Emner: Advarsel!
Se enkelt indlæg
Gammel 26-04-2009, 09:51   #126
Razmo
Gæst
 
Indlæg: n/a
ok... jeg har sendt følgende til Barfoed og Öslem:

Hej xxx.

Jeg har haft skrevet til dig et par gange, omkring min situation med 20 år i systemet som psykisk syg, og vil lige indlede mit brev til dig med at sige, at min hårde kamp de sidste 1½ år af de 20 har haft virkning... jeg er nu tilkendt førtidspension fra 1.maj 2009, hvilket jo også er dagen hvor i skal ud og tale for vores alles velfærd... det synes jeg er lidt et sammentræf, men lidt sjovt egentligt.

Men men... man bliver jo ikke mindre aktiv af at være førtidspensionist, selv om Hjort flere gange taler om førtidspension som social deroute, så jeg er stadig meget engageret på bla.a. K10, hvor jeg forsøger at hjælpe andre med retsikkerhedsproblemer, og i den forbindelse har jeg lige pt. fokus på den omdiskuterede forsøgsordning, som VKO ufortrødent lader fortsætte, på trods af at det ikke er vurderet om det er lovligt.

Jeg er dog kommet til at tænke på en anden ting i forb. med netop dette forsøg, som jeg ikke ved om i har med i overvejelserne når i går VKO på klingen:

Har VKO og Hjort/Støjberg givet nogen forklaring på, HVORDAN man vil evaluere forsøget når det er færdigt? ... vi kan jo tydeligt se på evalueringen af bla.a. 300 timers reglen, at det er så fordækt som det overhovedet KAN blive, og min mening er desvære, at det samme vil ske med sygedagpengeforsøget.

Hvordan vil man bære sig ad med at vurdere, om aktivering/job har en helbredende virkning, og får de sygemeldte hurtigere raske og tilbage på job? ... en ting er, at det ikke er bevist, ej heller har været igennem medicinalindustriens godkendelse, at arbejde helbreder, eller kan behandle sygdom, men hvad med angst faktoren i det hele?

Hvor mange af de syge vil reelt BLIVE i aktiveringen eller jobbet, af frygt for ikke at miste deres sygedagpenge? ... hvordan vil Hjort/Støjberg kunne skelne frygt fra reel bedrende virkning af aktivering i dette forsøg i sidste ende?

Mit gæt er, at Støjberg med hjælp fra "puppetmaster Hjort" vil konkludere at forsøget er lykkedes på baggrund af en så simpel ting, som HVOR MANGE der ikke har mistet retten til sygedagpengene... nøjagtigt som Hjort gjorde det med evalueringen af 300 timers reglen. Frygt vil altså i sidste ende blive "omformet" til reel helbredende effekt hvis jeg gætter rigtigt.

Jeg synes det ville være godt, hvis i som opposition fik spurgt grundigt ind til disse spørgsmål overfor regeringen, for min erlige mening er at dette forsøg ikke vil give et gyldigt konklusionsgrundlag i sidste ende... den vil snarere evaluere effekten af Hjort's kontrol tyrrani og magtmisbrug, end den egentlige ønskede helbrende effekt.
  Besvar med citat