Se enkelt indlæg
Gammel 23-12-2021, 18:26   #158
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.748
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
#enmillionstemmer Jule 2021

Kære #enmillionstemmer ❤️🎄⭐️🎉

Tak for et år, hvor vi igen har vist, at vi står sammen om at kæmpe for forandringer i vores samfund.
2021 har været et travlt år.

Borgerforslaget om at flytte ansvaret for handicapområdet væk fra kommunerne blev behandlet i Folketinget. Det blev ikke vedtaget, men det fik startet en nødvendig debat, som stadig kører. Den må vi ikke slippe.
Vi har udgivet et løsningskatalog, som indeholder kortsigtede, langsigtede, billige og dyre løsninger på de massive retssikkerhedsmæssige og strukturelle problemer.

Vi har sendt breve til FN, Amnesty og Europarådet om den diskrimination, krænkelser, svigt og lovbrud, der foregår i Danmark. Vi vil følge op på henvendelserne i det nye år.

Vi har stået sammen under et kommunalvalg, hvor flere politikere, der vil kæmpe for forandringer på socialområdet, herunder handicapområdet, er blevet valgt ind.

Tak til alle jer, der gjorde et stort arbejde under hele valgkampen 🙏

Vi har indsamlet og udgivet 108 sider nye vidnesbyrd fra jer, der er blevet og fortsat bliver udsat for svigt, diskrimination og krænkelser af rettigheder. I alt har vi nu udgivet 738 vidnesbyrd, som fortæller, hvad der egentlig foregår rundt om i landet.

Se mere på http://enmillionstemmer.dk/

Vi har ventet på, at evalueringen af handicapområdet skulle afsluttes, så det uundgåelige reformarbejde kan komme i gang. Desværre skal vi vente lidt endnu. Men vi må sætte vores lid til, at forhandlingerne om den nødvendige reform går i gang først i det nye år.

I det nye år kan vi også med spænding se frem til, hvad Rigsrevisionen kommer frem til i deres undersøgelse af forvaltningen af handicapområdet.

Hvis der skal ske forandring, er vi nødt til at fastholde det pres, som vi har lagt på politikerne på Christiansborg, og gerne mere til. Så skal vi nok lykkes. Det må vi holde sammen om at tro på. Vejen er lang, men ingen veje er evige. Det er op ad bakke, men ingen bakker er evige. Og hvis tro kan flytte bjerge, kan tro også flytte handicapområdet ud af mørket.

Vi består som en million stemmer, der kæmper for det, vi som samfund har alle muligheder for at gøre bedre.

Rigtig glædelig jul og godt nytår ❤️🎄🎉⭐️

Kærlig hilsen

kontaktgruppen i #enmillionstemmer
Peter Schlager, Nina Reffstrup, Margit Jonsson, Sara Rose Newell og Monica Lylloff
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat