[Stella]

du kan læse om det her...

http://www.amkom.dk/nyheder/oplaeg-t...-maj-2009.aspx

Herudover præsenterer kommissionen bl.a. sine tanker om, hvordan fleksjobordningen kan justeres. Hensigten er at målrette ordningen og sikre, at fleksjobansatte – ligesom andre grupper på arbejdsmarkedet - får en økonomisk gevinst, hvis de yder mere.

Fleksjob
Fleksjobordningens styrke er, at den har bidraget til, at personer, der ellers ville have forladt arbejdsmarkedet i utide, har fastholdt et job. Fleksjobordningen har dog i sin nuværende udformning også nogle store svagheder.
Den oprindelige målgruppe for fleksjobordningen var personer, som alternativt ville have fået førtidspension, men nogle af de nuværende fleksjob’ere kunne for-mentlig have fastholdt et job uden ordningen. Fleksjobordningen anvendes i høj grad til fastholdelse af medarbejdere på den hidtidige arbejdsplads og har for-mentlig fortrængt uformelle skånejobs og modvirket brugen af de sociale kapitler i overenskomsterne.
Til gengæld er der stor ledighed blandt de svageste fleksjobvisiterede.
Når der er indgået en aftale om fleksjob, har den fleksjobansatte ingen økonomisk tilskyndelse til at øge sin arbejdsindsats, forbedre arbejdsevnen eller komme i or-dinær beskæftigelse. Ordningen indebærer samtidig mulighed for et meget højt offentligt løntilskud, der langt kan overstige overførselsudgiften til eksempelvis førtidspensionister. Endelig åbner ordningen ikke mulighed for ansættelse af per-soner med aktuelt meget lille arbejdsevne, selvom det kunne være en mulig vej tilbage mod arbejdsmarkedet.
Arbejdsmarkedskommissionen vil komme med forslag til omlægninger af fleksjo-bordningen, men ikke om at ændre vilkårene for de eksisterende fleksjob.
En mulig model er, at personer, hvis arbejdsevne er nedsat med mindst 50 pct., får ret til et løntilskud – eksempelvis på op til 14.300 kr. pr. måned svarende til niveauet for ledighedsydelsen.
Personer i fleksjob aftaler herefter selv arbejdsgiverbetaling og arbejdsindsats m.v. med en arbejdsgiver. Løntilskuddet aftrappes gradvist jo højere arbejdsgiverbe-taling, der aftales, jf. figur 3 nedenfor.
Omlægningen indebærer, at løntilskudsmidlerne flyttes fra stærke fleksjobansatte, der kan opnå en høj betaling fra deres arbejdsgiver, til personer med lille ar-bejdsevne, som (i starten) kun kan opnå en beskeden løn, jf. figur 2 og 3. Løntil-skudsstørrelserne i figur 3 er illustrative, idet kommissionen endnu ikke har lagt sig fast på det præcise niveau.
I den nuværende fleksjobordning kræves (indirekte), at man skal kunne arbejde i størrelsesordenen 12 timer om ugen (svarende til 1/3 af en normal arbejdsuge). Den omlægning, kommissionen overvejer, vil styrke muligheden for, at personer,
Side 8 af 16
der (i starten) kun kan arbejde ganske få timer om ugen, kan benytte fleksjob-ordningen.

Hvis arbejdsevnen forbedres, kan den fleksjobansatte aftale en højere arbejdstid eller nye (mere krævende) arbejdsopgaver med sin arbejdsgiver og derved opnå en indkomstfremgang. Fleksjobansatte får derved – ligesom andre grupper på ar-bejdsmarkedet - en økonomisk gevinst ved at øge deres arbejdsindsats.
En omlægning af fleksjobordningen vil samtidig betyde, at kommunen slipper for at vurdere den præcise arbejdsevne. Kommunen skal blot vurdere, om arbejdsev-nen er nedsat i en sådan grad, at det giver ret til et fleksjobtilskud.
Den foreslåede omlægning vil ligeledes gøre fleksjobordningen mere brugbar for personer med psykiske lidelser. Denne gruppe har i dag svært ved at opnå ansæt-telse i fleksjob, blandt andet fordi nogle har lange fraværsperioder på grund af de-res sygdom. En omlægning af fleksjobordningen vil forbedre jobmulighederne for denne gruppe, idet løntilskuddet øges, hvis arbejdsgiverbetalingen reduceres i en periode som følge af stort fravær.