det er sg heller ikke nemt, at skulle forholde sig til det hele, Havedammen.
Jeg synes, at du har fået rigtigt mange gode og brugbare råd nu.
Måske hvis du skriver nogle af dem ned og så stille og roligt sætter dig og finder ud af, hvad du vil og o m du vil, for at komme videre?
Når man har en borderlinediagnose, indebærer det ofte, at man går i selvsving, får katastrofetanker og kun kan se det sort/hvide i en foregiven situation.
Hvis man ved og kan forholde sig til, at det kan være en del af ens sind, kan det være nemmere at tænke og handle anderledes.
Der var en, som foreslog, at du kan be' om et møde med sagsbehandleren og her er et nemt redskab, som kan bruges - i sær hvis man har det med at reagere impulsivt og måske komme til at sige noget, som man fortryder bagefer:
Iagttage situationen - fx. at du indvilliger i en arbejdsprøvning
Følelser i forbindelse med det.
Har behov for: fx. henvisning til psykolog, måske at arbejdsprøvningen ikke skal foregå så langt væk o.s.v
Ønsker - i forbindelse med din fremtid.
Hvis du kommer i dialog med sådanne punkter til din sagsbehandler, er der mulighed for, at h*n vil og kan forstå og imødekomme dig, så du kan komme igennem en arbejdsprøvning.
Da værd at prøve.
Hvis du kun spiller i mod kommunen, så bliver din situation nok desværre ikke anderledes.
Langt, langt alle der skal vurderes til flex el. FP. kommer ikke udenom arbejds(prøvninger).
Hvis du når dertil, at du er villig til det, så prøv at se det, som en invistering for afklaring og for din fremtid, i stedet for kun at finde alt det neagtive frem.
