Når man ser alle de hilsener der er kommet ind i forbindelse med min elskede Hyannas tragiske, og alt for tidlige bortgang. det ville have glædet Hyanna utroligt meget. Det varmer mig utroligt meget, og jeg har ikke ord for den taknemmelighed jeg føler mod alle jer der har været inde og ære Hyannas minde med jeres søde ord og tanker.
Hyanna hed i vores egen verden Sussie Handberg, boede i Lumsås på Sjællands Odde og havde indtil hun blev syg arbejdet som socialpædagog med såvel børn som voksne.
Sussie blev syg i 2002, og i 2005 tog sygdommen for alvor fart. Derefter kom slagsmålet med det offentlige med op- og nedture, frustration og sejrsglæde.
I 2007 opdagede vi eksistensen af K10. Det blev et vendepunkt i Sussies verden. Her mødte hun de mennesker der delte skæbne med sig selv, og som kæmpede, bad om råd og selv gav dem. Sussies beundring for alle jer modige og empatiske mennesker var grænseløs, og det blev hendes livsprojekt i de sidste år at støtte op om jer og være der for jer når hun ikke havde det for dårligt eller for travlt (hvilket jo også skete en gang imellem).
Selv mødte jeg mit livs lys og kærlighed i 1999 på noget så uromantisk som et lokaltog på Odsherredjernbanen. Lidet vidste nogen af os på daværende tidspunkt at det skulle blive kærligheden for livet.
Starten var heller ikke særlig romantisk da Sussie måtte kæmpe med at hjælpe mig ud af en PTSD jeg havde sloges med siden 95. en kamp der kom til at vare 3 år.
Jeg er ofte blevet stukket i skoen at jeg så ret goofy ud i ansigtet når jeg kiggede på Sussie af jer der nåede at møde hende. Hvis I vidste hvor meget jeg elskede Sussie, og hvor meget hun var der for mig i op- og nedture, og midt i sin egen sygdom ville I ikke et sekund være i tvivl om hvorfor.
Nu er dette pragtfulde menneske ikke mere, og jeg skal leve videre uden hende, men det er min agt at resten af mit liv skal leves som en hyldest til Sussies ære og minde. Med glæde og kampgejst. Med empati og støtte. Med mod og følelse. Lad dette være min gravskrift over et af de største mennesker jeg har mødt.
Sussie bisættes fredag d. 16. marts fra Roskilde sygehus kapel kl. 11:30 og gravsættes på havet torsdag d. 22. marts.
Æret være dit minde. Du vil leve i os for evigt.
Viper