Se enkelt indlæg
Gammel 30-05-2007, 10:25   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
De syge gik til modangreb.

De syge gik til modangreb

Fyens stifttidende 30-5-07

Job- og arbejdsmarkedsudvalgsformand fik skarpe spørgsmål i byrådssalen

Af Bjørn Bertelsen

- Man er ikke fredet, selv om man er sygemeldt, understregede Egon Nielsen (A), formand for Job og Arbejdsmarkedsudvalget på byrådsmøde i et svar til en tilhører, der havde stillet et spørgsmål om fleksjob og arbejdsprøvning.

Da han efterfølgende blev bedt om at nævne den lovtekst, der kunne underbygge udsagnet, kunne han ikke svare på stående fod, men lovede at fremskaffe dokumentation.

Udvalgsformanden var i det hele taget under heftig beskydning fra tilhørerne til gårsdagens byrådsmøde.

Det hele startede, da Poul Poulsen (R) stillede spørgsmål omkring jobcentrets behandling af borgerne. Han fortalte om de henvendelser, han havde fået fra flere borgere. De drejede sig blandt andet om nedværdigende behandling af borgerne, irrelevante arbejdsprøvninger og manglende overholdelse af loven. Efter at have redegjort for henvendelserne fra borgerne, sagde Poul Poulsen:

- Jeg bliver indigneret på borgernes vegne.


Og udvalgsformandens svar kunne da også give grund til bekymring.

- Der er mange medarbejdere, der har forladt jobcentret. Det er sådan, at vores chef ikke ved, hvem der siger op den 30, fortalte Egon Nielsen.

Han måtte samtidig indrømme, at nogle borgere kommer i klemme på grund af udskiftning af sagsbehandlere.

- Arbejdsprøvninger må ikke være mere end seks måneder gamle, hvis de overtages af en anden medarbejder, sagde udvalgsformanden som svar på, hvorfor så mange kommer i gentagne arbejdsprøvninger.




Også her blev der stillet spørgsmål ved lovgrundlaget.

Det lovede Egen Nielsen af vende tilbage med.


så ved vi det...
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat