MTVRV1 - Jeg nåede aldrig i arbejdsprøvning hos Markman (anden aktør) da jeg brækkede armen og ikke var istand til noget som helst. Så har aldrig fået MÅLT min arbejdsevne. Kurset klarede jeg med ca 6-8 timer/ugentligt!
Min læge forventer ikke jeg blir selvforsørgende igen, hun tror - hvis jeg er heldig, at jeg MÅSKE kan blive deltids raskmeldt når behandlingen er slut. Denne behandling kan tage alt imellem 1/2 år og og resten af mit liv. Der er jo desværre ingen facit på psykiske sygdomme
VIM - tusind tak, jeg nupper sq hele stakken af dine venlige kram...
HYANNA - meningen med kurset, var at jeg efter forløbet skulle blive selvforsørgende. Kommunen mente at en ung pige som mig, bare skulle have et kærligt spark og overvinde min egen usikkerhed (nej, har ikke dette på skrift - men glemmer ALDRIG da hun sagde det
)
Min læge mener OVERHOVEDET ikke jeg er klar til arbejde, heller ikke på halvtid. Tværtimod mener hun jeg har brug for ro. Hun siger min depression er kronisk og det vigtigste for mig nu, er at lære at fungere med den. Hun har sendt status erklæringer til dem, når de har bedt om det - og én gang efter en samtale med mig, da der kom lidt nyt op i min sygdom. Jeg har nu været "officielt" syg i 3 år, men "kun" i 18 mdr her i Danmark....
Jeg HAR aktindsigt, efter at have læst om det herinde
Har bedt om at få den løbende, men har ikke modtaget noget fra kommunen siden september 09, lige da det blev besluttet af dem, at jeg skulle på kursus/praktik.
Som jeg har det, vil jeg ikke kunne arbejde mere end max 10 timer i ugen, men om det skal hedde flex eller FT ved jeg ikke. Jeg ved jo desværre hvor svært det er at få disse visiteringer. Stod det til mig ville jeg helst have FT og med mulighed for revurdering om 3-5 år. Så ville jeg have ro og kunne blive behandlet - OG måske have chancen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet i en nogenlunde alder....
Du kan tro, jeg vil henvende mig med kopier af alt til kommunen og bede dem kvittere for alt modtaget Både indsigelser og hvis det ender med at jeg skal søge §17 foreliggende. Jeg har jo som tidligere nævnt lært en masse her på K10
Jeg ved jeg får afslaget ligegyldig hvad jeg kommer med af indsigelser, for det lagde SB allerede op til, til vores møde i januar. Hun vil ikke sende mig i arbejdsprøvning, da "den mulighed jo er forsøgt afprøvet og ikke kunne løse noget" (da jeg brækkede armen!!!!). Jeg vil helt sikkert nærlæse dine 2 links og bruge en masse af dem i mine indsigelser.
Jeg tror én af de ting, der har slået mig ekstra meget ud denne gang er, at det er Københavns Kommune, der skal afgøre min sag efter 1/3, når jeg pr 1/3 netop er flyttet til Århus Kommune. København "burde" jo være ligeglad, da det ikke længere er deres pengekasse der "udnyttes" af mig.
Og hvorfor er det lige de aldrig har sendt mig til psykolog/psykiater, så de kunne få en redegørelse? Jeg har selv fået lagt papirer fra erhvervspsykologen i min sag, og det er sq ikke læsning for børn. Burde det ikke sige dem, at dette burde gøres? Hun sagde godt nok til mødet i januar at hun EVT ville sende mig afsted, og at hun EVT ville snakke med LK om min sag.... Men det er tydeligvis ikke relevant. Nej, nej!!! jeg skal bare tvinges endnu længere ned og så "bare liiiige" sparkes ud på arbejdsmarkedet, så skal det nok gå...
En ting er sikker, de gør ikke min stress og depression mindre med denne behandling. Tværtimod. Skal jeg nu til at leve af ingenting, risikerer jeg jo at ende som et socialt tilfælde, evt på gaden.... 33 år gammel og smidt ud af det danske system, til trods for jeg i alle mine arbejdsår har indbetalt skat og været en "god borger".... Hvordan skal jeg kunne fokusere på at blive rask? Og på at overleve? Og... Well... Og endnu mere svært er det at vide, at der er SÅ mange andre i samme situation som mig... Tak for ***t siger jeg bare...
PUHA, trængte SÅ meget til at få lidt feedback - tak alle
