[phhmw]

Københavns Kommune bruger stort millionbeløb på at køre skoleelever rundt i taxa

Københavns Kommune er nødt til at betale 70 millioner om året for taxaer til elever, der har særlige behov. På landsdækkende plan udgør udgifterne til specialområdet over en fjerdedel af de samlede folkeskoleudgifter.

phhmw

Ingen spørger HVORFOR skal disse børn køre i taxa?

Når man kender svaret, begynder man at forstå disse børn med autisme, ADHD.

https://www.berlingske.dk/samfund/ko...re-skoleelever

Selvom København langtfra er en af de arealmæssigt største kommuner i Danmark, så bruger de alligevel mange millioner på at fragte børn fra Amager over broerne. I taxa.

Det skriver KøbenhavnLIV.

Nærmere bestemt bruges der 70 millioner kroner årligt på taxakørsel til børn, som skal modtage specialundervisning. Årsagen er, at Amager ikke rummer nok af sådanne tilbud, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) til KøbenhavnLIV.

En regning, der gør ekstra ondt, når de samlede udgifter til specialundervisning stiger med 146 millioner fra 2023 til 2024.

»Udfordringen bliver ikke mindre de kommende år. På landsplan er der et stigende antal børn, der skal have specialundervisning. Det er derfor, at det er vigtigt at få bygget specialskoler på Amager for at minimere transportbehovet,« siger Jakob Næsager.

Et landsdækkende problem

Det er ikke kun i København, at man skal håndtere flere børn, der har et behov for en særlig hensyntagen eller støtte i skolen. Rekordmange folkeskoleelever går nemlig i et specialtilbud.

I sidste skoleår, 2022/2023, var der omkring 34.400 børn i de danske folkeskoler, der gik i et specialtilbud, mens der tilbage i skoleåret 2015/2016 kun var omkring 27.300 børn, viser en analyse fra Kommunernes Landsforening (KL). Det er en stigning på 26 procent.

Samtidig er det også en meget lav andel af de elever, der har været i specialtilbud, som ender med at få taget en ungdomsuddannelse. Kun 15 procent ifølge KL – baseret på afgangsårene 2012 til 2017. Af elever i almenklasserne lykkedes det for 78,8 procent af dem.

»Vi ekskluderer flere og flere børn fra folkeskolen og får ikke sendt dem godt videre i uddannelsessystemet. Samtidig tømmer vi folkeskolen for ressourcer og fællesskab, hvilket gør det sværere og sværere at give tilbud, som flere kan trives i. Den udvikling skal vi have stoppet for at undgå, at problemet bare vokser sig større og større,« sagde Thomas Gyldal Petersen, formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg, i november i forbindelse med analysens udgivelse.

Flere børn skal være med i det brede klassefællesskab

Lige nu udgør udgifterne til specialområdet 26,6 procent af de samlede folkeskoleudgifter, og hvis udviklingen fortsætter, så vil andelen stige til 32,2 procent, påpeger KL.

Før efterårsferien kom regeringen med et nyt udspil, der blandt andet skulle hjælpe med til, at flere børn kan være med i det brede klassefællesskab. Eksempelvis vil man sammen med kommunerne give lærerne et kompetenceløft, så de bedre kan håndtere børn med adhd og autisme.

»Vi kommer til at forholde os til det specialiserede område. En meget lille del af eleverne forbruger en stadig større del af det samlede budget, og det er uholdbart, fordi de fleste børn går i en normal folkeskole, og der skal de fleste penge bruges,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) tilbage i oktober.


Den 100% private interesseforening Kommunernes Landsforening analyse:

https://www.kl.dk/momentum/arkiv/202...2026%20procent.

Stigningen fortsætter: Flere og flere elever ender i specialtilbud

Rekordmange folkeskoleelever går i et specialtilbud. Det viser en ny Momentum-analyse, som også belyser, at et stigende antal børn starter skolegangen direkte i specialtilbud, og at kun et fåtal vender tilbage til en almenklasse.

Og det har konsekvenser både for børnene, folkeskolen og samfund, mener KL. Flere aktører er enige og kalder på mere samarbejde, viden og ressourcer.
26. jan. 2023

Hilsen Peter