[phhmw]

https://psykiatrifonden.dk/viden/tem...HeE2hEyyR-0WgE

Det har store konsekvenser at have et barn med en psykiatrisk diagnose. 84 procent af forældre til børn med psykiatriske diagnoser siger i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi.

Det har store konsekvenser, både menneskeligt og økonomisk, at have et barn med en psykiatrisk diagnose.

84 procent af de adspurgte forældre til børn med psykiatriske diagnoser siger i en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi.

Samtidig fortæller størsteparten af dem, at de ikke får hjælp fra hverken regional psykiatri eller kommune til at navigere i situationen. 45 procent har fået psykiske belastningsreaktioner, og i 41 procent af tilfældene har situationen også haft negativ afsmitning på søskendes trivsel.

Forældrene og deres børn er i høj grad overladt til sig selv. Og hver fjerde af forældrene bliver sygemeldt på grund af situationen, viser undersøgelsen.

Det viser undersøgelsen

45 procent af forældrene er påvirket psykisk af situationen og har fx fået en belastningsreaktion.

24 procent af forældrene har været sygemeldt som konsekvens af barnets situation. 33 procent af forældrene oplever, at det har påvirket dem økonomisk.

Næsten hver tredje forælder får ingen hjælp fra hverken skole eller andre i forbindelse med barnets mistrivsel. En del forældre oplever endda en stor afstandtagen fra skolen i forbindelse med barnets situation.

75 procent af forældrene får ingen hjælp fra hverken regional psykiatri eller kommune til at navigere i sundhedssystemet.

Børn med psykisk mistrivsel har i gennemsnit skolefravær i 6-7 måneder. 15 procent i op til 1-2 år.

Det går i gennemsnit 9-10 måneder fra forældre formoder, at deres barn har behov for hjælp, til de får den.

Hent undersøgelsen som PDF eller se uddybning af resultater herunder:

Undersøgelsens resultater
Negative konsekvenser i forbindelse med barnets psykiatriske diagnose

84 procent af de adspurgte forældre siger, at barnets situation har haft negative konsekvenser for deres liv i form af fx brud, skilsmisse, problemer med arbejde og økonomi. Kun 16 procent procent svarer, at det ikke har haft negative konsekvenser.

45 procent af forældrene er påvirket psykisk af situationen og har fx fået en belastningsreaktion. 24 procent af forældrene har været sygemeldt som konsekvens af barnets situation, og 33 procent af forældrene oplever, at det har påvirket dem økonomisk.

Støtte til forældre omkring livet med barnets psykiatriske diagnoser

Kun 46 procent af forældrene synes, at de blevet klædt på af fagpersoner til livet med deres barns psykiatriske diagnose.

75 procent svarer, at de ikke har fået hjælp til at navigere i sundhedssystemet, kommunen og andet i forbindelse med deres barns situation.

Andre parters forståelse for bekymringer for barnet

9 procent har oplevet, at skolen har mødt deres bekymring med afstandtagen eller stor afstandtagen.

Tid fra mistanke om behov for hjælp til faktisk modtagelse af hjælp hos barnet

Det går i gennemsnit 9-10 måneder fra forældre formoder, at deres barn har behov for hjælp, til de får den.

Barnets skolefravær

Børn med psykisk mistrivsel har i gennemsnit skolefravær i 6-7 måneder. 10 procent i op til 3-4 år.

Næsten hver tredje får ingen hjælp fra hverken skole eller andre i forbindelse med barnets mistrivsel.

Tegn på psykiatrisk diagnose

47 procent af børnene var i alderen 5-10 år, de forældrene så de første tegn på psykisk mistrivsel.

De tre tegn på mistrivsel, som flest forældre nævner, er humørændringer (52 procent), social isolation (45 procent) og søvnbesvær (41 procent).

Effekt af hjælp

56 procent af forældrene angiver, at den tilbudte hjælp havde en positiv eller meget positiv effekt for barnets velbefindende. Kun 4 procent oplevede en negativ eller meget negativ effekt.

Barnets psykiatriske diagnose/-r

ADHD og autismespektrumsforstyrrelse er de to hyppigste diagnoser blandt de adspurgtes børn. Henholdsvis 44 procent og 42 procent har de nævnte diagnoser.

Type af behandling

38 procent af børnene har modtaget medicinsk behandling i psykiatrien. 28 procent har ikke modtaget nogen behandling.

Egenbetaling til barnets behandling

43 procent har oplevet, at der har været egenbetaling forbundet med barnets behandling. Af dem har 69 procent angivet, at de selv og deres partner har stået for betalingen. 14 procent angiver, at forsikringen har betalt.

Se flere resultater fra undersøgelsen

Hilsen Peter