Se enkelt indlæg
Gammel 23-04-2009, 13:23   #10
Trold
Banned
 
Tilmeldingsdato: 12-03 2007
Lokation: Ringsted
Indlæg: 1.564
Blog Indlæg: 2
Styrke: 0
Trold er ny på vejen
Først vil jeg skrive lidt af min egen "historie", m. dobbeltsidig arcolyse og spondylolistese.

"Arcolyse" betyder, at der er et brud på en hvirvelbue (en af de "dimser" der stritter ud fra en ryghvirvel).
"Spondylolistese" betyder, at en lændehvirvel glider i forhold til de underliggende.
Når begge dele er til stede kaldes det oftest "arcolyse med spondylolistese", men kan (så vidt jeg har studeret mig frem til) også kaldes "spondylolyse".
Når først en disc er flad, er der en reel risiko for, at der kan komme nerver i klemme.

Her kan du se et billede af problemet: http://www.netterimages.com/image/5962.htm
På billedet er det 5. lændehvirvel der er gledet, hos mig er det den 4.

Midt i firserne gik jeg til læge p.g.a. rygsmerter, og i '86 (22 år gammel, så blev alderen afsløret) kunne der på røntgen ses dobbeltsidig arcolyse ved 4. lændehvirvel (billederne blev taget på en måde, så at en evt. fremadglidning ikke kunne ses).

I '95 kunne der på røntgen med funktionsoptagelse (hvor man sidder henholdsvis forover- og bagoverbøjet), ses både dobbeltsidig arcolyse OG fremadglidning.
Undervejs kunne det også ses at disc'en mellem 4. og 5. lændehvirvel var blevet lidt flad, og jeg vil tro, at det var ca. midt i 90'erne at den var total flad, så hvirvlerne kører ovenpå hinanden.
I 2005 var den næste disc også begyndt at blive flad.

Fremadglidningen har varieret meget. Ved sammenligning af de første røntgen var den forværret, så kom der et røntgen hvor den ikke gled yderligere ved forover- og bagoverbøjning, altså var den stabil (?), på senere røntgen var den igen gledet på funktionsoptagelser, og nu på de sidste (fra sidste måned) er den igen stabil (?), og discene er blevet yderligere flade.

Under arb.prøvning i 2007 begyndte jeg at få føleforstyrrelser ned i benene, som en svag "rislende" fornemmelse, som kommer og går, dette gør ikke ondt, men er "en underlig fornemmelse".

I foråret 2008 blev jeg så bevilget flex, og kom i kontakt med "anden aktør" som skulle hjælpe med at finde mig et flex-job. Dette lykkedes ikke, så nu er jeg i 3 måneders praktik/rådighedsvurdering for at klarlægge hvad og hvor meget jeg kan.

Og indtil nu går det ikke for godt. Jeg skulle starte med 16 timer om ugen (4 dage a 4 timer), men ligger pt på max. 8 timer pr. uge.

Nu kender jeg ikke meget til din situation, er du stadig på sygedagpenge?
Kan du få kontanthjælp i tilfælde af at dine dagpenge stopper, eller har du en ægtefælle der tjener en fornuftig løn, sidder du i eget hus med friværdi ???

Jeg er selv på kontanthjælp, og har været det i en del år, så jeg kan ikke komme længere ned, og det kan så også være en fordel.

Mit bedste råd er, uanset hvad de sender dig ud i, så husk at sige fra, og ikke for sent.
Det kan være en stor fordel at have sin læge i ryggen.
Hvis kommunen fortsætter med at presse dig, og nægte fp, så vil jeg mene, at du skal snakke med din læge, og sørge for at indhente en frisk speciallægeerklæring (medmindre du har en rimelig ny en), og her vil det være supergodt (i forhold til fp ansøgning) hvis du kan få dem til at skrive, at yderligere afprøvning vil være med risiko for forværring af dit helbred.
Når du så har alt på plads, så synes jeg (også ud fra det indtryk jeg får, efter at have læst Razmo's indlæg) at du skal søge fp efter §17, på det foreliggende grundlag.

Du er velkommen til at stille ?, enten her i debatten eller i pb.

Sidst redigeret af Trold; 23-04-2009 kl. 13:27.
Trold er ikke logget ind   Besvar med citat