Citat:
Oprindeligt indsendt af Viper
Hej alle.
Jeg er faktisk ikke tilhænger af nogen af partierne på borgen, men jeg må lige bede DIG dropfod om at betænke følgende lille historie.
Jeg kommer som det vil være mange bekendt, sammen med en af de langtidssygemeldte der er her på sitet. Under et af vore besøg kom vi til at snakke med vores fælles læge om forholdende i vores område.
Uden at nævne navne fortalte lægen at der havde været en patient som lægen havde haft siden sin start som læge i området.
Pigen var dengang en ung pige uden andet end de sædvanlige skavanker som alle mennesker kommer ud for. Dette skulle dog blive ændret drastisk for nogle år siden.
Pigen blev alvorlig syg i lang tid og blev så sat på starthjælp af kommunen. I den forbindelse var hun afhængig af helt nødvendig medicin der desværre var i den dyre ende af skalaen. Hjælp til Medicin? Glem det!
Som tiden gik blev situationen så ødelæggende for hende økonomisk at hendes mor måtte holde hende med mad og nogle andre fornødenheder, men der var stadig ingen hjælp at hente i kommunen. Det på trods af læge- og speciallægeerklæringer om behov for akut hjælp.
Summa summarum blev at hun til sidst opgav kampen i så stor grad at hun ikke magtede at kæmpe mod hverken system eller sygdom. Hun døde som 40 årig udtæret systeminvalid  
Er det værdigt at kalde folk der bliver desperate for psykisk syge? Jeg er lidt i tvivl. Er det OK at de gør skade på andre? Nej absolut ikke.
Mit hovedspørgsmål her er i virkeligheden som følger; Kan NOGEN her på siden i virkeligheden sidde og sige med sikkerhed hvordan de vil reagere hvis de bliver trængt så langt ud i desperation og utryghed?
JEG kan i hvert fald ikke. Men det kunne være interessant at høre andres svar på det spørgsmål.
 til alle. Viper |
I mit tilfælde kan jeg sige (hvis jeg skal gætte), at jeg på ingen måde ville blive voldelig... det ligger ikke til mig, selv om jeg har været derude, hvor jeg har haft lyst til at tage sagsbehandlerens skrivebord og vælte det ind over dem et par gange... men husk at der er langt fra fantasi til virkelighed... hvad der sker når man kommer derud hvor man ikke længere kan kende forskel på de to ting, ja det kan jeg jo af gode grunde ikke vide, men jeg ved at jeg skal udsættes for MARKANT meget pres for jeg knækker... jeg har trods alt været i systemet i 21 år efterhånden, og har end ikke hidset mig op og hævet stemmen endnu overfor en eneste sagsbehandler.
Men SKULLe man forestille sig hvad man ville gøre, hvis man kom derud hvor det siger "klik", så tror jeg at jeg ville råbe og skrige som en gal, og meget vel se ekstremt farlig ud... jeg er IKKE behagelig når jeg går verbalt amok, og kunne nok få en sagsbehandler eller to til at strække sig efter den røde knap hvis det skete...
...men igen... det kommer ikke til at ske, for selv om jeg er psykisk syg, så er jeg sgu' ikke dum, og ved udmærket at det ikke gavner min sag... nej så hellere bruge energien på at smide lovstof og paragraffer op... det viser sig jo iogså gang på gang, at det er DEM der fejler...
Men jeg er da sikker på, at der findes borgere der har meget mindre selvbeherskelse end mig, og som har så markant større psykisk press over hovedet, at det siger "klik!" og de så bruger vold...
Hvad end vi vil kendes ved det eller ej, så er sidste løsning altid vold... spørgsmålet er hvor langt vi skal ud før vi bruger den... nogle vælger bare enten selvmord eller at opgive før de når dertil da begge er en anden måde at lette presset på.