Se enkelt indlæg
Gammel 10-11-2011, 15:36   #5
Nullemus
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 07-09 2009
Indlæg: 142
Styrke: 15
Nullemus er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af 221160 Se meddelelser
Det at min læge også søgte førtidspension for mig på en LÆ165, viser blot alvoren i min sygdom. Alligevel bliver jeg afvist at sagsbehandleren under henvisning til § 17. Har I nogle forslag til hvordan jeg skal takle sagsbehandleren, så jeg kan få tilkendt førtidspension?
Helt ærligt, så kan lægen ikke, om du så lå for døden sådan groft sagt, søge om førtidspension til dig, uanset hvad han så skriver i en LÆ165

Og du kan ikke tackle sagsbehandleren så du får tilkendt pension, medmindre det er helt udelukket, ud fra diverse afprøvninger af forskellige muligheder, at du er i stand til at arbejde.

Der er to muligheder når pension er på tale, enten at du selv søger efter §17 hvor der så ved behandling af din ansøgning, udelukkende tages stilling til det materiale der på ansøgningstidspunktet foreligger omkring din sag.

Eller, at sagsbehandleren indstiller dig til pension efter §18 når en arbejdsevnevurdering viser du ingen arbejdsevne har tilbage.

Og i begge tilfælde er det § 20 der henvises til når begrundelse for enten afslag eller tilkendelse af pension skal gives, så det er helt korrekt hvis du har fået et afslag begrundet i §20.

Citat:
§§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. "

Eller:

"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende"

Citat slut


Og det betyder, at for at du skal kunne tilkendes pension, så skal det dokumenteres, at du ikke er i stand til at arbejde.
Hvilket vil sige, at kommunen skal sørge for at få dig afklaret, der skal laves ressourceprofil, der skal indhentes nødvendige lægepapirer, du skal sikkert arbejdsprøves o.s.v.
Nullemus er ikke logget ind   Besvar med citat