Se enkelt indlæg
Gammel 12-01-2009, 19:05   #4
Fiselback
Synes godt om👍🏻
 
Fiselbacks avatar
 
Tilmeldingsdato: 15-06 2007
Lokation: Danmark
Alder: 63
Indlæg: 127
Styrke: 17
Fiselback er ny på vejen
Hej og tak zuza

Men er det mig der binde gal. Eller er det meget svært at trænge igennem med fornuft på Jobcenteret?

Kommunen til mig

Borgerrådgivningen har den 7. Januar 2009 fået forvaltningens tilbagemelding på din klage over tekst-afsnit i dit fleksjobbevis. Forvaltningen anfører bl.a. i svaret at



”Oplysningerne i rubrikken er udtryk for sagsbehandlerens vurdering i forhold til det konkrete fleksjob. Det er ikke muligt at vurdere, hvor mange timer og med hvilke skånehensyn borgeren vil kunne arbejde i et evt. kommende fleksjob. Det aftales fra job til job ved en forhandling mellem arbejdsgiveren, arbejdstageren og en repræsentant for kommunen og evt. fagforeningen. Som tidligere oplyst til
Hr. xxx xxxxxx. har vi tilbudt at udstede et nyt fleksjobbevis, hvor rubrikken er tom ”.



Forvaltningen fastholder således den afgørelse, der er truffet og meddelt dig den 6. og 8. November.



Borgerrådgivningen finder med baggrund i forvaltningens begrundelse for alene at beskrive forhold omkring det konkrete job - og tilbud om udfærdigelse af et nyt bevis med rubrikken tom - ikke anledning til at kritisere forvaltningen for deres sagsbehandling. Borgerrådgivningen har derfor besluttet på det foreliggende grundlag ikke at foretage yderligere i sagen.

Mig til Kommunen.


Tak for din mail.

Fleksjobsbeviset må være udarbejdet for at gøre det nemmere for
fleksjobber at skaffe sig job, ellers er der for mig ingen mening med
dokumentet?

Jeg er helt enig med forvaltningen i, at man ikke på forhånd kan
vurderer skånebehov, løntilskudsats. mm. i et evt. kommende fleksjob.

Det er heller ikke det, jeg har bedt om.

Det, jeg har bedt om er, at få beskrevet hvilke erhverv-, skånebehov
og løntilskud, som jeg hidtil har været ansat under i
fleksjobsordningen:

Mit forslag til ordlyd af rubrikken andet i fleksjobsbevis:

"Overnævnte borger har siden 1 juli 2001 været beskæftiget under
fleksjobsordningen. Bla. med transport og ejendomsservice I 86.6 time
pr. md. Der har til disse job været vurderet, at der til arbejdsgiver
refunderes 66,6% (2/3) af den mindste overenskomstmæssige løn på det
aktuelle ansættelsesområde".

Dette mener jeg ikke på nogen måder kommer i konflikt med, at der ved
enhver ansættelse skal lavet en ny vurdering.

Denne tekst kan være med til at danne et billede af, hvad min
erhvervsevne frem til d.d har været indenfor denne ehvervskategori.
Samtidig vil det være muligt for en kommende arbejdsgiver at danne sig
et billede af, hvilke lønkompensationer, der evt kunne være tale om i
det relateret erhverv.

Det er nemlig min erfaring, at det ikke er mange arbejdsgivere, der
har kendskab til dette, og jeg ville via mit fleksjobsbevis kunne
påvise en troværdighed - selvfølgelig igen under forudsætning af at
enhver ny fleksjobsaftale skal revurderes.

Jeg mener, derfor at afvisningen er foretaget ud fra noget helt andet
end det, jeg beder om og beder om at sagen bliver genbehandlet.

Såfremt sagen ikke optages igen vil gerne anvises om mine rettigheder
for en videreførelse af min klage. Hvilken klageinstans kan jeg
herefter rette henvendelse til?

Ser frem til at høre fra dig.

Kommunen til mig.


Jeg har endnu en gang gennemlæst Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om fleksjob fra februar 2008 og det er fortsat min opfattelse, at Æbberød ;o) Kommune anfører de oplysninger, som § 13 i bekendtgørelsen fordrer. At der også kunne tilføres yderligere oplysninger har du ret i, men det ønsker kommunen tilsyneladende ikke.

Som forvaltningen har anført, er der ikke videre klageadgang i det kommunale system i denne sag, men du har selvfølgelig mulighed for at kontakte bekendtgørelsens "ejermand" (Arbejdsministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen) og forelægge dit pointe.

Mig til kommunen.


Jeg vil så bede forvaltningen om et Fleksjobbevis Hvor rubrikken
"Andet" er blank.
Overvejer at lave et følge brev med mit forslag til rubrikken "Andet",
Til fleksjobbeviset.
Syntes bare det bliver lidt utroværdigt!
Men jeg går helt sikkert videre til
Arbejdsministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen med sagen.
Da jeg syntes det er helt ude hampen. Men dog alligevel spændende, da
jeg tror på at det beror på misforståelser.
Og det er jo dejligt at kunne være med til at rette op på sådanne. ;o)

Hav det godt.

Sidst redigeret af Webmaster; 13-01-2009 kl. 13:03. Årsag: 5 indlæg lige efter hianden lagt sammen til 1
Fiselback er ikke logget ind   Besvar med citat