det var for meget og jeg ønsker at komme 9-13 og er fuld ud tilstede. Blivel flere timer fordi de ser at det går meget godt?
God dag til jer alle
Citat:
Oprindeligt indsendt af klanst
Hej Ken
Hvordan og hvorledes du skal forholde dig til fleks kontra pension ved jeg ikke, men jeg ville måske nok lige lade kommunen om, at komme på tanken om pension, godt hjulpet på vej af udtalelser fra diverse læger, speciallæger, psykologer osv.
Det du kan gøre er, ved enhver lejlighed, at gøre opmærksom på, hvordan du har det og hvordan du reagere, når du har angsten. De har i kommunen svært ved at forholde sig til diagnoser og teoretiske beskrivelser, men de kan forholde sig til, når du beskriver, hvad der sker.
Jeg lider selv af svær neurotisk angst, paranoia og depressive anfald i mere end 22 år, men man kan godt leve med det, når det er på ens egne præmisser og det er svært i systemet. Det jeg har gjort er, at skabe mit eget kreative univers og frirum, der hvor jeg kan søge ind og ingen anden kan bestemme eller sige det jeg laver er forkert. Der henter jeg styrke til at håndtere sytemet.
Om du kan bidrage til samfundet eller ej, er ikke afgørende for, om du har din plads, dit liv, for det har du. Du er lige så berettiget til at leve, som enhver anden.
Fokusere på dig selv og dine ressourcer og vær ærlig overfor kommunen og meld klart ud, hvor dine grænser går. Du skal ikke tænke på samfundet, du er under alle omstændigheder en del af det, det er samfundet der skal tænke på dig, det kniber det meget med i dagens Danmark, så derfor beskyt dig selv.
|
Tak for de meget gribende ord, ved det er mit ego der taler og gør mit bedste for at passe på mig selv.
Er du selv i flex?
Hov i skulle lige have et smil for jeres svar til mig.. Er SÅ taknemmelig
Citat:
Oprindeligt indsendt af Enteneller
Og Kehei når nu du er så pligtopfyldende, som du skriver du er, i al fald i dit første indlæg på denne tråd, så kommer du sikkert til de der arbejdsprøvninger alligevel!!??
Kan du ikke få hjælp til at komme ud af døren generelt? For det skal du jo ved en evt. ap som man jo skal nu om dage 
Blev jeg bedt om det igen var jeg aldrig gået i en arbejdsprøvning og min sidste varede i 14 dage med 2 arbejdsdage pr. uge af max 1½ time.
Så hvis du SKAL, så tro på at du kan begrænse dig, det kunne jeg i min anden ap. på et tilsvarende center, de udelukkede mig til sidst for yderligere.
Hold ved i systemet, men hold endnu mere ved dig selv i det her, for det er ikke det værd at miste. Hvis du er god med familie og venner så knyt dig til dem du har kær i forbindelse med vejen frem.  |
Tak for ordene
Jeg er begyndt at tvinge mig selv ud og gå en tur hverdag, selvom mit hjerte og følelsen af at alle ved jeg er syg skygger over mig. Sjovt nok så udfordre jeg jo også min frygt ved at sige til mig selv
"Jeg vil ikke have en mentor ved min side, så kan alle jo se den er helt gal" 
.
Hvor mange timer blev du så vurderet til at kunne klare i flexjob, siden du sammenlagt arbejdet 3 timer på en uge?