[phhmw]

https://dm.dk/akademikerbladet/magas...DuqV_uXCpsipck

Stikkende fløjl, originale løsninger og ualmindeligt godt arbejde. Tre akademikere med autisme fortæller om deres hverdag på kontoret.

Nogle mennesker med autisme har særinteresser. Interesser, der i særlig høj grad optager dem. Andre har ikke.

Nogle mennesker med autisme har brug for struktur og orden. Andre har ikke.

Personer med autisme kan være lige så forskellige som alle andre. Det, der karakteriserer de fleste, er, at det sociale samspil med andre kan være særligt krævende.

Vi har talt med tre vidt forskellige personer med autisme, der fortæller, hvordan diagnosen påvirker deres arbejdsliv. Og vi har talt med en psykolog, som giver gode råd til, hvordan du kan være en god kollega for en kollega med autisme.

Anne-Charlotte Parking: Jeg lægger mine M&M’s i farvebunker. En evne, jeg også bruger til hurtigt at danne et overblik

Anne-Charlotte Parking. 31 år. Cand.pæd.soc. Arbejder som administrativ medarbejder i SOSU H. Diagnosticeret med Aspergers syndrom, som er en form for autisme. © Illustration: Stinne Varming
"Hold da op, er det virkelig noget, der er så fascinerende? tænkte jeg, da en studiekammerat overrasket pointerede, at jeg var god til at stille tingene op i orden og kategorisere dem. Jeg troede, det var noget, alle kunne finde ud af.

Og jeg er god til at systematisere. Mange vil nok se personen, der lægger sine M&M’s i farvebunker. Det gør jeg faktisk også. Men vigtigere end det er det en evne, jeg bruger i opgaver, som andre kan finde kedelige i længden.

Jeg finder ro i at systematisere og lægge ting i kasser. Hvis det er inden for sagsbehandling for eksempel, er der en lovgivning, som klart siger, hvad der skal ske. Og så kan jeg hurtigt danne et overblik og sortere:

Det passer der, og så skal det videre i den her mappe. Det her passer ikke, men det her passer herned og så videre. Det skaber en orden i hovedet. Jeg er også god til at se fejl og mangler i mønstre – for eksempel i lister, beviser eller oversigtsdokumenter.

De sociale normer kan være uklare for mig. Er det mon okay, at jeg sender en mail? Skal jeg hellere ringe? Jeg vil helst ikke stresse eller irritere nogen. På et fælleskontor har jeg svært ved at vide, hvornår jeg må forstyrre og sige: ’Kan jeg lige spørge dig om noget?’ Efter to år på min arbejdsplads har jeg dog lært mine kolleger at kende, så jeg ved, hvad de foretrækker."

Alexander Milne: Hvis arbejdspladsen har forståelse for din autisme, kan du udrette ualmindeligt godt arbejde

Alexander Milne. 26 år. Cand.mag. med speciale i autismens historie. Arbejder som researcher og vidensindsamler i Autismeforeningen. © Illustration: Stinne Varming
"En dag skulle jeg spørge min chef om noget, før han var mødt ind. Da jeg stod ved kaffemaskinen, kunne jeg pludselig lugte hans parfume helt inde fra hans kontor. Så vidste jeg, at han var kommet. Jeg er meget sansesensitiv. Og det er på godt og ondt. Det er en styrke på min arbejdsplads, fordi jeg er ekstra opmærksom på forandringer. Men mit konstante kropslige alarmberedskab gør mig også enormt udmattet.

Jeg er eksemplet på, at hvis din arbejdsplads har forståelse for din autisme, så kan du udrette ualmindeligt godt arbejde. ’Ualmindeligt’ lægger jeg tryk på: Fordi jeg er præcis, begår jeg nærmest ingen fejl. Og så er jeg hurtig, fordi jeg har en masse akkumuleret viden om autisme – en slags katalog i hovedet. Jeg kan koble viden sammen og hurtigt finde de rigtige registre.

Jeg har svært ved at se mig selv udefra. Nogle gange havner jeg i en osteklokke og glemmer, at jeg er en del af en virksomhed. At jeg har kolleger, som også har styr på tingene, og en chef, hvis opgave det er at have det fulde overblik.

Mine sanseforstyrrelser spiller ind i mit arbejde. I fælleslokalet er der en sofa med velourpuder på. En kollega må flytte dem for mig, hvis jeg skal sidde der. Hvis jeg rører ved velour eller fløjl, er det, som om min hud brænder. De mange bittesmå hår i materialet føles ikke bløde, men nærmest stikkende. Du skal forestille dig, at nerverne bliver totalt overvældet. Som at få for meget sukker på én gang. Mit hoved summer, og min krop gør ondt resten af dagen. Og dagen efter.

Af samme årsag spiser jeg frokost med lydisolerende headset på. Jeg har misofoni, et fysisk ubehag over bestemte lyde. Hvis jeg hører smaskelyde, føles det som en issyl i øret.
Det er en betingelse, at jeg skal have en form for beskyttelse mod de her sanseindtryk, som overvælder mig, for at gennemføre en arbejdsdag."

Lise Lotz: Jeg har aldrig haft en stærk pleasertrang

Lise Lotz. 59 år. Uddannet teolog. Arbejder som netværksmedarbejder i Kulturhuset Pulsen, et kommunalt tilbud for voksne autister, og som personlig assistent for en kvinde med ADHD. © Illustration: Stinne Varming
"Diagnosen fik jeg sent. Først da jeg var 54 år gammel.
Det var først efter diagnosen, at det gav mening, hvorfor jeg altid har arbejdet deltid. Mange af de kvinder, jeg kender, som blev sendiagnosticeret som mig, er brændt fuldstændig ud. De har gjort alt det, der blev forventet af dem. Det har jeg ikke. Det er formentlig min store redning fra en førtidspension.

Jeg har ofte fornemmet, at andre finder mig irriterende. Men det er jeg begyndt at reclaime. Det, at jeg er irriterende og insisterende, gør også, at jeg bider mig fast i tingene og kan kæmpe for noget. Jeg er ihærdig med det, der betyder noget.

Min autismediagnose giver mig styrker. Jeg har for eksempel aldrig haft en stærk pleasertrang. Og så kan jeg gå i særinteresse-mode. Hvis jeg skal finde en løsning på et problem, dykker jeg ned i det og bruger alle mine talenter. Jeg er verdensmester i Google og i at finde information. Og jeg kommer med originale løsninger.

Hvis nogen spørger mig, om jeg har haft en god weekend, føles det dog nogle dage, som om jeg bliver kvalt. Spørgsmålet medfører altid bestemte forventninger. Jeg føler sådan en tvangsnormalitetsparanoia.

Nogle gange kan jeg se, at det højeste mål i andre folks tilværelse er normalitet. Det er sindssygt vigtigt for dem, at de er normale. At de gør det, som andre gør. Det bliver jeg helt dårlig af. Det er egentlig fint nok, please do. Det bliver bare ikke med mig."

Netværk for neurodivergente akademikere

DM har et netværk for neurodivergente akademikere. Netværket tilbyder støtte og opbakning til både de gode og de svære aspekter af at være neurodivergent akademiker på arbejdsmarkedet.

Find netværket her

Læs mere om autisme på arbejdspladsen
5 råd: Sådan er du en god makker for din kollega med autisme

https://dm.dk/akademikerbladet/magas...a-med-autisme/

5 råd: Sådan er du en god makker for din kollega med autisme

Anerkend, at I er to hjerner, der arbejder på hver sin måde. Psykolog Elisabeth Christensen giver fem råd til, hvordan du kan have et godt samarbejde med din kollega med autisme.

Hvis du har en kollega med autisme, kan det være, du oplever, at I nogle gange misforstår hinanden på arbejdspladsen. Måske fordi du ikke ved nok om vedkommendes diagnose.

Og hvis man spørger Lise Lotz, der er en af tre autistiske akademikere, som har fortalt om sine oplevelser til Akademikerbladet, er det en af de hyppige årsager til misforståelser.

"Jeg ville ønske, at mine arbejdspladser havde mere viden om autisme. Vi er absurd forskellige som autister," fortæller Lise Lotz, hvis oplevelser med autisme på kontoret, du kan læse her.

Et første skridt til at blive en god kollega kan derfor være, at du sætter dig ind i, hvad din kollega med autisme kan have brug for.

Akademikerbladet har bedt psykolog Elisabeth Christensen, der er specialiseret inden for autisme, om at komme med fem konkrete råd til, hvordan du kan gøre det nemmere for din kollega med autisme at gå på arbejde.

1. Vær klar over, at en kollega med autisme går efter bolden
Hvordan kan du bedst lide at få feedback? Pakket ind i høfligheder eller råt for usødet?

"Jeg har en enkelt kommentar til dit superfine oplæg’ eller ’det giver ingen mening, det, du siger ved punkt 3’?

Hvis din kollega har autisme, får du sandsynligvis oftere den sidste version. Elisabeth Christensen appellerer til, at du ikke tager det for personligt.

"Kollegaen med autisme går 99,99 procent efter bolden og ikke spilleren," siger hun.

2. Stil spørgsmål, og vær åben
Hvis din kollega siger noget til dig, som du ikke forstår, eller som måske rammer dig, kan du prøve at have en åbenhed over for kollegaen, siger Elisabeth Christensen.

’Hvad mener du med det? Vil du uddybe?’ kan du åbent spørge i stedet for at blive såret og måske tie stille. Hvis du bliver såret, kan det skyldes, at personer med autisme nogle gange kan virke mere direkte i deres kommunikation.

Men en person med autisme ønsker højst sandsynligt ikke at være uhøflig. Vedkommende har muligvis bare andre sociale koder end dig.

3. Vær rummelig
Det er ikke en afvisning af dig, hvis din kollega for eksempel ikke vil smalltalke i kaffepausen.

"Det kan være, fordi personen er nødt til at gemme sin sociale kapacitet og bruge den til møderne eller der, hvor det ellers er vigtigt," forklarer Elisabeth Christensen.

Neurotypiske – personer uden en diagnose som autisme - kan tænke, at pausen er lig med afslapning. For den neurodivergente kollega kan det være det modsatte.

Derfor kan man også hjælpe sin kollega ud af situationen.

"Hvis gruppen om kaffemaskinen pludselig bliver for stor, kan det være rigtig hjælpsomt at spørge, om kollegaen vil med lidt væk og snakke på tomandshånd," siger Elisabeth Christensen.

Rummelighed kan også indebære at have forståelse for, hvorfor det er lige præcis din kollega med autisme, som altid får lov til at sidde i kontorets eneste sololokale, mens resten af jer sidder i et åbent kontorlandskab.

"Neurodivergente personer er oftere hypersensitive over for sanseindtryk," siger Elisabeth Christensen.

4. Brug klare deadlines og visuelle arbejds*processer
Klare rammer, før I påbegynder en opgave sammen, kan være en stor hjælp for din kollega.

Sørg for at lave tydelige, visuelle processer, uanset om det handler om en forskningsartikel, en analyse eller en konference, der skal planlægges. Det kan for eksempel være en hjælp med et processtyrings-excelark eller en stor whiteboardtavle på kontoret.

"Så kollegaen med autisme konkret ved, hvad der skal afleveres," siger Elisabeth Christensen. Derudover kan du med fordel løbende forventningsafstemme med din kollega. Så kan I bedre undgå konflikter om, hvor lang tid I for eksempel skal bruge på et
bestemt projekt.

"Anerkend, at I er to hjerner, der arbejder på hver sin måde."

5. Få øjnene op for, at din kollegas manglende pleaser*trang er en styrke
Personer med autisme kan i nogle tilfælde virke mere ærlige og please mindre, fordi de ofte er styret af en stærk indre stemme frem for ydre faktorer, forklarer Elisabeth Christensen.

"Det kan jo være en kæmpe kvalitet at have en kollega med autisme, som tør sige noget af det, som andre tier med, fordi de ikke vil skille sig ud."

Ifølge Elisabeth Christensen er et af kendetegnene ved autisme en enorm ærlighed og ordentlighed. Det kan hjælpe din kollega med autisme – og dig – hvis du anerkender, at din kollegas ærlighed kan være en styrke for arbejdspladsen.

Hilsen Peter