[Odenseaneren]

Tak alle sammen :-)

status er at kommunen anerkender kr. 1.049 som kørsel til fysio - og det er alt!!!!!!!!!!!

Mit oplæg til anken er her, - kommentarer modtages med kyshånd

Jeg er af Ankestyrelsen blevet godkendt til værende i personkredsen til §100 – merudgifter handicappede voksne.

Jeg har modtaget afslag af 26. Januar 2010, begrundet i jeg ikke når bagatelgrænsen på kr. 6000,00. Afslaget er vedlagt jounalnotater.

Jeg kan af journalnotaterne ikke se mine kommentarer til partshøringen, og ej heller se sagsbehandlerens kommentarer til mine bemærkninger. Journalnotaterne indeholder derfor alene sagsbehandlerens synspunkter, og ikke mine argumenter/kommentarer. Store dele af min partshøring vil derfor være implementeret i denne anke.
　
Det fremgår af journalnotaterne, at der skulle være fremsendt aftaleskema i forbindelse med partshøring. Af Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside fremgår det, at aftaleskemaet skal indeholde; forslag til kompensation (drøftelse og ikke beslutning) samt målet (ændring eller forbedring i forhold til borgerens hverdag og aktiviteter). Under forslag notér også relevante muligheder, som kommunen ikke kan hjælpe med, og hvilken rådgivning, der er givet vedr. disse. Dette er ikke tilfældet, og jeg mener derfor ikke at det fremsendte kan regnes for et aftaleskema.

Udfra partshøringen er det tydeligt, at der ikke er foretaget en helhedsvurdering omkring f.eks. bil og håndsrækninger. Der er ikke undersøgt hvilke behov jeg måtte have for hjælp til børnepasning/-ledsagelse. Ligeledes er der ej heller foretaget en vurdering af min mands mulighed for at hjælpe (alt dette ville være blevet afklaret ved et korrekt udfyldt aftaleskema). Det vil således ikke være i overensstemmelse med lovgivningen at lægge vægt på enkelte elementer af borgerens funktionsnedsættelse. Der skal derimod foretages en helhedsvurdering af hele min hverdag.Det kan utrolig nemt komme til at virke som om, at Odense Kommune har mere travlt med at give afslag, end på at se hvad mine behov egentlig er!

Omkring udgifter til bil – købt med støtte jf. servicelovens §114.


Principafgørelse C-2-06 er anvendelig i min sag, fordi;

• Jf. principafgørelse C-2-06 kan der i særlige tilfælde dækkes driftsudgifter til bil, hvis det kan sandsynliggøres, at en person ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne.

• I C-2-06 er der blandt andet vægtet, at ansøger bor i et område med offentlig transport, som hun ikke kan benytte. Dette er ligeledes gældende for mig.

Som skrevet i partshøringen, har vi 2 biler, hvoraf den ene er bevilliget med støtte jf. §114, som direkte konsekvens af mit handicap. Det er drønærgeligt at bruge såvel egne som andres resourcer, på at udarbejde en partshøring, som åbenbart ikke implementeres i afgørelsen, og som åbenbart ikke tjener noget formål. I forbindelse med partshøringen gjorde jeg netop meget ud af at synliggøre, at vi fortsat har behov for 2 biler. Alligevel fremgår det ikke tydeligt af afslaget, at vi ikke har kunnet spare en bil væk, ligesom afslaget vægter at min mand har lønarbejde i forhold til bil – men han har jo sin egen bil!

Der skrives i journalen "husstanden har inden bilstøtte efter servicelovens §114 rådet over 2 biler". Denne formulering kan misforstås således, at man kan antage vi nu kun råder over 1 bil, hvilket er vildledende og faktuelt forkert.

Fakta at vi inden støtte til bilkøb – ligesom nu - også rådede over 2 biler. Dette var også dengang en konsekvens af min funktionsnedsættelse, der jo satte ind allerede i 2001.

Jeg finder det sandsynliggjort – blandt andet udfra et økonomisk synspunkt – vi ikke ville råde over 2 biler, såfremt jeg ikke var handicappet. Det er langt fra normen, at folk i sammenlignelige situationer – altså familier hvor den ene er på førtidspension, og hvor der indenfor 100 meter fra bopælen er fortrinlig offentlig transport – råder over 2 biler. Såfremt jeg ikke havde haft min funktionsnedsættelse, og vi begge havde været på arbejdsmarkedet, ville vi sandsynligvis også have brugt den ganske udemærkede offentligt transport, der er udenfor vores stuevinduer, således at vi kun ville have rådet over én bil. Dette lader sig desværre ikke gøre, pga. mit særligt kørselsbehov, herunder mulighed for at deltage i vederlagsfri ridefysioterapi, træning og vederlagsfri behandling, samt andre gøremål/aktiviteter, herunder sociale aktiviteter for såvel børnene som jeg. Dertil kommer at min mand også bruger hans bil til kørsel i dagtimerne, blandt andet til træning af hund, relateret til hans arbejde som vægter. Vores ældste datter har ligeledes diagnosen Ehlers Danlos. Hun er berettiget til – og modtager - vederlagsfri træning og behandling, og har ligeledes et særligt kørselsbehov der dækkes via §41. Såfremt jeg ikke rådede over egen invalidebil, ville hverken min datter eller jeg have mulighed for at passe den lægeordinerede træning og behandling, ligesom vi ville være stærkt begrænset socialt. Dertil kommer løbende kørselsbehov for såvel mine børn som jeg, som f.eks. tandlæge, læge, legekammerater osv. Disse ture ville – uden min funktionsnedsættelse – ligeledes være mulig med offentlig transport og/eller på cykel.

I forbindelse med partshøringen efterlyste jeg en individuel vurdering af behovet for 2 biler i vores husstand, under hensyntagen til behovet for træning og behandling mv. Denne individuelle vurdering ser jeg fortsat ikke i sagen, og jeg mener derfor ikke sagen er tilstrækkelig belyst.

Jeg finder at vejledningens pkt. 99 er opfyldt, idet jeg ikke ville råde over egen bil (2 biler i husstanden), såfremt jeg ikke havde haft pågældende funktionsnedsættelse. Grundet min mands jobskifte – og deraf lønnedgang – har netop posten med biler været til nøje granskning, med henblik på muligheden for at spare udgiftsposter væk. Dette er ikke praktisk muligt. Min mand skiftede fra dagsarbejde til natarbejde i 2008 - før jeg fik bevilliget støtte til køb af invalidebil.

Min mand har skiftende arbejdstider, således kan hans mødetid skifte fra ca. kl. 13 og frem til kl. ca. 19.30, ligesom arbejdsophør svinger fra ca. kl. 01.30 til 05.30, dog med mulighed for overarbejde. Dertil kommer, at min mand også kan tilkaldes til dagvagter, ved sygemeldinger mv. ligesom der forekommer kurser i dagtimerne. Det er ikke ualmindeligt at min mands arbejdstid ændres med dags varsel, hvilket fremgår af hans lønsedler, hvor der så udbetales varsko. Min mands arbejdstider skifter, og planlægges/ændres for 1-2 måneder ad gangen. Min mands vagtplan indeholder ikke faste fridage, disse skifter ligeledes løbende. Det er ikke muligt at planlægge hans arbejdstider efter skolearrangementer eller behandlings- og træningsaftaler for vores datter og jeg.

Der vægtes at vi bor i udkanten af Odense kommune. Der er dog rigtig gode rutebil-forbindelser, da vi bor ud til en hovedvej, og rutebilen kører lige udenfor vores stuevindue. Desværre har jeg - grundet min funktionsnedsættelse - ikke mulighed for at benytte denne offentlige transport uden ledsager. Rutebilen kører direkte til såvel læge, indkøbsmuligheder samt til Odense centrum.

Det vil således ikke være muligt at følge lægeordineret behandling og ridetræning for mig, ligesom det ikke vil være muligt at køre vores datter til lægeordineret behandling, lægeordineret varmtvandstræning og lægeordineret ridetræning, såfremt der jeg ikke råder over bil nr. 2. Såvel den lægeordinerede ridefysioterapi samt min datters lægeordinerede varmtvandsfysioterapi vil ikke kunne indrettes efter min mands arbejde, og – grundet min funktionsnedsættelse – vil der ikke kunne bruges offentlig transport til dette. Det er således mit handicap der nødvendiggør 2 biler i vores husstand.

Jf. øget benzinforbrug
Som skrevet i partshøringen, er vores benzinforbrug steget med ca. kr. 360,00 pr. måned som direkte konsekvens af, at jeg har fået bil efter §114. Der er således tale om en direkte konsekvens af mit nedsatte funktionsniveau, og beløbet er dokumenterbart jf. kontoudtog fra OK Benzin.

Det fremgår af sagsbehandler Knud Henriksens journalnotater, at Citröen Berlingo kører 14,9 km/l ved bykørsel og 21,3 km/l ved landevejskørsel. Dette er faktuelt forkert jf. tekniske specifikationskort på Berlingoen. Heraf fremgår tværtimod at den kører 9,3/9,0 ved bykørsel, 14,7/14,5 ved landevejskørsel samt 12,2/11,9 ved blandet kørsel. Det er hovedsageligt bykørsel jeg benytter bilen til.

Principafgørelse C-11-01 bør her inddrages, idet jeg netop er bevilliget en større personbil pga. min funktionsnedsættelse, med deraf øget brændstofforbrug. Af C-11-01 fremgår blandt andet " Ved vurderingen af merudgifter burde indgå et rimeligt behov for kørsel til de nævnte formål, herunder hensyn til de geografiske afstande. Endelig måtte der indgå oplysninger om benzinforbrug og andre driftsudgifter (reparationsudgifter) for familiens tidligere bil i forhold til handicapbussen."



Jf. kørsel
Odense Kommune anerkender kørsel til fysioterapeut hver 14. Dag – lig med 23 gange om året. Der er her en regnefejl, da der er 52 uger på et år, og det vil således være 26 gange. Dertil kommer anslået 3-4 akutbesøg om året, således behandling udgør anslået 30 gange om året, i alt kr. 1.368,00.

Jeg har ligeledes søgt om kr. 1000,00 til kørsel. Beløbet er anslået, og dækker kørsel til læge, apotek, speciallægeundersøgelser mv. Jeg har i 2009 været i Middelfart 2 x neurolog 2 x scanning. I Ringe 1 x reumatolog.
På DUKH’s hjemmeside fremgår; "Reglen er, at hvis en borger på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at benytte offentlige befordringsmidler, kan der ydes tilskud til nødvendige merudgifter til befordring i egen bil i fritiden. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, dvs. hvor mange fritidsaktiviteter du kan gå til."

Befordring til svømmehal mener jeg derfor kan dækkes jf. ovenstående, eventuelt med fradrag af den udgift jeg ellers ville have til offentlig transport. Principafgørelse C-31-06 kan eventuelt være relevant her.

• Jf. principafgørelse C-31-06 fremgår " Udgifterne til fritidskørsel, herunder kørsel til fysioterapi, indkøb og besøg hos ansøgers forældre". Jeg er ikke blevet vejledt om, at jeg ligeledes kan søge om øget udgifter til transport ifm. indkøb og forældre-/venindebesøg, apotek, bibliotek osv. Jeg skal derfor ansøge om dækning af disse udgifter også, naturligvis med fradrag af billetprisen til offentlig transport.

Træning
Det fremgår uddybende af min partshøring, at der er rigelig lægelig dokumentation for vigtigheden af træning for mig. Træningen er – for mig – en direkte konsekvens at mit nedsatte funktionsniveau. Jeg har ikke samme muligheder som andre for at træne på land og/eller på hold, og der kan ikke peges på anden træning der kan sættes i stedet for. Almindelige gåture er ikke nok i forhold til mit handicap, løbeture er en umulighed. Egen læge samt egen fysioterapeut støtter op omkring træning i vand for mig. Jeg skal anmode om at egen læge/egen fysioterapeut inddrages, for at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Det er vigtigt for Ehlers Danlos patienter at træne, for at forebygge følgesygdomme.

Støttende fodtøj/indlæg
Der foreligger dokumentation fra fysioterapeut om, at behovet for indlæg er der, som følge af diagnosen Ehlers Danlos / hypermobiliteten. Behovet er således en direkte følge af mit nedsatte funktionsniveau.

Rengøringshjælp

Grundet min funktionsnedsættelse, har vi behov for hjælp til rengøring. Vi er bevilliget hjælp efter §83, og behovet er altså derfor anerkendt. Jeg har fået oplyst, at normeringen sker efter det aktuelle serviceniveau i Odense Kommune. Det fastsatte serviceniveau afviger desværre i forhold til min funktionsnedsættelse, hvorfor vi er nødt til at tilkøbe tillægsydelser. Vi har ikke tidligere haft rengøringshjælp, og det er vel næppe normen, at ægtepar bruger penge på hjemmehjælp, når kun den ene part er på arbejdsmarkedet, med mindre det er på grund af funktionsnedsættelsen.

Jf. SM-afgørelse C-14-06 fremgår det, at de handicapkompenserende bestemmelser går forud for daværende aktivlovens §82. Ankestyrelsen fandt, at dette synspunkt var i overensstemmelse med kompensationsprincippet i sociallovgivningen, hvorefter personer med handicap eller nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skulle kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne. Servicelovens § 84 (nuværende §100) skulle derfor foretrækkes som den primære hjemmel frem for aktivlovens § 82, selvom det ikke af ordlyd eller bemærkninger fremgik, hvilken af de to bestemmelser, der havde forrang

Det er for os en direkte følge af min funktionsnedsættelse, og en direkte merudgift for os. Derfor mener jeg beløbet kan medtages som en merudgift, og at C-14-06 er anvendelig i den sammenhæng. Såfremt hele beløbet skal dækkes efter §100, herunder også beløbet der i dag bliver dækket via §83, vil beløbet blive større end det først ansøgte.

Håndsrækninger Jf. partshøring fremgår det omkring håndsrækninger, at min mand har skiftet til natarbejde for at kunne hjælpe mere i hverdagen.

Det er fuldstændig korrekt, men derfor er der alligevel arrangementer han grundet arbejde ikke kan deltage i, og hvor jeg har behov for hjælp. Jeg har desuden behov for at kunne foretage mig noget uden min mand, her kan jeg have behov for at trække på venner/omgangskreds.

Det ansøgte beløb til håndsrækninger er sat udfra de situationer, hvor min mand grundet arbejde/behovet for søvn mellem arbejdsvagter, ikke har mulighed for at give mig de nødvendige håndsrækninger.

Jeg finder det ganske urimeligt, at man i den grad trækker på min mand som ulønnet frivillig hjælper, at man forventer han er til rådighed hele tiden, og skal følge mig i samtlige de situationer hvor jeg måtte have behov for hjælp. Såfremt dette måtte være Odense Kommunes opfattelse, burde man da ikke aflønne ham for det, eventuelt i form at tabt arbejdsfortjeneste, da han i så fald må gå ned i tid!

Der er ikke hjemmel i lov til at kræve, at afhængigheden af min ægtefælle øges, ved at give afslag på håndsrækninger udført af andre. Jf. §100 er det intentionen at den handicappede borger skal leve en så tilnærmelsesvis normal hverdag som muligt, hvilket for mig betyder, at jeg ikke skal være afhængig af min ægtefælle i enhver situation hvor jeg har brug for hjælp.

Odense Kommune anerkender jo netop også behovet for at min mand aflastes, idet de bevilliger rengøringshjælp til os jf. §83.

Der kan forekomme dage, hvor jeg inddrager enten familie eller venner til pasning af vores børn, når jeg har for mange smerter, og min mand skal passe sit arbejde.

Jeg har via min datters §41 søgt om ledsagelse til hende i forbindelse med ridning. Hvis ikke den kan/skal dækkes af hendes §41, har jeg desuden brug for håndsrækninger til det. Der er tale om hjælp til at sadle hesten mv, og behovet er der de dage, hvor min mand grundet arbejde/søvn er forhindret. De dage hvor min mand har fri foregående dag, påtager han sig naturligvis dette.

Ansøgte håndsrækninger omkring arrangementer i skolen. Beløbet søges, således at det ikke er på grund af mit nedsatte funktionsniveau, at vi bliver nødt til at udeblive fra arrangementer, og således søges beløbet for at kompensere for min funktionsnedsættelse.

§100 skal dække sandsynliggjorte merudgifter, hvorfor der ikke kan forlanges dokumentation for håndsrækninger. Jeg har sandsynliggjort behovet for hjælp i de situationer hvor min mand er på arbejde/forhindret, hvorfor hjælp fra ægtefælle ikke kan ydes.

Det fremgår tydeligt af min ansøgning, at behovet for pasning er relateret direkte til de perioder, hvor jeg grundet mit handicap har mange smerter. Der er således ikke tale om pasningsproblemer, som omtalt i afslaget. Det er derfor vildledende at tolke ansøgte håndsrækninger som værende sammenlignelige med pasningsproblemer i familier uden funktionsnedsættelse.

Håndsrækninger til børnenes aktiviteter er ligeledes i tilfælde, hvor jeg som forælder med funktionsnedsættelse, ikke kan tilbyde samme hjælp som raske forældre.

I afslaget vægtes det, at der i børnefamilier vil forekomme situationer, hvor forældre ikke kan deltage i børns aktiviteter. Denne argumentation finder jeg ikke i overensstemmelse med §100 intentioner. Tværtimod er det lovens intention at den skal kompensere, således at vi kan leve et så normalt liv som muligt trods funktionsnedsættelsen, altså at mit handicap skal afhjælpes så vidt muligt!

Jf. principafgørelse C-17-01 fremgår, at det at have en rask ægtefælle ikke automatisk udelukker behovet for håndsrækninger/hjælp, ligesom Ankestyrelsen lagde til grund, at der ikke aktuelt var mulighed for at ansøgers samlever kunne ændre sin arbejdstid. I den forbindelse skal jeg henvise til afsnittet under "bilen", hvor jeg redegør for min mands svingende arbejdstider.


Jf. partshøringen fremgår, at fodpleje ikke kan anses som nødvendig merudgift, idet man mener at min mand må påtage sig denne opgave

Jf. pr. 73 i vejledningen "Formålet med ydelsen er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.". Det har ALDRIG været almindeligt i vores familie, at min mand skal hjælpe mig med personlig pleje. Dette er absolut heller ikke noget der sker i andre ikke-handicappede familier i vores omgangskreds.

For at opretholde en tilnærmelsesvis normal hverdag for mig/os, er det vigtigt for mig at min mand ikke skal inddrages i den personlige pleje! Jo flere hjælpeopgaver min mand tillægges, jo sværere er det for os at være almindelig mand og kone.

Jf. SM-afgørelse C-14-06 fremgår desuden "Ankestyrelsen fandt derfor, at mandens ansøgning om dækning af merudgifter i form af blandt andet egenbetaling til medicin, diætkost og fodpleje skulle behandles efter servicelovens § 84". Her er fodpleje direkte nævnt, og dækning mener jeg derfor kan finde sted via §100.

Jeg mener ikke man kan pålægge ægtefælle at varetage personlig pleje.

Jf. dokument fra Hvidovre Kommune fremgår; "ved almindelig fodbehandling (ikke diabetes) medregnes den fulde betaling. Jf. dokument fra Horsens kommune fremgår "fodpleje max 1 x mdl. Såfremt borgeren ikke selv er i stand at klare almindelig fodpleje. Det undrer mig at Odense – i modsætning til såvel Hvidovre som Horsens kommune – ikke bevilliger fodpleje. Jeg mener ikke der bør finde forskelsbehandling sted kommunerne imellem indenfor §100.

Falckabonnement til elcykel
Dette abonnement knytter sig direkte til et bevilliget hjælpemiddel.

Udskiftning af service
Der er bevilliget andre hjælpemidler for at imødegå mine begrænsninger med manglende muskelstyrke/-udholdenhed, f.eks. køkkenmaskine, sigte til gryder, karkludevrider mv. Således er denne begrænsning kendt for kommunen og forsøgt afhjulpet, og behovet er dokumenteret. Udskiftning af servicet er derfor en direkte konsekvens af min funktionsnedsættelse, og en forudsætning for at jeg kan fungere i min hverdag i køkkenet.

Øget el-forbrug
Såvel el til seng som el til cykel er udgifter, jeg har fået som direkte konsekvens af mit handicap. Det er derfor for mig en direkte merudgift. Såvel cykel som elevationsbund er bevilliget som hjælpemiddel, og fungerer derfor som sådan for mig. Dette understøttes også af, at jeg – forud for nævnte bevillinger – ikke var indehaver af hverken elseng eller elcykel.

Medicin
Det er korrekt, at der ikke er ansøgt om medicinudgifter for 2009. Det skyldes, at jeg på det tidspunkt fik refunderet udgiften af Danmark, da jeg var medlem i den dyre gruppe. Dette er ændret, så jeg for 2010 ansøger om medicinudgifter for anslået kr. 1000,00

Kørsel til Gigtsanatorium i Middelfart
Afhængig af opholds varighed ansøger jeg i 2010 om kørsel hertil. Anslået kr. 2.600,00

Udgifter til ejendomsmægler, flytning og evt. merudgifter i nyt hus
Under forudsætning af huset bliver solgt i 2010. Jeg skal i den forbindelse efterlyse påbegyndelse af sag i Odense Kommune, - der er rettet henvendelse omkring dette første gang i september 2009. Knud Henriksen har indført dette i min journal, men ikke oplyst sagsbehandlingstid – ej heller videresendt sagen til rette vedkommende (erfarer jeg i januar 2010).

Handicaprettet kursus i Ehlers Danlos foreningen
Der er tale om handicaprettede kurser i Ehlers Danlos foreningen. Det er specialviden, der ikke umiddelbart kan tilegnes andre steder.

Venligst inddrag tjeklisten for Ehlers Danlos, udarbejdet af Sjældne diagnoser, i denne sagsbehandling.