[phhmw]

BØR LÆSES og FORSTÅS.

Skoleledere: Vi løser ikke problemerne med inklusion ved at rulle snuptagsløsninger ud over hele landet

Selv om mellemformer ofte bruges i forsøget på at få udfordrede elever til at trives inden for almenområdet, er de ikke nødvendigvis svaret - for ingen ved, om de virker, skriver to skoleledere.

https://www.folkeskolen.dk/inklusion...landet/4753473

Mandag 05. februar 2024

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Idéen om mellemformer breder sig. Det er der en god grund til. Udgifterne til specialtilbud stiger, mistrivslen stiger og lærere og pædagoger har svært ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere børn og unge med grænseoverskridende adfærd.

Noget skal der ske. Der skal findes løsninger. Men man skal passe meget på, at man ikke træffer beslutninger i desperation for at få de kommunale budgetter til at hænge sammen.

Senest har Faaborg-Midtfyns Kommune besluttet, at 75 procent af alle segregerede børn skal gå i den almene folkeskole. Det skal ske ved, at der skal etableres mellemformer på skolerne.

Der er dog et problem: Der er ingen der ved, om mellemformer virker. Det har VIVE bl.a. slået fast i deres rapport om mellemformer.

Den rapport har de nok læst i Faaborg-Midtfyns Kommune. Derfor har kommunen iværksat et pilotprojekt på én skole, som åbenbart har været en succes, og som derfor nu skal bredes ud til resten af kommunen.

Problemet er, at man ikke nødvendigvis kan overføre et pilotprojekt én til én til en anden skole. Der er så mange faktorer, der har indflydelse på, om inklusionen bliver en succes på den lokale skole.

Det allerførste er selvfølgelig de børn, skolerne modtager fra specialtilbuddene. De er måske lidt svagere eller med andre og differentierede udfordringer end eleverne fra pilotprojektet.

Dernæst skal der være hænder nok, og kompetencer skal være på plads. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med personale og viden, går det ud over både børn og ansatte med store ar på sjælen til følge. Det er der alt for mange eksempler på hvert eneste år.

Den sidste del er de fysiske rammer. Det er en udfordring på mange skoler, hvor alle lokaler er i brug det meste af skoledagen. Man kan ikke henvise en gruppe udfordrede børn til undervisning i et rengøringsdepot.

Budgetkontrol-ekstase
Hvad skal der til for at få inklusionen til at fungere, før vi i budgetkontrol-ekstase ruller Faaborg-Midtfyns mellemformsprojekt ud over hele landet?
Der skal forskes mere: Hvornår lykkes inklusionen, og hvornår lykkes den ikke?

Der er ikke brug for statistiske sammenligninger, eller højtravende konsulenttanker om det helt rigtige børnesyn, men helt konkrete eksempler på, hvordan lærere, der underviser 27 lektioner om ugen, får inklusionen til at fungere uden at slide klassekammerater og sig selv ned.

Forskningen skal omsættes til kompetenceudvikling på skolerne. Derudover skal der også ansættes medarbejdere fra specialområdet ind på almenområdet.

Det peger VIVE også på i deres rapport, og de erfaringer, som nogle af vores medarbejdere har fra specialområdet, er guld værd hos os.

Vi kan se, at vi kan inkludere flere udfordrede elever, end vi kunne for 10-15 år siden. Simpelthen fordi vi i dag har nogle mere specialiserede medarbejdere, end de almindeligt uddannede fagligt dygtige lærere og pædagoger.

Kritik af PPR skal tages alvorligt
Dernæst bliver man nødt til at tage den kritik af PPR, der har været landet over, alvorligt. Der er ofte stor udskiftning af psykologer, og ikke alle er i stand til at hjælpe lærerne tilstrækkeligt. Psykologerne ved noget om psykologi, men oftest ikke så meget om pædagogik og didaktik. Vi skal efteruddanne lærere, så de får en psykologoverbygning. Vi har brug for PPR-psykologer, som rent faktisk har stået i et klasselokale, og ved hvad der er på spil.

Vi kan ikke løse problemet alene i skolen. Vi skal have en styrkelse af forældrerådgivningen, så forældrene og skolen kan styrke arbejdet sammen.

Vi skal på den enkelte skole blive dygtigere til at få lidt flere udfordrede elever til at trives inden for almenområdet, men vilde segregeringsmåltal og snuptagsløsninger er sjældent holdbare. Inklusion må aldrig blive for enhver pris.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til [email protected]

RAPPORT om "MELLEMFORMER"
https://www.vive.dk/da/udgivelser/ko...rmer-2z1k1nxj/

Hovedparten af de danske kommuner arbejder med kombinationer af special- og almenundervisning i folkeskolen – mellemformer, men der er forskel på, hvor udbredt arbejdet med mellemformer er blandt skoler internt i kommunerne.

Der har i en årrække været fokus på at udvikle undervisningstilbud for elever med behov for specialundervisning, der i så høj grad som muligt kan indfri den lovgivningsmæssige målsætning om, at støtte som udgangspunkt skal gives inden for rammerne af almenskolen. Disse former for undervisningstilbud benævnes i tiltagende grad som mellemformer.

Begrebet mellemformer har inden for de seneste 10 år i stigende grad vundet udbredelse blandt ministerier, i kommuner og på skoler som en term, der dækker over forskellige måder at kombinere kompetencer, støtte, specialundervisning og almenundervisning med henblik på at sikre, at flere elever får tilgodeset deres undervisningsmæssige behov inden for almenskolens rammer samt forebygge behov for specialundervisning.

Mellemformer er ikke et defineret begreb i lovgivningen, men folkeskoleloven fastlægger, hvordan kommuner og skoler kan tilrettelægge almen- og specialundervisning til elever med særlige behov og giver derfor en ramme for, hvordan der kan arbejdes med forskellige mellemformer. Der foreligger endvidere en vejledning om mellemformer (Børne- og Undervisningsministeriet, 2021).
Denne undersøgelse indeholder VIVEs forslag til en definition og afgrænsning af begrebet mellemformer, som danner afsæt for en litteraturkortlægning og en praksiskortlægning blandt danske kommuner af deres anvendelse af mellemformer.

Resultater
Undersøgelsen indeholder tre dele:

Et forslag til en definition og afgrænsning af begrebet mellemformer

En systematisk litteraturkortlægning af eksisterende danske og internationale undersøgelser og forskning

En praksiskortlægning af de forskellige typer af kombinationer af special- og almenundervisning, som danske kommuner arbejder med.

Definition af mellemformer
Vi identificerer i kortlægningen to hovedtyper i arbejdet med mellemformer:
Hovedtype

1: Mellemformer, hvor elevens samlede undervisningstilbud er tilrettelagt sådan, at eleven modtager undervisning både i en almenklasse og i et segregeret specialundervisningstilbud eller modtager specialundervisning på et særligt hold.

Hovedtype 2: Mellemformer, hvor almenundervisningen tilpasses med henblik på at imødekomme særlige undervisningsmæssige behov inden for almenklassens rammer, idet der tilføres specialpædagogiske kompetencer samt eventuelle øvrige ressourcer.

Udbredt arbejde med mellemformer i danske kommuner

Praksiskortlægningen viser, at hovedparten af de danske kommuner arbejder med mellemformer, som defineret i kortlægningen, idet 81 af de 82 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, angiver, at de arbejder med en eller flere mellemformer. Der er et stort sammenfald mellem de overordnede typer af kombinationer af special- og almenundervisning, der identificeres i litteraturkortlægningen, og de typer af mellemformer, kommunerne arbejder med.

Praksiskortlægningen viser også, at der er forskel på, hvor udbredt arbejdet med mellemformer er blandt skoler internt i kommunerne.

Virkningsfulde indsatser
Fælles for de to overordnede typer af mellemformer er, at indsatser, der netop indgår i definitionen af mellemformer, beskrives som virkningsfulde i ét eller flere af de inkluderede studier i litteraturkortlægningen. Det drejer sig om:
Fagprofessionelle med særlige kompetencer i forhold til elevernes støttebehov, der varetager undervisningen

Mere lærerstøtte til de berørte elever sammenlignet med støtten i det almene undervisningsmiljø
Specialundervisning af elever med støttebehov i almenmiljø sammen med elever uden ekstra støttebehov.

Yderligere beskriver et eller flere af de behandlede studier på tværs af de to overordnede typer af mellemformer det som virkningsfuldt med:
Samarbejde mellem almenlærer og lærer med specialpædagogiske kompetencer, herunder delt ansvar for den samlede undervisning

Færre elever i læringsmiljøet end i det almene undervisningsmiljø i hele eller dele af undervisningstiden

Løbende vurdering af elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel samt tilpasning af undervisning, støtte, pensum og faglige mål.

Metode

Litteraturkortlægning
Idet der ikke på undersøgelsestidspunktet forelå litteratur, der beskriver og undersøger begrebet mellemformer, er litteraturkortlægningen gennemført som en analytisk indkredsning af begrebet mellemformer i litteraturen med afsæt i et forslag til afgrænsning af begrebet.

Litteraturkortlægningen er baseret på en systematisk gennemført søgning med afsæt i på forhånd definerede søgeord. Der indgår kun studier, der er empirisk baseret i kortlægningen. Således er rent teoretiske studier ekskluderet. Det er sket med henblik på at sikre, at den viden, der tilvejebringes, er funderet i en konkret udmøntet praksis, der allerede er høstet erfaringer med. Den gennemførte litteratursøgning inkluderede i alt 2.291 studier. Efter to screeningsrunder er i alt 51 studier vurderet som relevante. Afrapporteringen er baseret på disse studier.

Praksiskortlægning
Praksiskortlægningen er gennemført med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer i landets kommuner. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden februar til april 2021. 82 skolechefer har besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen har dermed opnået en svarprocent på 84.

Om mellemformer, inklusion og inkluderende læringsmiljøer

VIVE har udført en kortlægning af mellemformer og casestudier af mellemformer på to skoler.

Kortlægning af mellemformer – Litteratur- og praksiskortlægning af kombinationer af special- og almenundervisning
Mellemformer – en kombination af almen- og specialundervisning. Casestudier af mellemformer på to skoler.

Parallelt med kortlægning og casestudier af mellemformer har VIVE foretaget en evaluering af inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Evalueringen er afrapporteret i fem delrapporter:
Støtte, støttebehov og elevresultater. Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand

Styring, organisering og faglig praksis. Delrapport 2. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand

Casestudier af kapacitetsopbygning gennem specialpædagogisk sparring og samarbejde på almenskoler. Delrapport 3. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand

Ramme for opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser. Delrapport 4. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand

Kortlægning af læreres kompetenceudvikling vedrørende arbejdet med børn med særlige behov. Delrapport 5. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

Hvad mener KL Kommunernes Landsforening om "Mellemformer"?

https://www.kl.dk/boern-og-unge/stae...a-mellemformer

KL har samlet en række kommunale eksempler, som viser den mangfoldighed, der er i arbejdet med mellemformer.



Hilsen Peter