@Hexi og adbib: Enig i jeres opmærksomme analyse af perspektiver.
@gunvor: Jeg meget enig i de perspektiver, du her drager frem - at først skal der jf. markedsøkonomisk teori skæres på efterløn, som befolkning synes at have købt, og senere skal der skæres på fleksjob og førtidspension og kontanthjælp og dagpenge - for at redde velfærd - men hvilken velfærd?
Citat:
Oprindeligt indsendt af gunvor
Så er Politiken også vågnet op, og følger Informations artikler om, hvordan den økonomiske tænkning kommer til udtryk i netop flg.:
"Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne kom næsten udelukkende til at bestå af markedsorienterede økonomer. Og det var nok ikke tilfældigt, at Foghregeringen insisterede på det.
Den markedsorienterede fagøkonomi er nemlig tæt forbundet med den klassiske liberalisme. Begge er forankret i utilitarismen og ser mennesket som egoistisk og nyttemaksimerende. Derfor giver de enslydende løsningsforslag på samfundets udfordringer."
Og som talt ud af min mund:
"Derfor skal det »kunne betale sig at arbejde«. Og derfor er det ifølge Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne nødvendigt, at dagpengesystemet forringes, at efterlønnen afskaffes, at sygedagpengelovgivningen skal kigges efter i sømmene – listen er lang.
Paradokset er, at fagøkonomerne postulerer, at vi skal bevæge os langt i retning mod minimalstaten, hvis velfærdssamfundet skal bevares. Men hvilket velfærdssamfund står tilbage, hvis økonomerne får magt, som de har agt? "
Diskussionen bør derfor være, hvilket velfærdssamfund vil vi have i DK, og ikke som paradoksdiskussionen kører nu og har gjort det alt for længe: hvis vi skal bevare velfærdssamfundet, må vi blive ved med at skære det ned.
|
Per H. Jensen siger videre i artikel i Politiken i dag:
"Økonomiske anbefalinger fremstilles som objektive sandheder og nødvendigheder. Ikke bare af økonomerne selv, men også af mange politikere.
Men når noget fremstilles som objektivt nødvendigt, kortsluttes enhver diskussion om politiske prioriteringer; f.eks. om vi vil betale mere skat og bruge pengene på velfærd – eller ikke.
Dermed afpolitiseres den politiske debat, og vores måde at tænke og tale om verden på ensrettes eller underordnes et fagøkonomisk tyranni.
Disse mekanismer blev sat på spidsen i denne uge."
Godt Politiken er ved at vågne og opdage perspektiver af markedsøkonomisk teori.
Ole B. Olesen, som er redaktør af netavisen 180 grader, var oprindeligt journalist på Berlingske Tidende. Han fik 4 måneders løn af Saxobank for at skrive bogen
"Taberfabrikken" (2007)
Bogen blev lanceret ved en
sammenkomst i Saxobank maj 2007 med taler af Ole B. Olesen og af Saxobanks grundlæggere, Lars S. Christensen og Kim Fournais, og af formand for Cepos, Mads L. Madsen, og af daværende beskæftigelsesminister, Claus H. Frederiksen, og til sidst ved sammenkomsten var der debat.
Fra kilder i Saxobank ved jeg, at
Lars Seier er både vidende og social og menneskelig:
-
hvordan kan han være med til at fejre Ole B. Olesens pinlige teori om dagpenge og efterløn og førtidspension og sygedagpenge og kontanthjælp som baggrund for øget alkoholisme og kriminalitet i samfund - skønt statistikker siger mindre kriminalitet og bedre folkesundhed i alle befolkningsgrupper
- hvordan kan Saxobank med selvrespekt støtte
Ole B. Olesens vulgærpopulistiske videnskabelig teorier om, at efterløn, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp øger kriminalitet og alkoholisme - og sand velfærd det er noget for noget i arbejde - for her socialiseres vi til at underordne os og gøre vores pligt - det giver selvrespekt at bruge sin faglige kunnen for 8.643 kr. i kontanthjælp - uden undren over lønforskel - og uden udsigt til fast arbejde - mener Ole B. Olesen. (Det tror jeg ikke. Det kalder jeg gratis arbejdskraft fra jobcentre til neoliberalt løntryk, og jeg finder det også menneskeligt udsigtsløst og nedværdigende!)
- og
hvor er teori om lyssky økonomisk kriminalitet og teori om at baggrund for økonomisk kriminalitet og teori om konsekvenser af økonomisk kriminalitet for almindelige menneskers opsparinger, af Enronskandale, Roskilde Bank-sag, Stein Bagger-sag...i denne kontekst - væk?
- og
hvordan forestiller man sig i denne kontekst velfærd? Jo - først og fremmest afskaffelse af topskat - og der skal være et skatteloft på 40 % - men resten står lidt hen i det uvisse.
Måske kan svar findes i Claus H. Frederiksens svar på spørgsmål ved sammenkomst i anledning af udgivelse af Ole B. Olesens vulgærpopulisktisk videnskabelige bog "Taberfabrikken":
CHF blev spurgt - hvorfor lytter I ikke mere til vore teorier - I er jo enige. Ja, sagde CHF - vi er i substans enige - men vi har lært af fejl i Uffes periode - vi skal kunne tælle til 90 - og hvis dette medlem nummer 90 - ikke kan li' afskaffelse af efterløn og indførelse af brugerbetaling - så må vi gå langsomt og realistisk til værks - det må I kunne forstå.
Sådan cirka faldt ordene i debat i sidste del af sammenkomst i anledning af udgivelse af bogen "Taberfabrikken".
Det var en surrealistisk oplevelse at tvinge mig selv til at lytte til podcast om denne boglancering.
Så i bogen
"Taberfabrikken" kan man vel læse om
velfærdsmodel anbefalet af:
Netavisen ********* og
Cepos' økonomer og Saxobank og
LA - og i bund og grund også
CHF og
regeringen og
finansministeriets valgte økonomer i
velfærdskommission og i
arbejdsmarkedskommission og i en kommende
brugerbetalingskommission.
I Wikipidia om Ole B. Olesen er link til podcast om lancering af hans bog "Taberfabrikken" med en mulig ny velfærdsmodel jf. Cepos' økonomer og finansministeriets økonomer, som sammen står bag DREAM-model for markedsøkonomi, som videre er teori bag økonomisk model i velfædskommission og arbejdsmarkedskommission - og som i podcast i nedenstående link til wikipedia nærmere er skitseret af Ole B. Olesen (LA) og Claus H. Frederiksen (V) og Mads L. Madsen (Cepos) - læs og hør nærmere herom:
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Birk_Olesen