De Danske soldater skal bare hjem, og det kan kun gå for langsomt.
Skræmmer historie, om udmeldelse af FN, EU og alt muligt andet, for at vi skal komme til at føle os alene, den er lidt søgt. Vi kunne meget bekvemt forene os i Norden, og spare på alle de sindsyge lønninger fra EU.
Tropperne som gør en kæmpe arbejde i Afganistan, for at kæmpe for noget og nogen, som er fuldstændige ligeglade, deres liv er sådan, har altid været sådan, og vil fortsætte sådan længe efter at vi er væk derfra.
Som Helenek skriver så syntes jeg også helt klart, at det er totalt hen i vejret at ignorere alle vores egne fattige, og lave indsamlinger til alle mulige andre formål.
Måske er dette hvad der er kommet ud af regeringens hjernevask, der er ingen fattige i Danmark?
Og i hvert fald ingen fattigdomsgrænse, ellers underligt når vi altid følger slavisk henstillinger fra EU, om alt muligt andet, at vi endnu ikke har fået en fattigdomsgrænser som de andre lande har.
Men det ville jo ikke se så godt ud, eller lyde så godt, sammen med floskler om at det går så godt så godt. Men hvem er det lige det går så godt for?
Minister lønninger, store stillinger i EU, alt imens at den lille mand på gulvet, ryger længere og længere ned og ud af samfundet. Nej nu må det være nok.
Der er fattige i Danmark, der er soldater i Afganistan, som jeg ikke var med til at bestemme skulle derned, for at kæmpe for noget, som landet ikke har bedt om, og hvor vi bruger penge, som vi kunne bruge rigtig mange andre steder henne herhjemme.
Hvem starter denne indsamling til de fattige herhjemme? Og det må jo ikke være penge, da dette kan trækkes fra øjeblikkeligt i den latterlige lille indtægt, som de skal leve for.
2 ting der skal kæmpes for. Hjem med soldater fra Afganistan, og en fattigdomsgrænse, før vi har sådan en, så kan vi ha en " socialminister", som ikke er social, og som kan tillade sig af fornægte alle disse mennesker.
For som hun siger Citat: " fattigdom er jo et diffinitions spørgsmål "," nogen kan jo føle de er fattige hvis de ikke har fladskærm". Hvor dum har man lov til at være, som socialminister?
Kh Indiansummer