Er der nogen, der ved, om man kan bede om second opinion når man mener, at psykiateren, til skade for ens sag, har sløset med sin bedømmelse?
Jeg har, som jeg skrev i en anden tråd været til afklaring hos
Henrik Day Poulsen i forbindelse med ansøgning om at få lov til at genoptage den uddannelse, jeg fik afbrudt for 9½ lange, arbejdsløse år siden, og nu har jeg fået en model af ressourceprofilen.
Henrik Day Poulsens output er præget af den største ligegyldighed, og er fuldt af postulater.
Han mener, uden dog at kende mine lægepapirer, som han skriver, at jeg har en smule ondt i ryggen og ellers er fysisk fit, efter at jeg havde forklaret ham, at jeg har et ustabilt bækken, et kronisk skulderproblem, lidt hypermobilitet og brug for afvekslende, ikke belastende arbejde.
Han mener at have iagttaget en del personlighedstræk, der grænser til en egentlig forstyrrelse (en "diagnose", der måske kræver lidt længere tid). Til gengæld siger han intet om, hvad det er for træk og hvordan de egentlig skulle påvirke min funktionsmåde.
I flot stil slutter han med at fremsige sin prognose, støttet af en misforståelse:
Jeg forklarede ham, at jeg studerede 2½ år og blev afbrudt af sygdom i familien, hvorefter jeg forsøgte at hænge fast på studiet i 1½ år trods kravene hjemmefra og til sidst måtte stoppe. Derefter blev jeg 9 år i systemet på
orlov imens jeg forsøgte at skaffe mig et job for at læse videre på deltid.
Det blev i hans optik til 13 års forgæves studier ved universitetet!!!!
Han hører simpelthen ikke efter, - eller også er han hyret til at lave sådan noget.
Jeg har skrevet et protestbrev, for jeg mener ikke, at man kan bruge sådan noget til at afstikke folks videre muligheder.
(undskyld, at dette her blev langt)
Forøvrigt undrer det mig, at ingen har kontaktet min læge efter at jeg 3-4 gange har skrevet under på, at de må indhente oplysninger.
Skal kommunen ikke det i forbindelse med en ressourceprofil?
Det ville glæde mig at høre fra nogen med erfaringer.