Hej Alle
der har været hos Eva Blach og som derefter har klaget til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.
Uskrevet den 20 nov. 2008 og modtaget den 25 november 2008...
sidder jeg nu ...ikke overraskende med en afgørelse fra dette nævn.
Og selvfølgelig bekræftiger de den nævnte psykiater i, at hun har udført pænt arbejde som er velformuleret og velbegrundet.
De ser ingen antydninger af noget af det jeg klager over og mener iøvrigt at JEG har misforstået diagnosen...
Næh...det var kommunens Lægekonsulent der læste det som Asperges eller infantil autisme...hvor efter de sendte mig til et Autisme Center for at blive afklaret med min hjerne skade...
Dette protesterede jeg kraftigt imod og min læge bedyrede at der ingen diagnose var...!!
Jeg fik så kommunen overtalt til en almindelig praktikplads...som jeg endnu ikke har fået ???
Dog er det ganske rart at nævnet understreger at jeg "kun" er personlighedsforstyrret...
Hmmm!?
Iøvrigt refererer de så sagligt som muligt til mit af E.B. opdigtede livsforløb, hvor alt er forkert...både forhold til søskende arbejdspladser, familie..mine kærester og hvad vi har...meget interessant livsforløb...men ikke mit liv de har beskrevet...
At jeg så påstår at jeg er forkert citeret hele vejen igennem ...ser de intet grundlag for (???????)
Man kan ikke klage til en højere instans...men hvis nye oplysninger kommer frem i sagen kan man klage igen.
De henviser iøvrigt til at det hele
er normal procedure...
Tjah...det er ihvertfald "ganske normalt" ud ovet det ganske land at psykiatere fortæller opdigtede historier om klienter der passer til deres diagnoser og at detter er bestilt arbejde...
Alle andre lægerklæringer underkendes iøvrigt...
Ikke at det er en overraskelse...jeg tror jeg ville være blevet mere overrasket hvis dette nævn for en gangs skyld tog klientens klage seriøst.
Iøvrigt har de trods forud varslet lang ventetid, i grunden ikke været så længe om at behandle klagen.
Fordelen ved at klage...hvis man skal se på det positive...er at man nu får oversat sin Journal (der er skrevet i lægesprog)...til et almindelig dansk.
Derved står de ubegribelige selvopdigtede beretninger om ens livsforløb...i en langt mere grotesk skarphed...
Om end skrevet i et perfekt sprog og uden kommafejl...har det ikke større lødighed en det skandale-journalister skriver på propertionsforvridende vis for at skabe debat, sensation og formidle et større salg af oplaget...
Jeg syntes bare lige at gruppen herinde skulle vide hvordan det var gået.
Jeg har mest lyst til at kommentere deres arbejde til dem selv...ikke at det hjælper.
I bund og grund skal jeg nu leve med disse løgnagtige stadsfæstelser resten af livet...og høre dumme kommentarer til et liv jeg aldrig har haft.
Det samme kommer til at gælde alle andre...da der åbenbart er dannet præcedens for denne systematik.
Hvor må enhver der deltager i et sådant makværk...gå i seng med en ubegribelig dårlig smag i munden...vel vidende at de grundet deres proffession kan sidde og sværte folks hæder og ære til uden represalier...og ovenikøbet blive bakket op i deres forhavende.
At de hver dag ødelægger andres tilværelse, når de ved deres afsigelse af lægeløftet lovede, at de vil bistå enhver høj eller lav, med deres evner som læge med det formål at forbedre folks situation...
Og hvor må det føles som en falliterklæring...at det er det eneste man kan...
Godt det ikke er mig...
Det må være virkelig flovt.
Meget kan miste her i livet ...og senere få igen bare på anden vis...men hvis man mister sin ære og hæder grundet eget magtmisbrug af ens proffession, så kan man ikke bukke sig ned og samle den op igen...uanset hvor dybt man bukker sig.
Egentlig synd for de øvrige psykiatere...som passer deres arbejde etisk og moralsk korrekt...det må uvilkårligt komme til at smitte af på deres omdømme såvel som det rammer den, der har udført...det vi alle skriver om her...
Desværre er det ikke opløftende for dem der nu skal igennem "maskineriet"...
men kun til almindelig orientering...
Dorah