Se enkelt indlæg
Gammel 22-01-2014, 13:37   #487
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.770
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ref. #477

Igen ser vi, at ingen gør sig den ulejlighed og bruger 28 sekunder på, at gå ind på en kommunes hjemmeside og tjekke påstanden.

Sølle 28 sekunder er, hvad jeg beder om, intet andet!

Men juristerne vil heller bruge timer på, at formulerer en mail med nedestående juristeri, som ingen kan bruge til noget.

Så man går ikke ubesværet op imod det offentlige, uden konsekvens.

Vi kræver ikke kortere sagsbehandlingstider.
Vi kræver ikke større invalidebiler.
Vi kræver ikke større pension.
Vi beder ikke andet end 28 sekunder.

Nu må vi se, hvad den nuværende socialminister Annette Vilhelmsen, SF beslutter sig til at svare på vores henvendelse. #486

Hilsen Peter



Kære Peter

Vedrørende din henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Du har ved e-mail af 28. december 2013 henvendt dig til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Din henvendelse vedrører Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne.

Du skriver, at du gennem en årrække har klaget over ca. 33 kommuner til Statsforvaltningen med henvisning til, at kommunerne ikke har overholdt retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvorefter kommunerne er forpligtet til at vedtage og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Du skriver videre, at Statsforvaltningen er begyndt at acceptere, at kommunerne ikke overholder retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Du henviser herom til Statsforvaltningens j.nr. 2013-613/386 til og med j.nr. 2013- 613/394. Du ønsker vejledning om, hvilke muligheder du som borger har for at gøre noget ved denne problemstilling, herunder oplysning om hvor du kan klage over Statsforvaltningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i den anledning oplyse, at Statsforvaltningen efter kommunestyrelsesloven fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen kan som led i tilsynet med kommunerne tage stilling til, om kommunerne overholder retssikkerheds- lovens § 3, stk. 2.
Statsforvaltningen kan kun tage stilling til, om kommunerne handler inden for lovgivningens rammer. Det indebærer, at Statsforvaltningen ikke kan tage stilling til skøns- mæssige spørgsmål eller, om kommunernes beslutninger er rimelige eller hensigts- mæssige.

Statsforvaltningen afgør selv, om der er grundlag for at tage en tilsynssag op til behandling.

Reglerne om Statsforvaltningens tilsyn står i kommunestyrelseslovens §§ 47-48 a (lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013).
Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for Stats- forvaltningen, men ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, som Statsforvaltningen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Stats- forvaltningen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behandling.

Reglerne om Økonomi- og Indenrigsministeriets tilsyn står i kommunestyrelseslovens §§ 52 – 53 a (lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013).

Du har også mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand, der behandler klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden afgør selv, om en klage giver anledning til at undersøge en sag nærmere. Ombudsmanden kan kontaktes på følgende adresse: Gammeltorv 22, 1457 København K, [email protected], eller via et klage- skema på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.dk.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på baggrund af din henvendelse indhentet og gennemgået Statsforvaltningens udtalelser med j.nr. 2013-613/386 til og med j.nr. 2013-613/394. Statsforvaltningens udtalelser giver ikke ministeriet anledning til at tage sagerne op til behandling. Ministeriet har i den forbindelse noteret sig, at de omhandlede kommuner enten opfyldte kravene i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, eller som følge af din henvendelse og Statsforvaltningens behandling af sagerne har iværksat en række tiltag med henblik på at opfylde kravene i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet foretager på det foreliggende grundlag ikke yderligere i anledning af din henvendelse.

Med venlig hilsen
XXXX XXXX XXX

Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 22-01-2014 kl. 14:49.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat