Se enkelt indlæg
Gammel 31-10-2005, 21:54   #3
PiaB
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2005
Indlæg: 214
Styrke: 19
PiaB er ny på vejen
RE: Spørgsmål fra Susanne

Hej Susanne.
Jeg forsøger at give dig et fyldestgørende svar, og du må endelig stille uddybende spørgsmål hvis det er.

Grundlaget for ressourceprofilens (RP) indførelse, er blandt andet ensretning i kommunerne, da der altid har været stor forskel på afgørelser.
RP, skal derfor skabe mere ensretning. Dog er det fortsat svært, da alle sager er individuelle og kræver individuelle vurderinger. Det at den ene ansøger har en svær depression, og den anden ansøger ligeså, er ikke ensbetydende med, at begge er berettiget til fx fleksjob.
Måske er den ene og den anden ikke – det er fordi, at alle aspekter i ens liv skal inddrages, der skal foretages en helhedsvurdering.
Måske kan den ene fungere i et fleksjob, mens den anden ikke kan, det kan fx hænge sammen med hvor stor en støtte man har i sit netværk, og det kan hænge sammen med hvilken uddannelse man har.

Chancerne for at få en afgørelse omstødt i nævnet, er meget svært at udtale sig om. Jeg kan som sagsbehandler godt mene, at jeg har truffet den helt rigtige afgørelse, men alligevel omstøder nævnet afgørelsen.
Men nævnet, er meget juridiske korrekte først og fremmest, og de gennemgår hele sagen og sagsforløbet, hvor der også medvirker lægefaglige konsulenter. De vurderer om sagen har kørt juridisk korrekt og om afgørelsen er korrekt dels i forhold til paragraffen, dels i forhold til vejledninger og tidligere afgørelser og dels i forhold til forarbejderne til paragraffen (hvad hensigten er for paragraffen).

Du skriver at det jf. RP er vurderet at du ikke er berettiget til fleksjob, men der er intet grundlag for afgørelsen. Du spørger i den forbindelse om Retsikkerhedslovens § 6 (notatpligten) er overholdt.
Ja, notatpligten er som sådan overholdt. Men Forvaltningslovens § 24 synes ikke overholdt efter det du skriver, da der SKAL være en begrundelse for afgørelsen – d.v.s. det er ikke nok bare at skrive at man ikke er berettiget. Der skal være henvisning til retsregler, ved skøn (som det er ved et fleksjob), skal der være beskrevet de hovedhensyn der er lagt væk på. Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelsen over de faktiske omstændigheder der er lagt væk på.

Spec.lægen som skriver d. 26.1.05, at der er problemer med koncentration, hukommelse og arbejdsudholdenhed – jeg kan forestille mig at på denne udtalelse, har man valgt at indhente en neuropsykologisk spec.lægeerklæring, som du har fået foretaget og som er udfærdiget (eller beskrevet) d. 3.5.05, der fremgår af denne erklæring, at på nuværende tidspunkt…….
Det at spec.lægen skriver; på nuværende tidspunkt, er ensbetydende med, at man ikke kan betragte lidelsen som stationær, at der fortsat er behandlingsmuligheder, og hvis der er behandlingsmuligheder, er det umiddelbart ikke muligt at bevilge fleksjob.

Den seneste spec.lægeerklæring du beskriver er fra d. 16.6.05, hvoraf fremgår at du får 225 mg efexor i døgnet, hvilket er absolut den højeste dosis og er ensbetydende med, at du har en svær depression.

Hverken speciallæger, læger eller andre lægefaglige personer har kompetence til at kunne udtale sig om hvor mange timer du kan eller ikke kan arbejde – hvorfor der ikke bliver tillagt disse udtalelser betydning – lægerne i den forbindelse overskrider deres kompetencer. Det de kan udtale sig om, er hvorvidt netop din lidelse har en indvirkning på dit funktionsniveau og om hvordan netop din situation forventes at være – altså hvad din prognose er.

Jeg tror, at det der er sket i din sag, er at man udfra de lægelige akter har haft svært ved at vurdere om din lidelse er stationær, og om behandlingsmulighederne er udtømte, derfor kan en afklaring eller undersøgelse af hvorvidt du er berettiget eller ikke berettiget sagtens tage 1 års tid.

Du spørger om det er etisk korrekt at træffe afgørelser, der er i strid med lægefaglige udtalelser og undersøgelser.
Svaret til dette er, ja, netop fordi at lægerne udtaler sig om noget de ikke har reel mulighed for at udtale sig om. En læge skal forholde sig til selve sygdommen og oplyse om, om denne sygdom har indvirkning på dit funktionsniveau i forhold til dit erhverv, samt forholde sig til om der er muligheder for at blive rask, delvis rask, eller om det vurderes at være en stationær tilstand.
Vores arbejde i samarbejde med lægekonsulenten er så, at vurdere om du har et nedsat funktionsniveau i forhold til alle erhverv, udfra oplysningerne fra RP - vi indsamler alle relevante oplysninger og udfra dette træffer en afgørelse.

Ved § 24 opfølgninger i dagpengeloven, skal der første gang (efter d. 1.7.05) sendes et oplysningsskema til den sygemeldte, som skal udfyldes og være kommunen i hænde senest 8 dage efter.
Udfra opfølgningsskemaet, skal kommunen fastlægge proceduren for det fremtidige kontaktforløb, herunder samtaleform (telefonisk, skriftligt eller personligt fremmøde)
Opfølgningen skal indeholde en opfølgningsplan hvor der er fokus på, hvad der skal til, for at den sygemeldte kommer tilbage på arbejdsmarkedet.
Kommunen skal inddrage den sygemeldte, samt relevante samarbejdspartnere, og der skal efter hver opfølgning ligge en plan for det videre forløb. Endvidere skal den sygemeldte matches til enten kategori 1, 2 eller 3 og udfra hvilken kategori man tilhører skal der lægges en plan for den videre opfølgning og det videre forløb.
Kommunen skal foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for behandling, optræning, revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.

Til sidst spørger du:
Af sagen fremgår det endvidere at jeg indstilles via § 70 men afvisningen går på § a69. Hvad er forskellen på de to paragraffer?

§70 siger, at kommunen giver tilbud om fleksjob, til personer som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Der findes ingen § a69 eller § 69a, men § 69 siger blandt andet, at kommunen sørger for, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen, har mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob.

Så det sidste lyder rimelig sort, da det lyder til, at du er tilbudt fleksjob jf. § 70, men hvad der menes med § 69 kan jeg ikke gennemskue. Hvis det står sådan i afgørelsen, er det i hvert fald helt forkert. Da disse to paragraffer siger, at man er berettiget til fleksjob.

Håber ovenstående er uddybende nok, blev godt nok lidt langt, men ellers skriv endelig igen.

Vh Pia
PiaB er ikke logget ind   Besvar med citat