[Mella]

Den kommunale sagsbehandling er for ringe
Da Løkke Rasmussen var indenrigsminister overtalte han danskerne til at gennemføre en vidtgående kommunalreform. Reformen skulle styrke den kommunale sagsbehandling ved at samle ekspertisen i større kommuner, sagde han. Borgeren skulle kun have én dør ind til det offentlige, sagde han. Nærhed, faglighed og kvalitet, lovede han.
Sådan er det ikke gået.
Der ydes alt for megen elendig rådgivning og sagsbehandling i landets kommuner. Det kan vi dokumentere. Medlemsorganisationerne i Danske Handicaporganisationer har samlet en række eksempler fra dagens Danmark. Eksemplerne, der er fra hele landet og omfatter alle handicapgrupper, tegner nogle klare tendenser:
Der mangler koordination på tværs af de kommunale forvaltninger. Det betyder kontakt med mange sagsbehandlere, skaber lang sagsbehandlingstid, utryghed i forløbene og underminerer en helhedsbetragtning. F.eks. når børn med handicap til kommunernes overraskelse går hen og bliver voksne - og skal fra den ene forvaltning til den anden.
Der mangler viden. Der mangler faglighed. Det betyder forkerte afgørelser. Manglende faglighed skyldes blandt andet rekrutteringsproblemerne, som kun bliver værre, når forvaltningschefer og politikere gør handicapområdet til lavstatus.
Der mangler vilje. Vilje til at søge den nødvendige viden. Vilje til at imødekomme de behov, personer med handicap objektivt set har i forhold til at modtage bistand fra det kommunale system. Der mangler vilje til at se de nødvendige løsninger.
Sagsbehandlingstiden er alt for lang. Det er meget belastende at skulle vente på en afgørelse, der kan gøre det muligt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Der har bredt sig en rå tone i forvaltningerne. Fra den politiske top lyder budskabet alt for mange steder, at budgettet står over loven - og den manglende respekt for god forvaltningsskik og retssikkerhed ledsages desværre af manglende respekt for borgeren.
Kommunerne er i dag eneleverandører af råd og dåd over for mennesker med handicap. Mange er heldige og får en anstændig behandling, men de eksempler, vi her har beskrevet, er absolut uacceptable. Repræsentanter fra DH's 32 handicaporganisationer og fra alle DH's 97 lokale afdelinger, samlet til møde i Grenaa, vil hermed udtale vores dybeste beklagelse over den kommunale praksis på vores område.
Vi vil ikke hænge den enkelte kommune ud. Vi vil heller ikke appellere til ministre og Folketing - de vil blot synge den kendte sang om kommunalt selvstyre og kommunal prioritering. Der har vi været før.
Vi vil i stedet indtrængende opfordre hver enkelt borgmester og lokalpolitiker til at læse vores eksempler - og kigge på deres egen praksis. Vi opfordrer dem til derefter at indlede en dialog med handicaporganisationerne i kommunerne.